Secrets Ι A One Direction & Justin Bieber fanfiction.

Adison Tomlinson - Også bedre kendt som Louis Tomlinson's lillesøster. Men Louis ved intet om det, han ved ikke han har en søster, det er kun Adison der ved at hun har en bror. Da Adison bliver 18 år, får hun et tilbud fra sin far, som hun bestemt ikke kan afslå. Hun vil gennemføre det - Hun vil møde hendes bror. Men hvad hun ikke ved er at han er kendt. Det eneste hun ved er at han hedder Louis og han er 2 år ældre end hende. Adison tager fra hendes hjem i USA til London, helt udvidende om at hendes bror er kendt. Men Adison går også og bære på en hemmelighed. - Hun er kærester med den kendte Justin Bieber.

87Likes
64Kommentarer
11511Visninger
AA

9. It's over Adison.

Adisons synsvinkel

Jeg vågnede næste morgen, ved nogle arme holdte mig tæt ind til en varm krop. Jeg smilte for mig selv og fik med besvær vendt mig om. Jeg lå lidt og kiggede på Justin, da han lige pludselig åbnede øjnene. Jeg var taget med Justin hjem og jeg havde haft det dejligt. Jeg vil mene den her 'pause' hvad styrket vores forhold. Men alligevel var der en stemme der sagde at alt var forkert. Alt hvad jeg foretog mig var forkert.

"Godmorgen." Justin's stemme gav ego i mit hoved og jeg nød det.

"Godmorgen." sagde jeg stille og rejste mig op.

"Klokken er 13, vi burde overveje at stå op." sagde jeg hurtigt inden jeg gik ud på badeværeset. Jeg fangede lige Justin's grin, inden jeg tog mit tøj og smuttede ind i bruseren. Vandet skyllede ned af mig og jeg følte alle mine problemer forsvandt, men det gjorde de ikke. Jeg vidste når jeg gik ud kom de væltende tilbage igen. Jeg skulle bare nyde følelsen lidt.

"Vil du ikke køre mig hjem Justin?" Jeg lå i hans skød og vi havde lige set en film. Jeg havde ikke lyst til at tage hjem, men jeg vidste Justin skulle i studiet her i London i de næste dage. Han skulle arbejde med nogle forskellige mennesker og jeg var faktisk ikke særlig tryg ved det, da en af dem var hans eks kæreste Selena. Men jeg stolte på Justin, han ville aldrig gøre noget dumt som kunne såre mig. Det var kun mig der kunne det. Desværre.

"Jo. Selvfølgelig." Han fik med besvær rejst sig og jeg fuldte efter ham. Vi gik stille sammen ud i bilen. Jeg hadede den tavshed der var kommet. Jeg følte han ikke rigtig stolede på mig mere. Men på den anden side kan jeg godt se hvorfor han ikke gøre det. Tillid der noget der skal fortjenes og jeg havde overhovedet ikke fortjent det. 

"Så er vi her. Vi ses." sagde han hurtigt og jeg kiggede på ham. Jeg havde såret ham og han ville sikkert ikke glemme det foreløbig. Jeg skulle have snakket med ham ordenligt. Justin havde sagt han have glemt det, men jeg troede ikke på det. Han virkede så fraværende hele tiden.

"Justin.." Jeg stoppede mig selv. Hvad skulle jeg dog sige?

"Adison. Jeg ved hvad du tænker.."  

"Nej Justin. Det ved du ikke. Du ved ikke hvordan jeg har det mere, du er blevet fraværende. Jeg har fortalt dig alt, men det er som om du har en kæmpe hemmelighed du ikke gider fortælle mig! Jeg forstår dig nemlig ikke Justin" Jeg steg ud af bilen og smækkede med døren. Jeg vidste det var dumt, men jeg havde det virkelig sådan. Jeg vidste hvad der snart skulle ske. Jeg kunne ikke holde til det her mere. Vi havde haft så mange skænderier på det sidste og det kunne jeg virkelig ikke holde til. Jeg har forklaret det på mange måder til andre, jeg har sagt vi har det fint, selvom vi på det sidste har haft skænderier. Vi har sat facader op og jeg har flere dage overnattet ved mine forældre. De var de eneste der viste hvad der foregik.

