Superstars (SNSD)

Girls' Generation (SNSD) har langsomt udviklet sig til de mest berømte stjerner i Korea og Japan. De ni medlemmer Taeyeon, Jessica, Sunny, Tiffany, Hyoyeon, Yuri, Sooyoung, Yoona og Seohyun kan ikke få nok. Hverken Korea eller Japan er stort nok til dem, de vil være mere end de største K-Pop stjerner, de vil være de største i verden, eller vil de?

På vej til tops begynder nogle af medlemmerne at ombestemme sig.
- var alt ikke godt nok som det var før?

De andres ubeslutsomhed irritere Taeyeon, Tiffany, og Seohyun. Det kommer på tale at de vil starte et nyt band, et band der tør gå hele vejen til tops.

4Likes
3Kommentarer
1029Visninger
AA

1. Længsel (Sunny's synsvinkel)

Det er ved at gå langt ned ad bakke med vores vendskab jo længere vi når i vores karrierer. Taeyeon, Tiffany og Seohyun er næsten færdige med indspilningerne af deres nye album 'Twinkle' og lige siden har de opført sig arrogant overfor os. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op jeg er jo bare mig, men jeg savner virkelig det gamle Girls' Generation, det Girls' Generation der ikke bare handlede om penge og om at 'nå til tops.'

Taeyeon er ikke leder længere, det er i vært fald det vi andre er blevet enige om. Så derfor skal vi vælge en ny leder, jeg fik et lille chok da der bliver banket på døren intil mit værelse. 

"Kom ind!" Råber jeg og skubber mine dårlige tanker væk. Hyoyeon træder ind, hun sender mig et kort smil.

"Kommer du ikke snart ud? Du har gemt dig herinde hele dagen" Siger hun venligt. Jeg nikker selvom jeg ikke rigtig har lyst. Hyoyeon tager en dyb indåndning og lukkede døren bag sig.

"Sunny? Tror du jeg kunne blive leder? Altså jeg mener jeg er jo Hoveddanser og ret god til at synge er jeg ikke også?" Det havde jeg ikke helt set komme, jeg havde faktisk slet ikke overvejet at Hyoyeon skulle blive valgt.

"Ehh... Det kunne du måske nok, du er super god til at danse." Det var et presset svar, jeg kunne godt mærke at jeg skulle sige noget mere.

"I mine øjne ville i alle være gode ledere..." Sagde jeg hurtigt. Hyoyeon nikkede. Hun var ikke rigtig tildfreds.

"Det synes du jo ikke!" Sagde Hyeyeon irritert"Du prøver bare at mundre mig op." Hendes sidste sluttede i et kort snyft.

"Jo det synes jeg virkelig. Det er bare fordi det hele har bare været så andstrængende for tiden, jeg får det helt dårligt." Jeg havde det virkelig dårligt, jeg havde mest lyst til at finde min gamle bamse frem og ligge at tude sammen med den, ligesom jeg gjorde da jeg var lille. Jeg kunne se at Hyeyeon anstrengte sig for at se normal ud, men jeg kunne godt se irratationen. Jeg forstod ikke helt hvorfor jeg overhovedet blev spurgt. Det plejede jo at være de andre der bliver spurgt, men nu hvor både Tiffany, Taeyeon og Seohyun er gået er jeg jo den eneste hovedvokalist sammen med Jessica og Jessica ville jo alligevel blive leder. Hyoyeon gik ud ad døren uden at sige et ord. Jeg havde en ubehagelig skyldfølelse. Jeg kiggede rundt i rummet. Jeg tænkte tilbage på den gang hvor vi lige havde fået huset. Jeg skulle dele værelse med Seohyun. Værelset var bare blevet så stort efter vi fik råd til at bygge yderligere plads og nu var hun bare væk.

Jeg kiggede ud ad vinduet, jeg havde frit udsyn til vores have. Her fra kunne jeg se det store egetræ, træet lagde en skygge hen over græsplænen som var vildt bevokset af liljekonvaller.

På vægen havde jeg sat en Oh! plakat op. Oh! var helt klart en af mine favorit album. Da jeg gik i folkeskolen havde jeg drømt om at blive cheerleader, så det havde været sjovt at lave musikvidioen.

Jeg krammede min pude og lukkede øjnene lidt. Når Tiffany, Taeyeon og Seoyeon var færdige med Twinkle ville de sikkert komme tilbage igen og så ville alt vel blive godt...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...