Daniels tab

Daniel er en helt almendelig dreng på 13 år. Indtil store forandringer støder på hans liv. Flora er død, hans egen lillesøster. Det er hårde tider som venter ham, men også store mysterier.




5Likes
10Kommentarer
952Visninger
AA

5. Drømmen........

 

5. Kapitel  Drømmen…….

 

Daniel drømte de værst tinkelige ting. Retter sagt det var et maridt.

Han sad i en retsal. Der var mørke beskidte vække og gulvet lignede noget som var løgn. Der lå papirs stumper og tyggegummi over det hele. Det lignede jo en svinesti, retter sagt Daniels værelse. Bortset fra at på Daniels værelse var væggene hel hvide og rene, men gulvet lignede hans på en prik. Hans undskyldning var bare f.eks. ´jamen sider med et tyggegummi og så bliver mine tænder til sidst helt ømme af det og så vil jeg spytte det ud, men der er ingen skraldespand´. Hans mor havde flere gange  ville købe en skraldespand til ham, men der var altid noget gat med den f.eks. ´den er for lille´ eller   aj helt ærligt den passer jo slet ikke til mit værelse´ osv. men alt det var bare undskyldninger, for hvis han først fik en skraldespand så havde han jo ikke en undskyldning for at der lignede  en svinesti på hans værelse. Men ikke nok med at retsalen  lignede noget som var løgn, så sad den høje politimand som havde sagt til Daniels mor ´vi ses i retten´ i en høj stol hende i et hjørne og i det andet hjørne sad hans mor. Han selv sad i en stol lige til midtergangen. En lav og buttet mand sad oppe på en høj stol forenden af lokalet, og foran ham var et bord af træ. I hans højre hånd havde han en grå hammer. Daniels mor rejste sig op og sagde ”jamen jeg var derhjemme i mit hus… og så hørte jeg stemmer udenfra… jeg selv stod og vaskede op fra aftensmaden” hun kiggede hen på politimanden. ”så gik jeg ud for at se hvem det var og så stod min søn, Daniel og snakkede med….” hendes øjne rullede en omgang rundt ”øm..” Daniel kunne tydeligt se at hun ikke kunne huske hvad han hed, hvis hun overhovedet havde fået det af vide. ”undskyld mig, men hvad er dit navn” hun kiggede lige ind i øjnene på politimanden.

”Karl” sagde han kort, men klart.

”okay, men så stod Karl og snakkede med min søn… og uden videre siger han bare ´ lær ham dog nogle manerer´… og det syntes jeg jo ikke var i orden…” hun blev afbrudt af Karl.

”… ja og så gik hun helt amok og råbte og skreg… bandede og hele muliviten” han kiggede op på Dommeren ”og ikke nok med det hun havde en pane i hånden som hun vidst var ved at vaske op og så… slog hun mig i hovedet med den”.

Daniel fik en underlig fornemmelse i maven. Hans mor begyndte at måbe ligesådan som hun havde gjort efter besøget med Karl.

”hvad er det som du står og siger” sagde Daniels mor

”passer det?” spurgte den buttede mand som sad ved træboret. ”vel gør det ej, det eneste som jeg sagde var bare at jeg ikke syntes at det var i orden og sige det til mig og så sagde jeg at han skulle gå sin vej. MEN jeg har aldrig nogen sinde i mit liv slået ham med en pande og for den sags skyl heler ikke med noget andet”

Daniel følte en træng til at sige noget han vidste jo godt at det var løgn. Men hvad skulle han dog sige hvem ville tro på en lille dreng. Folk ville jo bare tro at han beskyttede hans mor, men han ville ikke bare side der. Tankerne fløj igennem Daniels hoved ud og ind, men nu var det nok han rejste sig op.

”Hun har aldrig gjort en flue fortræd….”

”Hvem er du unge herre?” spurgte manden med hammeren.

”søn af Marie”

”når så det var dig som Karl talte med”

Daniel nikkede hurtigt.

”kom her op” Manden vinkede ham op. ”kan du fortælle mig hvad der skete”

Daniel åbnede munden, men idet han åbnede munden kom en høj og rubusk mand gående ind af døren. Han kiggede surt på Daniel

”er i ikke færdig i nu, det er da nemt at se at Karl har ret. Se dog i hans pande. Han har jo et kæmpe blåtmærke. For man måske bare det ud af den blå luft? Kig dog dammen er jo sindssyg. Sindssyg siger jeg dig” sagde manden med en dyb stemme.

Daniel kiggede op i Karls pande der var dog et enormt blåtmærke, men hans mor slog ham jo ikke eller gjorde hun?

Med et sæt vågnede Daniel. Han lå nede på gulvet han måtte ha faldet ud af sengen og hans højre hånd var knyttet. Sved dråber dryppede ned fra hans pande og tåre ned fra hans øjenkrog.

Det var bare en drøm tænkte han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...