Du er, den du er!

Niall og Nadja er hemmeligt forelsket i hinanden, og det giver storer problemer for dem begge to. Nadja er Liam's kusine der har boet ved dem siden hun var fem, da hendes forældre blev myrdet på deres bryllupsdag for tolv år siden. Der er ingen der ved hvad der vil ske da en fremmede mand kommer ind i Nadja's liv.

7Likes
4Kommentarer
1273Visninger
AA

1. Du er, den du er! Kapitel 1

Niall sad ved et bord og kiggede ud af sit vindue, da jeg kom ind, jeg kendte alle drengene siden jeg er Liam's kusine. Niall så rimelig trist ud:( Og jeg havde en anelse om hvorfor han var trist "Niall, er du okay?" Han gav et lille ryk og vendte sig så om og kiggede på mig. "Nej ikke sådan helt, alt er lidt rodet for tiden." Han vendte sit hovede væk og kiggede ud af vinduet igen "Jeg savner Irland. Jeg savner min familie og mine venner, det her er bare ikke det samme, men jeg har jo valgt det selv ikke?" Han kiggede tilbage på mig med et spørgende udtryk og med tåre i øjnene. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre og fik også tåre i øjnene, jeg havde ingen forældre længere, de døde da jeg var fem, nogen myrdede dem på deres bryllupsdag. "Jeg kender godt den følelse. Alt for godt, jeg savner også min mor og hendes dejlige brune hår, men mest hendes stemme!" Jeg kunne mærke at jeg græd nu, og Niall vidste han havde ramt et dumt emne her, han rejste sig og gik over til mig, han krammede mig og vi stod bare der. Jeg kunne mærke at han også græd, for min trøje blev våd. "Undskyld Nadja, det var ikke meningen at.. du ved" Jeg løftede mit hovede og kiggede ind i hans klare blå øjne og blev helt fortryllet af dem. "Du skal ikke undskylde Niall, det er jo ikke din skyld at de er væk." Han fik endnu flere tåre i øjnene og jeg kunne mærke at jeg virkelig ramte et ømt punkt! Lige pludeselig hadede jeg mig selv! Jeg blev sur og gav slip på Niall, jeg hev efter vejret og følte jeg skulle til at besvime, Niall kom hen til mig så hurtigt han kunne, jeg faldt om og lå nu nede på gulvet og følte jeg skulle dø, det var min astma der gik amok "N-Niall... m-m-in in-inhalator! Ta-taske!" Han rejste sig op og løb ind i stuen og jeg hørte han hældte alle mine ting ud på gulvet og rodede rundt i det! Jeg hørte ham trække vejret panisk, og jeg var lige ved at besvime da han kom ind, med inhalatoren i hånden, han skyndte sig hen til mig og satte mig op, jeg greb ud efter inhalatoren og fik fat i den, jeg skyndte mig at putte den ind i munden og trække vejret. Jeg mærkede hurtigt en ændring og begyndte at slappe af, jeg kiggede op på Niall og han græd endnu mere nu "Undskyld Nadja, Undskyld!" Lige efter han havde sagt det, kom Harry og Liam gående ind, de var i fuldstændig chok da de så at Niall græd og blev ved med at gentage sig selv "Undskyld, Nadja, Undskyld!!" Jeg følte stadig ikke at jeg havde nok kræfter til at svare ham, efter at jeg lige havde haft et anfald. "Hvad sker der her?!" Liam kiggede forvirret på os begge to og jeg lå bare helt stille, og så, så han inhalatoren i min hånd og gik i panik, han smed alt hvad han havde i hænderne og kom hen til mig og Niall "Hvad er der sket, Nadja! Hvad skete der!" Jeg kiggede op på Niall men han kunne ikke sige andet en undskyld hele tiden, så jeg trak vejret en ekstra gang ind gennem min inhalator og kæmpede med at få ordene ud "V-vi snakkede o-om d-dem v-vi s-savnede. N-Niall var k-ked a-af det, b-begrund af at.." Jeg trak vejret dybt denne gang og fortsatte så " At han savnede sin familie i Irland" Liam slappede lidt af igen, og fik mig op at stå "Nu går du ind og lægger dig, og så tager jeg mig af Niall, Harry hjælp hende lige" Harry nikkede og gik hen til mig, jeg stod og lænede mig op ad køkkenbordet og mine ben føltes som gele, Harry puttede hans hånd rundt om livet på mig, og støttede mig ind igennem stuen "Skal jeg ikke bare ligge på sofaen?" Harry kiggede blidt på mig og smilte "Nej du kommer ind i Niall's seng, sofaen er ikke så... rar at sove på." Jeg smilte til ham og så forsvandt mine ben under mig "Okaaay jeg tror bare jeg bærer dig ind i seng" Han løftede mig op og vi kom til Niall's soveværelse, Harry fik åbnet døren og lagt mig ned i sengen "Tak Hazza" Jeg smilte et stort smil og fik dynen over mig, Harry smilte og gav mig et lille klem, så gik han ud igen og jeg hørte Liam kalde på ham med panik i stemme "HARRY, den er helt galt med Niall, han er i chok og jeg kan ikke komme i kontakt med ham" Da jeg hørte de ord gik jeg også i panik, jeg kom ud af senge og fik mig kæmpet ud til køkkenet igen "nej Harry, hun skal ikke se det her, få hende ud" Harry kom hen og løftede mig op over hans skulder, jeg begyndte at slå og sparke med de kræfter jeg havde tilbage, og jeg råbte rigtig højt "NIALL, NEJ HARRY SÆT MIG NED, NIALL HAR BRUG FOR MIG... NIALL!!!" Det hjalp åbenbart for Niall, begyndte at kigge sig omkring og fik øje på mig, der slog og sparkede, Harry mistede grebet og jeg faldt ned på gulvet med et ordenligt brag, jeg kunne ikke mærke det og begyndte at kravle hen til Niall, jeg kom derhen på ingen tid og kiggede ham ind i øjnene. "Niall, kig på mig, vær nu sød" Han blinkede et par gange "Jeg har altid elsket dine blågrønne øjne" Og så smilte han, væltede ind i ham og krammede ham tæt ind til mig, og jeg hørte Liam og Harry sukke af lettelse, og så lukkede mine øjne, jeg var tryg og havde aldrig følt mig tryggere, jeg sad med den person jeg elskede højest i al hemmelighed og jeg faldt i søvn..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...