Den korte romance

Historien handler om den 17-årige Frederik, der helt uventet bliver dybt forelsket i den muslimske pige Aida.

4Likes
8Kommentarer
745Visninger

1. Undskyld

For første gang i lang tid, fulgte jeg opmærksomt med i timen. Aida fremlagde hendes projekt. Det var første gang, at jeg sådan rigtig havde kigget på hende. Hun havde ikke gået i vores klasse så længe. Hun var startet her i starten af 2.g. Hun var veltalende, hun var også meget velforberedt. Men alligevel kom ordene så naturligt ud af hendes mund. Jeg stirrede på hendes læber i mens hun talte. De var flotte og tiltalende. Hun var kedeligt klædt. Simple stramme sorte bukser, nogle sorte støvler og en langærmet hvid trøje. Hendes nøddebrune hår var sat op i en stram hestehale. Alligevel var hun anderledes. Hende lysebrune øjne fangede bare alle. De var så levende.

 

Resten af dagen kunne jeg ikke få øjnene fra hende. Jeg iagttog alt hvad hun lavede, hvem hun snakkede med, endda hvad hun spiste i spisefrikvarteret. Hun havde en flot krop. Lange ben, pæn hudfarve og meget flotte former. Selvom hun ikke bevidst viste dem frem, kunne man ikke undgå at ligge mærke til dem. "Hvem kigger du efter?" Spurgte Signe. Signe havde været forelsket i mig, så længe jeg husker. Vi havde også gået i folkeskole sammen. Hun var en pæn pige, men hun var kedelig. Hun kunne ikke give mig noget modstand, jeg havde altid haft hende, lige hvor jeg ville have hende. Jeg ville prøve noget nyt, noget anderledes. Da jeg så Aida den morgen, vidste jeg hvad det var. "Ikke nogen bestemt," svarede jeg, i mens mine øjne fulgte Aida ud af spisesalen. "Hey Louisa? Ved du om Aida kommer til skolefesten i aften?" Spurgte jeg hende. Hun kiggede overrasket på mig. Det samme gjorde Signe. "Nej det ved jeg ikke. Men hun har i hvert fald spurgt mig, hvad jeg tager på. Så det går jeg ud fra." Svarede hun smilende. Jeg svarede ikke på dette, men svingede min taske over skulderen, og gik med hurtige skridt i mod fysiklokalet. Aida var allerede kommet. Jeg satte mig ned bagerst i lokalet. Fysik var den sidste blok vi havde om fredagen. Timerne gik som regel hurtigt. Jeg var god til fysik. Men i dag hørte jeg intet. Jeg stirrede i to timer på Aida.

 

Da jeg kom hjem fra skole pakkede jeg straks mine ting. Vi skulle drengehygge hjemme hos min bedste ven, Tobias. Lige da jeg kom var resten af drengene allerede godt i gang. De havde fundet Fifa spillene frem. I selskab med drengene og med et godt Fifa spil, så gik tiden hurtigt. Vi smuttede alle sammen i vores såkaldte festtøj. Satte vores hår. For at være ærlig, gjorde vi jo egentlig ikke meget mere ud af os selv end normalt. Men stemningen var god, og vi var da også lidt påvirket af de få øl, vi havde drukket.

 

Vi havde alle taget plads rundt om et lang bord. Vi havde godt nok alle hver vores pige i mellem os. Signe havde jeg på den ene side og Louisa på den anden. Signe snakkede løs hele tiden, der var ingen pauser. I det mindste spurgte hun mig ikke om noget, så det gik vel aldrig op for hende, at jeg intet hørte. Jeg var sikker på, at Aida ikke var dukket op endnu. Hun kunne umuligt være gået ind, uden jeg havde set det. Da maden blev serveret var hun endnu ikke dukket op. Efterhånden som folk var færdig med maden, og stemningen blevet højere, blev bordene ryddet. Vi havde tidligere alle besvaret en afstemning om, hvilken DJ der skulle styre musikken denne aften. Så musikken var virkelig fed. Vi fik da drukket en hel del. "Frederik, Aida er kommet." Råbte Louisa til mig, for at overdøve musikken. Et sug gik igennem min mave. Da jeg så hende, fik jeg sommerfugle i maven. Jeg vidste ikke, at hun måtte gå i sådan noget tøj. Ikke at hun var upassende klædt. Hun var iført en sort stram kjole, med tre-kvart ærmer. Kjolen gik til omkring midt på lårene. Hun så virkelig godt ud. Hendes lange nøddebrune hår var slået ud. Det krøllede flot på en naturlig måde. Det var, som at se en anden person. En anden Aida. Bare måden hun kom ind i rummet på, var helt anderledes. Hun grinede med sine veninder, smilede til drengene og bevægede sig selvsikkert rundt i sin kjole. Hun satte sig ved et bord sammen med Louisa. De fik hurtigt nogle drinks ned. Jeg betragtede hvordan hun grinede, smilede og snakkede højlydt til Louisa. Jeg gik selvsikkert ned til deres bord, og satte mig. "Hej piger." Sagde jeg og smilede. De svarede ikke, men smilede bare begejstret. I samme øjeblik satte Signe sig ned ved siden af mig. Igen snakkede hun bare løs, jeg lyttede ikke. Sad som før bare og betragtede Aida. Hun smilede til mig. Hendes lysebrune øjne stirrede på mig. Hun grinede lavt. "Hvad griner du af?" Spurgte Signe bidende. "Ikke noget." Svarede Aida forskrækket. Signe kiggede åndssvagt på hende, og snakkede videre. Jeg kiggede irriteret på Signe, og gik fra bordet.

 

Jeg satte mig udenfor. Det støvregnede. Men det var ikke koldt. Aida satte sig ved siden af mig. Hun sad tæt op ad mig. Jeg sagde ikke noget. Hun sagde ikke noget. Vi sad bare stille og nød stilheden. Mit hjerte bankede hurtigt. Min vejrtrækning var tung. Jeg kiggede på hende. Betragtede hendes lange hår. Det hang ned i hendes ansigt. Langsomt løftede jeg min hånd op, for at fjerne det. Hun kiggede på mig. Smilede. Langsomt bevægede vores ansigter sig tættere på hinanden. Vores læber mødtes. Hun kyssede mig hengivende og længselsfuldt. Hendes arm var rundt om min hals. Jeg kunne mærke ophidselsen. Mine kinder var ildrøde. Hun trak sig tilbage. Jeg kunne høre hendes vejrtrækning, den var hurtig. Hun gispede efter vejret. "Undskyld," sagde hun, og skyndte sig indenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...