Daniels tab

Daniel er en helt almendelig dreng på 13 år. Indtil store forandringer støder på hans liv. Flora er død, hans egen lillesøster. Det er hårde tider som venter ham, men også store mysterier.




5Likes
10Kommentarer
971Visninger
AA

2. Mødet med Zenia

 

2. Kapitel Mødet med Zenia

 

”endelig er vi her” sagde Orak med en glad stemme. Som om glæden havde siddet inde i hans mund og bare ventet på og sprænge ud så snart Orak åbnede munden, få at sige noget.

Foran dem er et mylder af væsner. Nogle har stripper, nogle har prikker, nogle har vinger og nogle er bitte små. Daniels blik låste sig fast om en ung smuk pige. Hun linede umiddelbart et normalt menneske, bortset fra nogle smukke lyserøde vinger som sad fast bag på hendes ranke ryg. Et bredt smil kom frem på hendes læber. Daniels øjne blev helt blændet at hendes skinnene hvide tænder. Hun gik hen imod ham. Hendes smukke blå øjne kiggede lige ind i Daniels brune øjne.

”Hej” Sagde hun og vinkede til ham.

”øm” i en kort pause var han mundlam ”hej” sagde Daniel og vinkede tilbage.

”Hvad hedder du, jeg har aldrig set dig før”.

”Jeg hedder Daniel”.

Han glemte helt at spørge om hvad hun hed for lige i det øjeblik blev han helt opslugt af hendes smukke lyserøde vinger.

”Jeg hedder Zenia” sagde pigen, som lød lidt skuffet over at Daniel ikke havde spurgt hende om hvad hun hed.

”Er det sjovt?” sagde Daniel

”hvad for noget?”

”undskyld jeg mener er det sjovt at flyve?” Sagde Daniel.

En rødmen kom op langs hans kinder.

”altså kan du flyve?” spurgte han.

”Ja ja det kan jeg ……………øm jo det er da lidt sjovt, men man er jo så van til det”

Daniel kiggede ned i jorden.

Tænk hvis jeg kunne flyve det ville sikkert være så dejligt og befriende. Bare at svæve op over skyerne med en dejlig kølig brise i sit ansigt

”Hvad er du for en" spurgte han.

"jeg er da en fe” sagde hun ”hvad med dig. Du er hvert fald ikke nogle dværg og heller ikke nogen tarampo for de er alt for små til dig så lille er du heller ikke”

Hvad kan han mund være hmmm ikke nogen fe for han har ingen vinger måske en blanding det er sjældent men det kan jo ske tænkte Zenia

”Jeg giver op hvad er du” spurgte Zenia med en håbløs stemme ”en blanding eller hvad”

”Øm”

”Du kommer vel ikke fra den mørke side” sagde Zenia skræmt.

”Jeg ved ikke rigtig hvor jeg kommer fra og hvor jeg er”

”jamen hvad er du”

”Et menneske selvfølgelig”

”ARHH LØB” skreg Zenia.

Alle løb forvirret rundt

”et menneske”

”et menneske”

”ET MENNESKE” alle skreg og råbte ”ET MENNESKE LØB FOR LIVET”

”vent hvorfor løber i sådan rundt og råber et menneske” spurgte Daniel forvirret.

”gå så med dig” en lille Tarampo stod op af hans ben og sparkede ham.

Daniel følte at det var som om han fik nogle små smølfe spark.

”jamen hvorfor løber i sådan rundt” råbte Daniel, som ikke kunne forstå noget.

”Tænk at jeg talte med dig før” sagde Zenia

”hvad mener du, måtte du ikke det?” spurte Daniel

”er du skør”

”hvorfor skulle jeg være skør”

”hvad vil du hernede”

”det aner jeg ikke og jeg aner ikke hvor jeg er”.

Alle stoppede op og kiggede mærkværdigt på ham.

”hvad-hvad-hvad hvad mener du” en lav og rystende stemme kom frem bag Zenia.

”jeg ved ikke hvor jeg er og hvordan jeg kom herned” sagde Daniel ”og hvorfor er i så bange”

”engang for ca. 1320 år siden kom en dreng herned. Han lovede ikke at fortælle nogen om vores verden, men en dag hvor han var hernede” sagde Zenia og tog en dyp indordning

” spurgte han om han måtte lære lidt magi, men vi sagde nej da det fører til store problemer hvis man ikke er fra vores verden og blander i sådan nogle store kræfter som magi”

” han blev simpelthen så sur og blev ved med at sige jamen det er jo ikke jeres” sagde Orak

” Så en dag kiggede han i den store bog”

”hvad er den store bog” spurgte Daniel

”en bog hvor der står en masse besværgelser, men ingen fra  vores verden bruger besværgelser andet ind dem fra den mørke side”

”hvad så med feer” spurte Daniel

”de har jo en tryllestav til det” sagde Orak ”de kan ikke uden”

”Men hvad skete der så”

” Han brugte besværgelserne i vores verden og skabte en mørk side hvor han stadig gemmer sig”

”jamen det er vel heller ikke jeres magi” sagde Daniel ”er det?”