Jeg kunne høre en bildør der åbnede, smækkede og skridt på bag. En tog mig hårdt ved skulderen Jeg vidste godt det var Justin. Jeg var på randen til at græde og havde ikke lyst til at vende mig, men han fik mig vendt. Nu kom mine tåre. Justin prøvede at kramme, men jeg satte en hånd på hans bryst.

"Justin. Jeg kan ikke.." hviskede jeg og kiggede ned i jorden. Jeg kiggede op igen og jeg havde overhovedet ikke regnet med at se det jeg så. Justin's øjne vidste ingenting. De var kolde og tomme.

"Jeg gør så meget får dig Adison! Jeg fik rykket koncerten så jeg kunne se dig, fordi jeg savnede dig. Jeg fik lov til at være her i en måned, selvom det ikke var meningen. Jeg har brugt så meget tid på dig, og det her er takken." Han vendte sig om, jeg ville råbe efter ham men jeg var mundlam. Jeg vidste godt denne side af ham fandtes, men det der skræmte mig var han havde ret. Han havde gjort så meget får ham, og jeg havde intet givet ham tilbage udover smerte. Han nåde at tage 5 skridt og så vendte han sig om. Han havde stadig klistret det kolde blik på sit hans ansigt. Det der altid havde været perfekt.

"Og du havde ret. Jeg holder på en hemmelighed. Da vi havde den pause på 4 dage, inden jeg sang før dig på scenen. I de dage der var jeg sammen med Selena. Jeg var sammen med hende og jeg nød det. Jeg troede at jeg kunne komme tilbage til dig, men det føltes ikke rigtigt. Det er forbi Adison. Helt forbi." Med de ord vendte han sig om og steg hurtigt ind i bilen og kørte. Alle mine tåre strømmede nu bare ned af mine kinder. De ville alle sammen først. Jeg kunne mærke mine ben snart ville give efter under mig. Men jeg gjort intet. Jeg stod bare og græd. Jeg lignede sikkert en eller anden idiot. Han havde været sammen med hende.  Hende jeg hadede. Hende jeg ikke kunne klare synet af. Jeg vidste ikke hvordan jeg havde det lige nu. En blanding af skuffelse, vrede sorg og ja. Jeg kunne stadig mine ben snart ville give efter. Jeg hørte en råbe mit navn og jeg vendte mig om. Der stod Niall. Niall der havde hjulpet mig de 4 dage jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre. Og Louis. Min dejlige bror Louis. Mine tårer strømmede stadig ned af mine kinder. De ville ikke stoppe. Jeg følte jeg intet hjerte havde. Det var tomt og jeg vidste ikke om jeg nogensinde kunne føle mig hel igen. De blev ved med at råbe mit navn, men jeg lukkede det ude. Jeg lukkede alt ude. Jeg havde dummet mig. Justin havde dummet sig. Vi havde dummet os. Vi ville aldrig finde sammen igen. Med den tanke. Med denne éne tanke gav mine ben efter. Jeg troede jeg skulle mærke den kolde asfalt under mig, men jeg mærkede den ikke. Min krop ville have ramt den kolde asfalt. Den ville ikke ramme fire hænder og arme. Jeg slog hurtigt fra mig og ramte en brystkasse. Jeg blev ved og mine hulk kom med. Jeg hulkede, jeg slog og jeg græd. Jeg havde aldrig haft det sådan her før.

Jeg kunne mærke trætheden skylde ind over mig og jeg blev løftet. Jeg var stoppet med at slå og nu hulkede jeg var ind i ens skulder. Hvem vidste jeg ikke. Jeg blev lagt ned, men jeg holdte fat i personen. Jeg kunne nu via duft, dufte Niall's parfume. Han trak mig ind til ham.

"Han var sammen med hende. Justin og Selena er sammen."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...