Secrets Ι A One Direction & Justin Bieber fanfiction.

Adison Tomlinson - Også bedre kendt som Louis Tomlinson's lillesøster. Men Louis ved intet om det, han ved ikke han har en søster, det er kun Adison der ved at hun har en bror. Da Adison bliver 18 år, får hun et tilbud fra sin far, som hun bestemt ikke kan afslå. Hun vil gennemføre det - Hun vil møde hendes bror. Men hvad hun ikke ved er at han er kendt. Det eneste hun ved er at han hedder Louis og han er 2 år ældre end hende. Adison tager fra hendes hjem i USA til London, helt udvidende om at hendes bror er kendt. Men Adison går også og bære på en hemmelighed. - Hun er kærester med den kendte Justin Bieber.

87Likes
64Kommentarer
11482Visninger
AA

3. I'm your sister.

Adisons synsvinkel

"I bedes spænde jeres sikkerhedsbælter, vi lander om 10 minutter." Jeg åbnede langsomt mine øjne. Højtalerne havde vækket mig. Jeg strakte min krop og spændte mit sikkerhedsbælte. Jeg kunne mærke sommerfuglene over det hele i min mave og mit hjerte sad helt oppe i min hals. Det med Louis ikke vidste hvem jeg var, gjorde faktisk ondt. De havde ikke fortalt om mig, eller min mor havde ikke, hun havde heller ikke fortalt noget som helst om min far. Men der måtte vel være en grund til det, ellers ville hun da ikke have gjort det? Jeg skubbede hurtigt tankerne væk og tog min mobil.

'Lander nu. Ønsk mig held og lykke. - Din Adison.' 

Jeg sendte den afsted til Justin og håbede bare han ville svare inden vi landede, så jeg ikke skulle gå og kigge i min mobil når jeg mødte min mor. Det var vist kun min mor som hentede mig. Jeg skulle være en 'overraskelse.' En kæmpe stor en åbenbart.

Jeg sad lidt og kiggede på min mobil og håbede stadig han snart ville svare. Der kom den! Han svarede. Jeg blev helt varm indeni. Jeg følte mig helt ny forelsket.

'Vær ikke så nervøs! Jeg er sikker på de vil synes om dig! Tænk positivt skat. - Din Justin.'

Jeg smilte. Han skulle altid få mig til at rødme, hvilket jeg også gjord nu. Jeg slap en lille latter og ham foran mig vendte sig om og kiggede mærkeligt på mig.

"Hvad glor du på?" Jeg sagde det ikke helt hårdt, men hvorfor gloede han overhovedet på mig? Han vendte sig straks om igen og jeg kunne ikke lade vær' med at smile. Sådan plejede jeg ikke at være? Måske var jeg bare nervøs? Jeg svarede Justin.

'Charmetrold. Lol. En eller anden dreng der sidder foran mig glor mega mærkeligt på mig- Din Adison.'

Jeg ved faktisk ikke hvorfor vi altid skrev vores navne til sidst? Det var vel bare fedt? Eller noget. Jeg kunne se at flyet landede nu og jeg blev nervøs. Jeg var endelig kommet af med alt, men nu kom den igen. Lorte følelse. Jeg bandede indvendig, men jeg smilte bare virkelig meget udenpå. Jeg skulle endelig møde dem.

Jeg kom endelig ud af flyet. Det føltes som en evighed og jeg havde virkelig ondt i min numse. Jeg gik hen af gange og ledte desperat er et skilt hvor der stod mit navn på. Hvad nu hvis hun havde glemt mig? Jeg opgav det lige nu og hentede en vogn, hvor jeg satte alle mine tasker på. Jeg gik videre og ledte igen efter der skilt hvor der stod mit navn på - Adison Tomlinson.

Jeg gik stadig rundt, hvilket jeg havde gjort i 5 minutter nu. Lige pludselig så jeg det og jeg begyndte at gå hen til den som holdte skiltet - Damen var nok min mor? Damen som holdte skiltet så mig og løb hen til mig. Det første hun gjort var at omfavne mig.

