will my dream, be my Destiny?

Destiny lever et hårdt og barsk liv, i den store ghetto. hendes far er dranker, og hendes mor, en af de mest eftertragtede ludere i kvarteret. men så en dag, på vej hjem fra skole, bliver hun stoppet af modelfirmaet: final-destination, og hendes højeste ønske går i opfyldelse. men hvordan får hun sine forældre overtalt? og kan hun overhovedet undvære dem, når hun flytter med firmaet til new york?

13Likes
20Kommentarer
1340Visninger
AA

1. The beginning....

Urets viser rykker sig...Hvert eneste sekund bliver spildt, og fanget af viseren..Forbipasseret, og efterladt.

Gid den ville tage det lidt med ro.... Gid den vill stoppe..Bare et sekund eller måske bare et par minutter?

Jeg vil ikke hjem...Jeg må ikke komme hjem.

Jeg skal vente, har hun sagt. Vente til hun ringer, og meddeler at kunden er gået.

Jeg er lige ved at brække mig.

 

Kvalmen hænger som en røgsky over mit hoved, da det ringer ud, og jeg trasker, som sædvanlig, over til busstoppestedet.

Tager aldrig den første bus...Venter til den næste, og noglegange bussen efter den.

Venter på min mobil vibrere, og jeg får lov til at komme hjem.

Jeg trækker hættentrøjen længere op om ørene...Det ser ud til regn.

Mine klassekammerater larmer i baggrunden...Gid de ville tie.

Bare verden ville standse...Men det gør den ikke.

Tilgengæld gør bussen det, og sprøjter en grå vandpyt op på fortovet.

Vandet rammer mine cowboybukser, men jeg er ligeglad.

Ved siden af hviner noglepiger, og kaster sig forskrækket tilbage.

Jeg sukker, og tænker på deres dyre designernederdele, som nu er ødelagt, men som hurtigt vil blive erstattet med en ny.

Sikkert fra Prada eller Gucci.

Vinden river fat i min trøje, og blæser hætten ned.

I det samme kører en sort Porche forbi. Den sinker farten, og standser op ud foran mig.

Jeg kigger forskrækket på vinduet der begynder at kører ned, og det stramme, men venlige ansigt der stikker hovedet ud.

Hun vinker mig derover, men jeg bliver siddende.

Kigger mig lige omkring for at være sikker på det er mig hun mener...Og så rejser jeg mig.

 

*

 

Hendes perfektplukkede øjenbryn hæver sig, og hun kigger undersøgende på mig.

Jeg rømmer mig: "Ja?"

Hun virker forbavset over mit spørgsmål.

"Du ved måske ikke, hvem jeg er?".

Jeg kan mærke mobilen vibrere i lommen. Alligevel modstår jeg trangen til at tage den op, og vende mig væk fra damen med Porschen.

Jeg bliver bare ved med at kigge på hende.

Skal lige til at slå hættetrøjen op igen, men hendes blik standser min bevægelse.

" Kom tættere på...". Hun ruller vinduet helt ned, og jeg træder et skridt frem, tøvende.

Nærstuderingen af mit ansigt, gør mig underlig bøvet, og jeg er usikker på hvad jeg skal gøre.

"Du har nogle smukke ansigttræk, det er helt vildt...og dine øjne..de skinner!..".

Hun bliver mere og mere begestret, og jeg rejser mig op i fuld position, med et sæt.

Bildøren går op, og en smuk og stilfuld kvindekrop træder ud.

" Madeleine Edward, grundlægger og ejer af modelfirmaet FinalDestination".

Hun rækker hånden frem, og jeg tager den.

"Dine træk er yndefulde, og elegante...Du er perfekt, her..".

Hun rækker mig sit visitkort, og jeg tager det.

Knuger hænderne sammen om det lille kort. Skete det her virklig?

Jeg kunne ikke tro det.

Hun sætter sig ind i bilen, og inden hun ruller vinduet op, siger hun: "Ring til mig..".

Jeg nikker tøvende, og bilen kører videre hen ad Kensingtonroad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...