Pigen med lighteren

En anderledes version af pigen med svovlstikkerne.
En pige, bare en pige. 13 år gammel, bare 13 år. En lighter, ikke bare en lighter!
Pigen Leia lever et liv, frygteligt ganske vidst, men et liv. Intet går godt derhjemme, mormoren er lige død, hun får tæsk, hendes far udnytter hende og lejer hende ud til sine druk venner. Leia må kæmpe for at overleve, for at have lyst til at overleve, lykkes det? Måske...

7Likes
12Kommentarer
1335Visninger
AA

2. Misbrug

 

Der var engang en pige, som ingen vidste hvem var. Nu lægger jeg de første oplysninger om pigen, hendes navn var Leia.

De mørke krøller dækkede for det magre ansigt, håret var den sidste rest af skønhed, hendes store grå mandelformede øjne, indrammet af lange buede øjenvipper, lyste af sorg og måske en lillebitte gnist af håb og kærlighed. Men gnisten var gemt væk, og kun sorgen kunne man tyde af hendes ansigt. Hendes kindben var tydeligt markerede og hendes før røde kinder var blege og hule. Hendes perfekt formede amorbue var grænsen til de to blå læber. Alt dette var kulden og de dårlige års skyld. Krøllerne dækkede noget andet en hendes ansigt, de dækkede hendes tårer. Blødningen var stoppet, og igen skulle hun være sammen med sin egen far og en af hans druk kammerater. Det ville blive slemt, en tåre krydsede hendes kinder og landede på den blå kjole. Kjolen havde været hendes mors, og da hun fik den havde den næsten passet, men nu var den flere størrelser for stor i livet. Hun sendte døren et ondt blik, den var den eneste åbning til hendes lille kammer. Og den var låst.

 

Solen stod højt på himmelen, denne nytårsaftensdag, da faren og hans ven, nej venner! Der var to denne gang! Kom hjem fra gårsdagens druk. Hun vidste at de snart ville kalde på hende, de kaldte altid på hende, der var intet at gøre, et skrig fra hendes mor betød at han havde slået hende, måske fordi maden endnu ikke var klar? Sikkert fordi han havde lyst til at slå! Hun ventede i fem rædselslagne minutter. Da det første råb lød, åbnede moren døren og satte sig tilbage til symaskinen, hun trampede på pedalen, elektriciteten var forsvundet for et århundrede siden. Pigen, Leia, Sendte morens nakke et bedende blik, men hun fortsatte med at sy. Hun åbnede den knirkende dør og trådte ind i rummet. Der kun lige plads til den store seng hun afskyede så meget. Et klik indikerede at døren var låst. De begyndte at diskutere, hvem der skulle være først. Hun lukkede bare ørerne, da en stor fed mand, vraltede hen mod hende. Han snøvlede: "Strip, smukke," da hun ikke reagerede tilføjede han, "smid klunset!" Hun tog et halvt skridt tilbage, men tog så hånden til hendes livrem. Hun havde prøvet alt: Hun havde tigget og bedt, Grædt og skreget, hun havde endda prøvet at nyde det. Men intet af det virkede. Hun løsnede sin livrem og trådte i en bevægelse ud af kjolen.

 

Hun havde haft ret, det var slemt. Hun sad i badet, hvor hun skrubbede for at få, fornemmelsen af mændene væk. Det virkede ikke. Hun kunne stadig føle deres gamle hænder på hendes bryst, hun troede at hun kunne slippe af med fornemmelsen og stanken, det kunne hun ikke. Hun tog kjolen på igen. Hun havde intet andet tøj. Hun slæbte sig ind på sit kammer, og åbnede den den øverste skuffe i den lille komode. Hun trak skuffen helt ud, og tog den lille lighter. Det var det eneste der var tilbage fra hendes mormor, da hun havde fået den havde mormoren sagt: "Den virker først når det er aller værst og du har brug for varmen." Hun trykkede knappen ned, men den virkede heller ikke denne gang. Hun kom lighteren i lommen og bankede på døren, mens hun råbte: "Mormor! Mormor! Jeg vil besøge mormor!" Døren gik langsomt op, Leia listede ud i køkkenet og videre ud igennem den skæve dør. Hun var på vej, mormor jeg kommer nu!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...