Stronger with you - One Direction

Estelle er den her pige, som gerne vil have folk til at se sig selv som sjov, sød, genert men alligevel imødekommende. Hun er så heldig at hun har gået på skole med Niall Horan og er rigtig gode venner med ham, så gode venner, at de faktisk er kærester. Da Estelle første gang skal møde resten af drengene fra bandet One Direction, sker der noget helt uventet. Niall fanger Estelle i en situation, som hun ikke bare lige kan forklare sig ud af. Derudover bliver en person Estelle helst vil glemme, ved med at blande sig i alting. Hendes drømme, hendes sms'er, hendes samtaler, i det hele taget bare hendes liv.

21Likes
26Kommentarer
2915Visninger
AA

4. 4. Estelles synsvinkel

Hans hænder kørte langsomt længere ned af min ryg og lagde dem lige over min bagdel. Musikken dunkede højt og det var svært at høre hvad man selv tænkte, men i det rum vi var i, var det som om det kun var os to. Hans kys gik fra min mund og ned til min hals, hvilket fik mig til at give et støn fra mig. Mine hænder fumlede rundt i hans brune bløde lokker. Han kiggede et kort øjeblik op på mig og sendte mig et af sine utallige charmerende smil. Gad vide hvor mange andre piger han havde gjort det her med, hvor mange andre piger han havde kysset og været sammen med. Hans ene hånd havde formået sig at finde vejen om til bunden af min top, langsomt fik han mast sin hånd ind under, selvom min trøje ellers var stram. Det hele kørte rundt i hovedet på mig og med et blev det for meget, da hans hænder nærmede sig mine bryster,  skubbede jeg ham hurtigt væk. "Hvad har du gang i" hviskede jeg med rystende stemme, jeg havde ikke lyst til at alle skulle høre det eller for den sags skyld se os. "Jeg havde bare lidt sjovt, havde du ikke det" hans blik lå tungt på mig og jeg rystede let på hovedet, da han med et tog hårdt fat i mit håndled. Jeg kiggede op i hans øjne, da han sagde "Jeg har godt hørt alt det pis, alle andre her omkring går og siger om dig. Om at du er en rigtig præstedatter" han stod omme bag mig nu og jeg kunne mærke hans ånde i min nakke, "De siger alle sammen at du er så perfekt og aldrig nogensinde gør noget galt, du er jo bare så fiiiiiiiiiiiiiiiin" han himlede med øjne og lagde sine hænder omkring mit ansigt, strammer end han nok lige regnede med. "Jeg troede jeg kunne vise alle de andre, at du ikke var sådan, når du fandt den rigtige at gøre alt det med. Jeg troede jeg kunne forandre dig, men det viste sig jo at være rigtigt det de andre sagde, at du opfører dig som et barn" hans ånde og ord ramte mig lige i ansigtet, var jeg virkelig så kedelig? Da han skulle til at gå ud fra rummet og havde åbnet døren, ud til hvor resten af festen forgik, sagde jeg noget jeg aldrig havde regnet med at jeg skulle sige. "Du skal fanme ikke kalde mig et barn" jeg hoppede ned fra det bord, jeg havde sat på under vores lille "leg".

"Så bevis at du ikke er et" sagde han og kiggede på mig med bestemte øjne, hvilket fik mig til at kigge på ham med hævede øjenbryn, hvordan? "Bevis det" gentog han sig selv igen, mens han stod lænet op af dørkarmen med armene over kors. "Så kom" sagde jeg og sendte ham et skævt smil, han rettede sig op og tog et par skridt hen imod mig. "Luk døren først" sagde jeg og nikkede hen imod døren, som en lille hvalp gik han hurtigt hen og lukkede døren, inden han vendte sin fulde opmærksomhed imod mig igen. Det var som om jeg havde overtaget hele styringen på bare et øjeblik. Så vidste jeg da hvad jeg skulle sige en anden gang, hvis jeg ville have kontrollen over en dreng. Jeg kom til at give et grin fra mig over min egen tankegang. Hans hænder lagde sig omkring mine hofter og langsomt løftede han mig op på bordet, det var som om vi bare forsatte derfra hvor vi var kommet til før. De sammen bevægelser, de samme lyde, det hele var det sammen, ikke noget specielt, ikke noget jeg vil huske som noget godt.

Jeg satte mig pustende op i sengen og så mig omkring, han var her ikke. Heldigvis. Drømmen fra før gentog sig igen og igen i mit hoved, da jeg havde lagt mig ned i sengen igen og trukket dynen over hovedet. Hvorfor ville den nat ikke forsvinde fra mit hoved, jeg fortrød så inderligt at jeg overhovedet havde haft noget med ham at gøre. Han ville mig intet godt, på nogen måde. Alle de gange folk havde set os sammen, havde vi lignet nogen der havde det perfekt sammen. Vi var gode til en ting sammen og det var at spille skuespil, men når vi var alene sammen var alting anerledes. Jeg satte mig op i sengen igen, som jeg havde gjort en gang tidligere. Denne her gang blev jeg siddende i fem minutter eller sådan noget, inden jeg fik taget mig sammen til at gå ud i stuen for at se om der var andre en mig der var vågne.

 

* *

 

Da jeg trådte ud i gangen kunne jeg allerede hører tv'et utroligt højt, men det kørte altid om morgen, lige meget om der var nogen oppe eller ej. For min mor slog altid over på en af vores børne kanaler, inden hun gik i seng. Da min lille søster Ella, for det meste stod op lang tid før alle os andre og hun havde endnu ikke lært hvordan man tænde tv'et, hvilket måske var lidt flovt, men hun var god til så meget andet. Da jeg kom ind i stuen, lagde mit blik sig straks på uret der hang over tv'et, klokken var lidt i ni, hvilket fik mig til at undre mig over hvorfor Ella ikke var igang med at se et eller andet eller bare være her. Jeg kiggede rundt i stuen, men jeg kunne ikke se hende nogen steder. Overhovedet. Jeg gik ud i køkkenet for at se om hun måske var igen med at gennemrode, vores skab med slik. Men nej, her var hun hellere ikke. Udover en lille seddel der var tapet fadt til køkkenbordet, stod alting på deres pladser. Jeg gik hen mod køkken bordet og læste seddel. "Godmorgen skat, har du sovet godt? Mormor ringede i morges ved en syv tiden og sagde at hendes hund Titty er løbet væk, hun var helt i panik da hun fortalte det. Jeg prøvedet på at berolige hende over telefonen, men det hjalp ikke, så jeg sagde til hende at Ella og jeg ville kører over til hende så hurtigt som muligt. Jeg ville ikke vække dig, da jeg tænkte du nok havde brug for at få noget søvn. Ella var allerede vågen, så hende tog jeg jo bare med mig. Forhåbeligt er vi hjemme igen inden aftensmaden, hvis ikke vi er, er der en frysepizza i fryseren du kan tage op og varme. Du må gerne invitere nogle over eller tage et sted hen, bare skriv til mig hvad du gør. Kys mor" Jeg stod at smilede, da jeg havde læst det igennem. Jeg fandt et stykke rugbrød frem fra vores brødkasse og tog en enkelt bid af det, jeg elsker den smagen af rugbrød. Sammen med rugbrødet gik, jeg op på mit værelse igen og da jeg åbnede døren, fik jeg det største chok, jeg længe har fået.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...