Stronger with you - One Direction

Estelle er den her pige, som gerne vil have folk til at se sig selv som sjov, sød, genert men alligevel imødekommende. Hun er så heldig at hun har gået på skole med Niall Horan og er rigtig gode venner med ham, så gode venner, at de faktisk er kærester. Da Estelle første gang skal møde resten af drengene fra bandet One Direction, sker der noget helt uventet. Niall fanger Estelle i en situation, som hun ikke bare lige kan forklare sig ud af. Derudover bliver en person Estelle helst vil glemme, ved med at blande sig i alting. Hendes drømme, hendes sms'er, hendes samtaler, i det hele taget bare hendes liv.

21Likes
26Kommentarer
2919Visninger
AA

2. 2. Nialls synsvinkel

"Hvad er der?" sagde jeg i telefonen "Vi har en koncert om to timer, hvor bliver du af?" spurgte Harry "Fuck, det har jeg helt glemt! Jeg skynder mig, jeg er der om så hurtigt som muligt! Farvel" svarede jeg, og lagde på. Jeg gik ind i køkkenet igen. "Estelle .. Jeg har glemt at drengene og jeg har en koncert om to timer, så jeg må hellere kører nu, men jeg tænkte på om du ville med?" jeg kiggede på hende og smilede "Eh .. Det vil jeg da gerne" svarede hun, jeg kunne se på hende at hun blev glad. Vi skyndte os at rydde af bordet, og tog af sted i bilen. 

"Tror du at de kan lide mig?" sagde Estelle stille og pillede ved sin kjole, jeg lagde min hånd oven på hendes lår. "Selvfølgelig kan de det og de vil gøre alt for at få dig til at føle dig velkommen" sagde jeg og sendte hende et af de bedste smil, jeg kunne få frem. I få sekundter havde vi øjenkontakt, inden jeg blev nødt til at rette mit blik imod vejen igen og Estelle kiggede rødmende ned på sin kjole. Jeg håbede inderligt at Estelle kunne lide dem, for hvis hun ikke kunne det, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Hende og drengene var jo dem jeg tilbragte det meste af min tid med. Drengene ville gøre alt for at blive gode venner med hende, men hvis hun ikke havde den indstilling til at blive gode venner med dem, kunne jeg jo ingenting stille op. Estelle plejer dog aldrig at dømme folk uden at hun kender dem, selvfølgelig havde jeg fortalt hende en masse om dem, men hun kendte dem jo ikke personligt.

Vi holdt omme bag ved, hvor man skulle vise alle mulige forskellige kort for at komme om. "Skal jeg ikke bare vente i bilen Niall?" hun bed sig nervøst i læben og kiggede nervøst på mig. "Det må du godt, men jeg vil da helst have at du kommer med ind i stedet for at sidde her" sagde jeg smilende og lænede mig ind mod hende for at kysse hende på kinden. "Jeg er bare så bange for at jeg gør et eller andet galt" sagde Estelle med en rystende stemme. Jeg vendte min krop imod hende og spurgte "Hvis der nu gik noget galt, hvad er så det værste der kunne ske", hun trak på skulderen og kiggede på vores hænder, der lå flettet sammen på hendes sæde. "Kom så, du kan altid gå tilbage. Du venter bare med at møde drengene til bagefter efter koncerten og så kan jeg jo se om jeg ikke kan lokke dem med ud at spise eller hvad siger du til det" jeg kiggede afventende på hende og da jeg havde sagt det, var det som om at hun havde det meget bedre med det hele og nikkede let. Vi kom ud af bilen og fik den låst. Vi gik hånd i hånd op imod bagindgangen, som vi hurtigt blev lukket ind af, inden vi vækkede for meget opmærksomhed. 

Og ligesom vi kom ind af døren, var der en der hev fat i mig og sagde "Niall skynd dig hen til prøverum 3, drengene venter på dig" han kiggede seriøst på mig og pegede hen af gangen, hvor prøverummet højst sandsynligt lå. Jeg kyssede hurtigt Estelle på kinden og håbede på at manden, ville hjælpe hende med at finde et sted hvor hun kunne være. Hurtigere end jeg lige regnede med fik jeg fundet prøverummet hvor, som manden havde sagt, alle drenge sad og ventede. Straks kom deres spørgsmål om hvordan jeg i alverden kunne glemme en koncert og at det var "typisk" mig. Jeg rystede på hovedet og forsøgte at glemme hvad de havde sagt, imens jeg tog noget tøj på vores stylist rakte mig. "Er i ved at være klar drenge" spurgte Poul, som stod at lænede sig op af døren. Vi nikkede alle ivrigt, udover Louis som gav sig til at danse en eller anden meget usædvanlig form for sejrsdans, hvilket fik os alle sammen til at grine. "Jamen så er det bare med at komme derud" sagde Poul og begyndte at gå ud af rummet igen, drengene begyndte at gå efter ham. "Hey drenge, vent lige" halv råbte jeg og som meningen var, stoppede de alle fire op og vendte sig om imod mig. "Vil i med ud at spise efter koncerten, så kan i også møde Estelle?" det her spørgsmål kom ret lavt ud af min mund, men det var højt nok til at de alle sammen kunne hører det. "Selvfølgelig vil vi det" sagde Liam og kiggede glad på mig, Louis stod ved siden af ham og nikkede ivrigt med hovedet. Jeg kiggede afventende over på Harry og Zayn som endnu ikke havde sagt noget, "Det kan jeg vist godt lige overskue" sagde Harry og blinkede til mig, Zayn trak på skulderene, nikkede og smilede så til mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...