Stronger with you - One Direction

Estelle er den her pige, som gerne vil have folk til at se sig selv som sjov, sød, genert men alligevel imødekommende. Hun er så heldig at hun har gået på skole med Niall Horan og er rigtig gode venner med ham, så gode venner, at de faktisk er kærester. Da Estelle første gang skal møde resten af drengene fra bandet One Direction, sker der noget helt uventet. Niall fanger Estelle i en situation, som hun ikke bare lige kan forklare sig ud af. Derudover bliver en person Estelle helst vil glemme, ved med at blande sig i alting. Hendes drømme, hendes sms'er, hendes samtaler, i det hele taget bare hendes liv.

21Likes
26Kommentarer
2917Visninger
AA

3. 3. Estelles synsvinkel

Manden, der viste Niall hvor tredje prøverum var, sagde "Kom med mig, så viser jeg dig hen hvor vi andre står under koncerten" jeg fulgte med, og vi kom ud i salen der hvor publikummet stod, de råbte og skreg. Jeg hilste på deres "hold" altså alle dem der stod for det hele, scenen, tøjet, håret osv. Pludselig blev der helt mørkt, musikken begyndte at spille, og de kom syngende ind og sang I want. Jeg mærkede at min mobil viberede i lommen og jeg trak den langsomt op, uden at nogen af de andre fra deres "hold" skulle se at jeg stod med min mobil, under en koncert. De ville sikkeret alle sammen finde det utroligt uhøflig. Jeg læste hurtigt bedskeden igennem jeg havde fået fra et ukendt nummer og det var ikke ligefrem en bedsked man havde lyst til at svarer på, så jeg puttede min mobil ned i lommen igen og inden ret længe var bedskeden helt glemt. Flere gange under koncerten kiggede Niall på mig og smilede. Da koncerten var slut, fik jeg besked på at gå om bag scenen igen, og det gjorde jeg så. Niall kom ud til mig og kyssede mig på munden "Sikke en fed koncert, i er vildt gode!" sagde jeg smilende, og han kunne ikke skjule det store smil der kom frem på hans læber "Tak" svarede han. Niall tog mig i hånden, og gik ind i prøverum 3 hvor drengene sad og ventede på at de skulle møde mig. Da vi gik ind af døren kom Louis hen til mig "Der har vi jo Nialls dessert!" jeg begyndte og grine, han mente jo selvfølgelig kæreste "Det må være mig går jeg ud fra" svarede jeg, han sagde så hej, og rakte mig hånden. Zayn og Liam gjorde det samme, sagde hej og rakte mig hånden. Harry kom hen til mig og sagde hej, han kiggede mig i øjne, og det var som om vores blikke ikke kunne fjernes fra hinanden, indtil Niall afbrød os, og fortalte hvad jeg hed, og hvem der var hvem af drengene, hvilket jeg godt vidste, men jeg sagde ikke noget, da det ville virke lidt underligt. "Skal vi ikke gå ud og spise nu? Jeg er helt vildt sulten" sagde Niall, de andre begyndte at grine "Det er du altid, så det overrasker os ikke, men jo det kan vi godt" svarede Liam grinende. Vi gik ud til bilerne, Harry og jeg kørte med Niall, og Liam, Louis og Zayn kørte sammen i Louis' bil. Harry, Niall og jeg fik snakket på vejen, og der var ikke et øjebliks tavshed på noget tidspunkt. Vi nåede frem til resturanen, og vi gik ud af bilen. Da Zayn, Liam og Louis nåede frem gik vi ind, vi blev vist frem til et bor til seks personer.

Vi satte os ned, og så bestilte vi. Da tjeneren havde været og taget imod vores bestillinger, var det som om at det hele løsnede en smule op og vores samtaler begyndte lige så stille bare at kører. "Hvor længe har dig og Niall så kendt hinanden" spørgsmålet kom fra Harry, og da jeg kiggede op på ham, sad han at kiggede afventende på mig "Ehm .. Vi har faktisk kendt hinanden siden vi startede i skole, men det er først her de sidste par år at vi er begyndt at snakke sammen" sagde jeg og kunne mærke at Niall gav min hånd et klem under bordet. "Når okay, det har Niall nemlig ikke fortalt noget om. Han har kun talt om hvor sød og dejlig du er" sagde Louis og blinkede til mig, da han havde sagt det, kunne jeg hurtigt mærke varmen stige mig til hovedet, og jeg kiggede ned i mit skød, så de ikke skulle se hvor meget jeg rødmede. 

Da maden kom, var der meget mere stille end jeg lige havde regnet med. Men de var selvfølgelig nok også ret sultne efter at have optrådt, hvilket fik mig til at sidde og smile. "Hvad smiler du af" hviskede Niall i mit øre, jeg kiggede op og fik øjenkontakt med Harry. "Jeg smiler bare over jer" sagde jeg og kyssede ham på kinden inden jeg vendte tilbage til min mad. Da vi alle var færdige med at spise, diskuterede drengene om hvem der skulle betale for maden, og imens de gjorde det var der ingen der lagde mærke til, at jeg af mig selv gik op til disken og betalte for det hele, jeg skulle jo nok få pengene tilbage på en anden måde. "Kommer i" spurgte jeg om da jeg kom tilbage til bordet, hvor de stadig ikke havde fundet en løsning. "Vi kan da ikke gå uden at betale" sagde Zayn forbavset og kiggede på mig som om jeg var dum. "Jeg har lige været oppe og betale, så vi kan godt gå" sagde jeg, og trak smilende på skulderne. Drengene kiggede alle sammen på mig, og brød så ud at nej det skulle jeg da godt nok ikke og det er aldrig pigen der betaler. Jeg trak igen på skulderne, inden drengene endelig forstod at det havde jeg altså gjort, og det kunne der jo ikke laves om på. "Så må i jo være hurtigere en anden gang" sagde jeg for sjov og skubbede blidt til Niall. Vi sagde farvel til de andre drenge, og Niall satte mig af hjemme ved mig selv, inden han selv, efter hvad jeg regnede med, kørte hjem til sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...