When war pushes love too far away

Shine er forelsket i en fyr, Tess, som hun udemærket godt ved at hun ikke kan få. Hun bor midt i en borgerkrig, hvor hendes familie er på den ene side, og hans familie er på den anden side. Den første del af historien er fortalt af Shine, og sidste halvdel er fortalt af Tess. Tess har også følelser for Shine men på en helt anden måde. Han vil hellere holde sin forelskelse hemmelig, og benægte når hun hentyder til følelser uden for venskabet.

9Likes
25Kommentarer
1050Visninger
AA

1. War makes distance - krig skaber afstand

Shine

Jeg tænkte tilbage på en gang for lang tid siden. Dengang vi kunne gå og holde i hånden, ned ad de lange snoede stier som førte ned til husene hvor vi boede. Det føltes stadig som var det i går.
Jeg huskede hvordan vi kunne tale om alting. Bare mig og Tess, uden nogen andre til at forstyrre. Stierne var altid øde, selvom naturen var den flotteste på toppen af de små bjerge. Når jeg gik ned af grusstien, på vej ned i dalen, fik jeg altid en speciel følelse i min krop. Et bestemt sug i maven, der mindede mig om livets glæder. Men det var før krigen...
Før alle borgerne i byen blev splittet og startede en åndsvag krig mod hinanden. Jeg tror at de eneste mennesker der kunne se hvor dumt det var, var børnene der led under det.
Venner var på et splitsekund blevet til fjender. Men hvad kunne jeg gøre? Det var umuligt at få min dumme familie til at indse hvordan de var. De havde for travlt med at tænke på sig selv, til at de kunne lytte til nogen andre.
Det var det der splittede mig og Tess. Hans familie var på den ene side, og min på den anden. Vi fik forbud mod at se hinanden, og besluttede os derfor for at snige os ud om natten. Det var også nemt nok... Stort set ingen kendte til vores sti på bjergskrænten. Men tingene blev komplicerede...
Af en eller anden grund var Tess meget mere kærlig før krigen. Jeg kunne stadig huske vores første kys... Hans bløde læber mod mine. Hans friske åndedræt som han blidt pustede ud på mine kinder. Varmen der spredte sig i hele min krop, og fik det til at kilde inden i mig, i det der føltes som uendelig lang tid. Jeg var tryllebundet!
Men det var dengang... Nu benægtede han alt. Jeg kunne ikke finde ud af hvorfor. Før havde der ikke været nogen tvivl. Vi var begge dybt forelskede. Nu var jeg ikke engang sikker på vores venskab.
Det var også den pokkers krig! Forbandede lorte krig! Jeg skreg nu. Ikke på grund af kærligheden, men fordi nuet havde ramt mig. Bogstaveligt talt.. Jeg kiggede ned af mig selv. Blodet dryppede ned, og farvede det rådne trægulv under mig, rødt. Skrig rødt. Jeg hørte et skrig i det fjerne. Det føltes som om det var meget tæt på, men alligevel så langt væk...
Jeg blev hårdt ramt af nuet. Bogstaveligt talt! Vores hus var ramt... Ramt af en bombe.


Tess

Tårene trillede ned af min mors kinder. Jeg kiggede på den smule mad vi havde tilbage og prøvede at overhøre min lillesøsters højlydte gråd. Det var ved at dræbe mig at jeg ikke kunne stille noget op. Hele dagen var jeg tvunget til at hugge brænde, så vi ikke frøs ihjel om natten. Nogle gange havde jeg lyst til at stoppe. Stoppe med mit arbejde så der kom en ende på det hele. At fryse ihjel imens man sov lød som en nogenlunde human måde at dø på. Men jeg gjorde det aldrig. Jeg var nød til at tro på at krigen ville holde op på et tidspunkt. Det skulle den gøre!
Desuden havde jeg stadig nætterne med Shine at se frem til. Selvom jeg var for udmattet til at vise mine følelser for hende, var hun stadig mit et og alt. Jeg var bare blevet bange for at vise hende det. Hvad nu hvis jeg ikke overlevede krigen? Så ville hun helt sikkert dø af sorg. Nej, det var meget bedre at lade hende tro at vi bare var venner. Måske overlevede vi begge krigen. Så kunne jeg kaste mig i hendes arme, og kysse hende, som første gang vi kyssede. Jeg kunne stadig huske det... Første kys var bare noget helt særligt. Jeg kunne dufte hendes lette parfume, som man kun lige anede nær man kom tæt på. Det var sådan jeg kunne lide det, og hun vidste det godt. Det var som om at hun havde gennemtænkt det ned til mindste detalje. Jeg gad godt vide om det var sådan noget piger gjorde. Om de virkelig planlagde kys. Den gang virkede i hvert fald gennemtænkt, men på en naturlig måde. Jeg huskede tilbage på hendes lange lyse hår som skinnede helt utroligt i månelyset. Det var derfor jeg gav hende kælenavnet Shine. Shine... Bare tanken fik mig til at fortryde min opførsel. Jeg burde ikke have skubbet hendes blide læber væk, når hun håbløst forsøgte at gengive vores kys før krigen. Der dukkede et billede af hendes smukke smil frem på min nethinde. Jeg smilede tilbage til hende, lige inden jeg hørte lyden...
Lyden af at endnu et bombardement var begyndt. Men denne gang var det utroligt tæt på.
Jeg skreg, og kiggede skræmt over mod Shine's hus, som var kun var et par meter væk. Bomben havde ramt huset. Jeg følte en borende smerte i mit blødende hjerte, som førte ned til mit... Ben? Jeg kiggede hurtigt ned af mig selv. Det var ikke kun smerten af at se Shiny's hus blive bombet, men også smerten af at mærke mit eget hus blive bombet. Min krop faldt sammen på gulvet. Jeg vidste at der kun var små sekunder tilbage af mit liv. Jeg brugte mit sidste åndedræt på at råbe fortvivlet ud i luften:
" jeg elsker dig stadig! "
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...