"Adison." Jeg krammede igen efter jeg var kommet mig over chokeret. "Jeg har ventet på den her dag." Hun aede blidt min kind og jeg følte allerede jeg var velkommen.

"Mor." Var det eneste jeg kunne sige. Jeg kunne se hun fældede en tåre og jeg krammede hende igen. Det var så underligt at stå med en kvinde, som var min mor.

"Tager i ikke lige taskerne?" Jeg havde først nu set de to mænd som stod bag hende. De havde et sort jakkesæt på og nogle øre dimser i ørene. Hvem var dog det? Bodyguards? Jeg skubbede nu også den tanke på. Jeg synes jeg havde skubbet rimelig mange fra mig nu.

Min mobil bibbede og jeg kiggede hurtigt på den. Jeg havde helt glemt jeg skrev med Justin. Ups.

'HAHA! Han synes sikker du er pæn. Men sig venligst du har en kæreste og du elsker ham. Du kan vel også lige nævne det er Justin Bieber. Lol. Så vil han tro du var sindsyg. Ej, jeg savner dig ved mig. - Din Justin.'

 Jeg smilte rimelig meget, det må jeg have gjort fordi min mor kiggede virkelig mærkeligt på mig. Lidt efter slap jeg en latter, en jeg bestemt ikke kunne holde inde.

"Hvem skriver du med?" Min mor fangede min opmærksomhed mens vi gik ud mod den bil vi skulle køre i hjem til hende. Jeg skulle ikke bo ved hende, men vi skulle et eller andet ved hende og bagefter skulle vi hen til Louis, som ikke var hjemme før sent i aften, hvorfor vidste jeg ikke?

"Min kæreste." Jeg kunne mærke jeg rødmede. Selvom jeg har været sammen med Justin i et halvandet år, rødmer jeg hver gang jeg snakker om ham.

"Hvad hedder han?" Man kunne tydeligvis høre hun var interesseret, men jeg var også hendes datter. Vi havde meget vi skulle indhente.

"Vil du ikke holde det hemmeligt? Jeg vil ikke have Louis flipper ud over jeg er sammen en kendt og så siger det til alle mulige andre." Jeg smilte sødt til hende og håbede hun ville sige ja. Hun hævede det ene øjenbryn. Hun var tydeligvis overrasket over jeg sagde jeg datede en kendt.

"Jeg siger ikke noget. Det lover jeg! Du har mit ord." Jeg nikkede. Jeg troede på hende, det blev jeg nød til.

"Kender du Justin Bieber?" Hun grinte lidt. Jeg troede heller ikke hun ville tro på mig. Jeg havde i hvert fald ikke regnet med det. Jeg kiggede trist ned i jorden, hvilket min mor så. Hun stoppede med at grine og tog mit hoved op.

"Undskyld. Det var ikke meningen jeg skulle grine, men det var vel bare som et chok for mig. Er du sammen med Justin Bieber?" Jeg nikkede lidt stille, og fandt min mobil. Jeg havde ikke mig og ham som baggrund lige nu fordi jeg skulle hen til Louis og han vil sikkert kigge på min mobil. Jeg gik ind på billeder og fandt alle mine billeder med Justin og mig.

"Justin ringer." What? Min mor gav mig min telefon. Ringede han? Det havde vi ikke aftalt?

"Hey babe!" Justin's stemme var tydeligvis glad.

"Hej skat." Jeg sagde det lidt mere stille fordi min mor stod der. Jeg gik lidt væk, så jeg kunne snakke alene med ham. "Har du mødt hende?" Han var også hyper. Jeg slap en latter og vendte tilbage til samtalen.

"Ja. Hun er rigtig sød. Jeg havde jo ingen forventninger, men hun får mig til at føle mig velkommen og elsket." Ikke at Justin og min far og mine veninder fik mig til at føle sådan, men det her var noget andet. Det her var noget helt andet, sådan noget mellem mor og datter.

"Det var dejligt at høre! Adison? Dig og din bror kommer til at være backstage til min koncert i London. Er det i orden?"

