Du er, den du er!

Niall og Nadja er hemmeligt forelsket i hinanden, og det giver storer problemer for dem begge to. Nadja er Liam's kusine der har boet ved dem siden hun var fem, da hendes forældre blev myrdet på deres bryllupsdag for tolv år siden. Der er ingen der ved hvad der vil ske da en fremmede mand kommer ind i Nadja's liv.

7Likes
4Kommentarer
1286Visninger
AA

8. Du er, den du er! Kapitel 8

Efter vi havde, sat og snakket i lang tid, kom jeg i tanke om drengene, de var sikkert ved at dø af skræk? "Mor, Far kan jeg godt tage hjem nu. Drengene er sikkert bekymret?" De kiggede kort på hinanden og jeg ved ikke hvad de besluttede sig for? "Min pige, vi kan ikke holde dig tilbage, hvis du ikke vil blive her, men vi ville ønske at du blev, vi har savnet dig meget, men du må også forstå at du ikke må sige det her til nogen okay skat" Jeg nikkede med et smil, og rejste mig op "Jeg forstår, men jeg bliver virkelig nød til at skynde mig tilbage, men hvad skal jeg sige til drengene?" De sad og tænkte i lang tid, og så kom min mor med en ide "Sig at din mobil var løbet tør, og at du stødte ind i en du havde gået i skole med, såsom Michelle? og hun havde en oplader" Jeg kiggede med store øjne, og vidste ikke hvad jeg skulle svare? "Hvor kender du Michelle fra?" De smilte et lille smil "Vi har set dig vokse op, og gå i skole hver dag!" Jeg smilte og tænkte ikke længere over det, og gav dem begge et kram, de fulgte mig ud af døren og jeg vidste hvor jeg var henne lige nu, så jeg tog min telefon og ringede Liam op, den nåede ikke engang at ringe før den blev taget "Nadja, hvor er du, er du okay, hvor har du været, klokken er 21 om aftenen, du har været væk siden klokken 8 i morges, hvad er der sket?" Jeg trak vejret dybt og smilte "Jeg gik mig en tur, min mobil løb tør for strøm, jeg var på vej hjem da jeg mødte Michelle, som jeg gik i klasse med for to år siden, vi faldt i snak og jeg gik med hende hjem indtil nu? og en anden gang, start med et hej" Jeg havde ikke lagt mærke til at hans stemme var grødet før nu "Oh okay, e-er du på vej hjem nu, for jeg er oppe ved Niall, sammen med de andre?" Jeg kiggede mig omkring, jeg skulle jo stadig passe på den person der var ude efter mig. "Øhm, jeg kommer bare derop, jeg er ikke særlig langt væk derfra, jeg er der om 2 minutter og Liam? er du okay, hvad er der sket, det er ikke begrund af mig vel?" Jeg hørte ham sukke og begynde at græde igen, og så blev telefonen givet videre "Hey, det er Harry, det er også lidt begrund af dig, men Danielle har slået op, hun gad ikke høre om dig hele tiden og så gik hun!" Jeg blev tavs og stoppede uden at tænke over at der muligvis kunne være nogen bag mig? Jeg hørte hurtige fodtrin og kiggede over skulderen, det var en mand på vej hen imod mig, "Du Harry, øhm ikke sig det her til Liam vel, men der er nogen der følger efter mig så jeg ligger dig lige i lommen, bare bliv ved med at tale som om du svare mig, for jeg begynder at løbe nu" Jeg lagde telefonen i lommen, og begyndte at gå, manden gik hurtigere og jeg satte i løb, jeg havde aldrig løbet så stærk før, og nu kom der også en anden mand imod mig "Fuuuuuck" Jeg kunne høre Harry, der begyndte at lyde panisk, den var gået over på højtaler, jeg løb over vejen, hvor der ingen biler kørte, og rundt om et hus, jeg forsatte ned af gaden til højre og kunne se Niall's hus, jeg løb endnu stærkere, og kunne høre de stadig var bag mig, jeg nåede hen til døren, men den var låst "HARRY DEN ER LÅST, DØREN ER LÅST, DE ER LIGE BAG MIG!!" Jeg hørte Harry farer op og løbe, jeg så hans krøllede hår komme ned af trappen og skynde sig at åbne døren, han hev mig ind, smækkede døren og låste, lige da mændene nåede op for enden af trappen, den ene trak en pistol, jeg skubbede Harry væk og hoppede ned på gulvet. Da jeg kiggede op igen var mændene væk og vi kom op at stå, vi løb resten ad vejen op af trapperne, og ind i lejligheden! Jeg kollapsede på gulvet, og fik et anfald, jeg skyndte mig at hive min inhalator frem og trække vejret "Jeg skulle vist ikke være løbet?" Harry kiggede ned på mig med et skuffet blik "Du skulle vist ikke have løbet? Hvad snakker du om Nadja, hvis du ikke var løbet, havde du måske ikke været i live nu!" Jeg satte mig op af væggen, mens Harry gik ind i stuen "Hun er kommet nu, hun sidder ude i gangen" Der blev lidt stille så hørte jeg Zayn's stemme "Hvorfor løb du ned så hurtigt?" Harry svarede ikke i et stykke tid, jeg troede han fandt på noget men han valgte at fortælle sandheden "Hun blev jagtet. Af to mænd med pistoler...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...