”ja det er en gave vi fik for tusinder år siden” sagde Zenia

”af hvem”

”af selveste gud!”

”gud” sagde Daniel som om han havde set en flyvene drage med rulleskøjter på.

”ja gud”

”hvorfor fik i det?”

”fordi en dværg, en fe, en havfrue, en havmand og en tarampo mødte en dag hinanden”

”og…..” sagde Daniel

”de blev gode venner og bedragede deres eget folk”

”hvordan”

”ved at blive venner”

”så burde os mennesker have virelige store magiske kræfter”

”hvorfor skulle i dog have det” sagde den lille tarampo som havde sparket ham

”jeg er da f.eks. venner med en fra England og en hund fra en dyrebutik” sagde Daniel

” jamen vi var de første som lærte at nogle gange må man bryde reglerne før nye ting sker”

”når” sagde Daniel ”men jeg vil altså stadig ikke gøre jeg noget”

”hvordan kan du bevise det” sagde Orak

”øm det ved jeg da ikke” sagde Daniel.

Uhhh jeg fryser. Jeg glæder mig til at komme hjem og få noget dejligt varmt mad og en kop te tænkte Daniel. Hov hvad er nu klokken jeg lovede jo at komme hjem til mor og far senest kl. 6:30.

”hvad er klokken” råbte Daniel med et sæt.

”den er 8:00” sagde Zenia

”ÅH NEJ JEG MÅ LØBE”.

Han løb af sted så langt hans ben kunne bære og så meget hans lunger kunne klarer. Forbi alle de kæmpe huse og alle de bitte små huse, indtil han kom til det enorme træ. Han kiggede op.

Hvordan skal jeg nogen sinde komme derop? Tænkte han. Der må være en anden vej.

Han kiggede rundt omkring, men uden hel for han fandt ikke nogen anden vej.

”Daniel Daniel er du her” det var Zenias stemme.

Hun havde fulgt efter Daniel helle vejen.

”Ja kan du ikke hjælpe mig”

”med hvad” hun trådte frem bag fra sit skjul (som var bag et lille træ).

”hvordan kommer jeg hjem”

”shhh stille” Viskede hun.

Daniel og Zenia kunne hører nogle svage skridt komme bag busken, som var lige ved siden af

det træ som Zenia havde gemt sig bag ved. En lille tarampo med lang næse trådte frem.

”Hjælper du fjenderne” spurgte den med en sur stemme.

”jamen” sagde Zenia

”hvem er du” spurgte Daniel

”hvorfor skulle jeg dog sige det til dig”

”kan i ikke bare sige hvordan jeg kommer hjem”

”hvordan kom du her ned” spurgte Zenia

”fra det der hul” Daniel pegede op på det.

”det er godt nok langt oppe” sagde Zenia

”Zenia hør på mig. Du må ikke hjælpe fjenden”

”Jeg kan mærke når personer har et rent hjerte” sagde Zenia ”og det har Daniel altså”

”jeg siger det til din far” sagde skikkelsen

”nej jeg beder dig vil du ikke nok lade hver” sagde Zenia med en bedene stemme ”bebe”

”hvad får jeg til gengæld” sagde tarampoen og gned sine hænder.

”hvad vil du have” spurgte Zenia

”dit halssmykke” tarampoen kiggede på Zenias smukke halskæde.

Halskæden har et vedhæng på som liner en edelsten. Den er grøn med et skær af guld i midten.

Hvorfor føler jeg mig pludselig mærkeligt tilpas? Hvorfor blinker stenen? Hvorfor kan jeg ikke kigge væk? Tænkte Daniel.

Hans ansigt var rettet mod Zenias smukke smykke. Problemet var bare at han ikke kunne kigge væk, som om smykket kaldede på ham ” Daniel, Daniel, Daniel”

”hvad er det for et mystisk smykke” spurgte Daniel

”et ældgammelt smykke som går videre i generationer. Jeg ville aldrig give det til nogen som ikke ved hvilken kraft smykket bære på”

”jamen så siger jeg det til din far” sagde tarampoen

”lover du aldrig at bruge sort magi med den”

”jaja giv mig den nu bare”

”vil du så også hjælpe Daniel med at komme hjem”

”så lad gå, men du må ikke sige det til nogen”

”nej nej”.

Deres hænder mødtes langsomt hinanden og de gav hånd.

”her i vores verden bryder man aldrig løfter, kun i den mørke side” Sagde de i kor.

Zenia åbnede langsomt smykkets lås og gav det til skikkelsen.

”Jamen hvordan kommer jeg så hjem” spurgte Daniel, men uden svar.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...