"Ja, selvfølgelig! Så kan jeg få snakket med din mor, Kenny, Usher, Scooter, og de andre. Det glæder jeg mig til!" Jeg havde efterhånden vendt mig til min kæreste var verdenskendt og jeg 'hang' ud med hans crew og Usher, som også er kendte.

"Det er godt. Men jeg er nød til at smutte. Studio. Jeg elsker dig shawty!"

"Jeg elsker også dig." Han grinte lidt og efter lagde han på. Han havde meget travlt, men alligevel brugte han sin fritid på mig. Jeg gik tilbage til mor, som havde sat sig ind i bilen og det samme gjorde jeg. 

Der gik 30 minutter så var vi hjemme ved min mor. I bilen havde vi snakket om hvordan jeg mødte Justin og bare alt sådan noget med Justin. Vi snakkede om hvordan USA var og jeg følte mig allerede tæt på hende.

"Bare bliv siddende. Jeg skal bare lige hente noget mad som vi gøre klar til når Louis og hans venner kommer hjem." Hun gik indenfor. Venner? Hun havde ikke sagt noget med nogle venner som også skulle komme. Jeg kunne mærke jeg blev nervøs. Hvad nu hvis Louis ikke kunne lide mig? Eller bare ikke nogen af dem? Hvad hvis de bare spillede skuespil overfor mig? Adison! Tag dig sammen. Du kan godt. Tænk positiv. Jeg tog en dyb indånding. Jay - min mor - kom gående med en gryde ud i bilen. Jeg åbnede min dør og tog i mod den. "Tak." sagde hun smilende og satte os ind. 

Vi kørte 15 minutter og så var vi der. Jeg tog gryden og min mor gik hen og låste op. "Der er ingen hjemme. De kommer først om.." hun kiggede på uret. "Shit. De kan være her når som helst." Hun skyndte sig ind i køkkenet og tændte komfuret. Det var vel bare suppe de skulle have.

"Hvis du sætter dig her." Hun viste mig hen til en stol i køkkenet. "Så tager jeg imod dem." afsluttede hun. Lidt efter gik en dør op og jeg kunne høre en masse stemmer. Grinende stemmer. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige eller hvad jeg skulle gøre da de kom ind!? Jeg er på bare bund.

"Hey drenge!" Min mors stemme var glad, meget glad.

'Skal møde ham nu. Skriver senere. shit. Jeg er nervøs. - Din Adison.'

Det skulle gå meget hurtigt med at skrive den besked, men jeg nåde det.

"Louis, der er en du skal møde." - "Er det en fan?" Han lød lidt træt, som om hun havde gjort det før? Det havde hun ikke vel? Nej vel?

"Nej Louis, det er meget bedre. Kom med ud i køkkenet." - "Den er jeg med på." Denne gang var det ikke Louis eller Jay, men en irsk stemme. What?

"Selvfølgelig er du det søde Niall." Aha, ham med den irske stemme hed altså Niall. Hvor mange var der overhovedet? Jeg hørte stemmerne komme tættere og tættere på og nu stod de der. De stod lige nu foran mig. Jeg rejste mig nervøst og kiggede på dem alle sammen. Ham med selerne lignede mig og Jay, så det måtte være Louis.

"Wow, hun ligner dig man." Det var en med sort hår som klappede ham med selerne på skulderen. Okay, så ham med selerne er Louis.

"Hvem er det mor?" Jo, det var ham med selerne.

"Det er Adison." hun prøvede at trække den længere ud.

"Mor." Denne gang var det mig der kom med et suk. Jeg ville bare have det her overstået.

"Hvorfor kalder du min mor, mor?" Louis kom lidt tættere hen på mig. Han stod en meter fra mig nu og jeg blev faktisk lidt nervøs.

"Louis.. Adison er din søster.." Louis fik store øjne og kiggede på drengene, så mig og derefter mi.. vores mor.

"Er det her en eller anden syg joke?" Jay rystede bare på hovedet og hun hade det største smil plantet på læberne.

"Jeg er din søster."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...