Secrets Ι A One Direction & Justin Bieber fanfiction.

Adison Tomlinson - Også bedre kendt som Louis Tomlinson's lillesøster. Men Louis ved intet om det, han ved ikke han har en søster, det er kun Adison der ved at hun har en bror. Da Adison bliver 18 år, får hun et tilbud fra sin far, som hun bestemt ikke kan afslå. Hun vil gennemføre det - Hun vil møde hendes bror. Men hvad hun ikke ved er at han er kendt. Det eneste hun ved er at han hedder Louis og han er 2 år ældre end hende. Adison tager fra hendes hjem i USA til London, helt udvidende om at hendes bror er kendt. Men Adison går også og bære på en hemmelighed. - Hun er kærester med den kendte Justin Bieber.

87Likes
64Kommentarer
11483Visninger
AA

7. I'm so sorry.

Adisons synsvinkel

”Louis. Kan vi ikke høre hjem nu?” Jeg ville ikke være her mere. Ikke efter det med Zayn. Jeg havde efterladt ham. Mine tårer pressede hele tiden på. Jeg var splittet. Hvorfor kunne dette ske? Jeg ville aldrig have gjort sådan her. Jeg var loyal overfor Justin og Justin var det overfor mig. Jeg vidste overhovedet ikke hvad der skete.

”Hvad er der sket?” Han lød virkelig bekymret, men min stemme havde også været lille, skrøbelig og rystende. Jeg hadet at have det sådan her.

”Jeg vil gerne hjem.”

”Jamen, Adison vi er lige kommet?”

”Jeg vil gerne hjem.” sagde jeg hårdt, men det var bare en facade. Jeg drejede om på hælen og løb hen til Justin’s omklædningsrum. Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre? Louis ville have jeg sikkert skulle sige det og han ville tro jeg var en klam player, som leger med andres følelser. Da jeg kom der ind havde Justin lige fået bukser på og han kigget overrasket hen mod døren, men da han så mig blev han trist ændrede hans blik sig. Jeg kunne mærke mine kinder var blevet våde.

”Hey.” Jeg løb direkte hen i hans favn og græd. Jeg græd bare mens han tyssede på mig. Men det hjalp bare ikke. Jeg havde kysset med en anden bag hans ryg.

”Ssh.” Han fortsatte. Han ville tydeligvis ikke stoppe får jeg ikke grad mere.

”Hvad er der sket?” prøvede han sig frem, men han vidste han ikke fik noget ud af mig inden jeg stoppede.

Jeg tror jeg havde stået i Justin’s favn i noget tid, da jeg kunne høre døren gik op. Jeg kiggede ikke over da jeg bare stod puttet op af Justin’s favn, men jeg kunne sagtens mærke Justin kiggede derovre og lidt efter lød en mørk, dyb stemme.

”Justin viii..” Jeg kunne høre det var Scooter og han trak vi’et ud da han så jeg græd. ”Hvad er der sket?” Han farede hurtigt over til os.

”Jeg ved det ikke.” Kunne jeg høre Justin mumle og lidt efter mærkede jeg nogle læber i min hovedbund. Det mindede mig alt for meget om Zayn så jeg strammede grebet om Justin og græd nu igen. Jeg kunne høre de stod og snakkede lidt sammen, men jeg lukkede det ude. Jeg havde gjort noget forkert. Lidt efter hørte jeg en dør oppe og lukke igen. Scooter var gået ud, hvorfor vidste jeg bare ikke. Jeg fik taget nogle dybe indåndinger og trak mig ligeså stille ud af Justin’s favn. Jeg kiggede bare ned i gulvet, jeg skammede mig, forfærdelig meget. Han måtte tro jeg var en eller anden tudeprinsesse. Han havde ikke set mig græde så meget før. Så det kom vist som en overraskelse.

”Hvad er der sket?” Mere nåde jeg han ikke at sige inden døren gik op og Louis kom farende ind.

”Hvad sker der?!” Han hentydet sikkert til mine røde kinder og øjne.

”Det er nok bedste du tager hjem nu Adi. Vi ses i morgen? Så snakker vi der.” Louis kom hen og tog mig ind til ham inden han tog mig op i hans favn og bar mig som en baby. Jeg lagde mig ind i hans favn og følte mig tryg. Men i morgen. I morgen skulle jeg fortælle det hele. Jeg var bange utrolig bange.

”Jeg elsker dig.” Nåde Justin lige at råbe inden vi forsvandt ud af døren. Det gav et stik i hjertet. Han elskede mig og så kyssede jeg med en anden.

Vi kom ud på gangen og jeg kunne mærke en masse blikke på mig, bland andet Scooter’s, Kenny’s og Usher’s. Jeg ignorede det og lige pludselig stoppede vi. Jeg kiggede rundt og kiggede på 8 bekymrende øjne. Niall, Liam, Harry og Zayn. Han kiggede lidt efter ned i jorden og jeg lagde mig ind til Louis igen.

”Zayn, du snakkede med hende? Hvad skete der?” Han mumlede et eller andet og lidt efter bevægede vi os igen. Jeg kunne mærke jeg blev sat ind i bil og lidt efter blev jeg løftet igen og en satte sig med mig oven på. Jeg var ikke sikker, men hvis jeg skulle indrømme kendte jeg den duft der ramte mine næsebor. Det var Zayn.

Jeg åbnede langsomt mine øjne. Jeg hadet ikke at kunne åbne mine øjne ordentligt fordi jeg ikke havde fjernet min makeup. Jeg bandede indvendigt og et øjeblik glemte jeg alt om i går. Alt kom tilbage til mig og jeg kunne mærke smerten i både hjertet og maven. Jeg gik hurtigt ud på badeværelset og fjernede mit makeup. Jeg orkede ikke til at gøre mig klar så jeg gik bare nedenunder, hvor jeg kunne hører stemmer fra stuen. Jeg kunne høre nogle forskellige stemmer snakke frem og tilbage. Jeg vidste det var forkert. Men jeg kunne ikke lade vær, jeg kunne ikke lade vær’ med at smug lytte.

”Zayn, hvad skete der i går?” Louis’ stemme var ikke bedømmende, men heller ikke glad.

”Vil du virkelig gerne vide hvad der skete?”

”Ja. Hun er min søster. Jeg vil hende det bedste.”

”Vi kyssede.” Hviskede Zayn. Havde han lige afsløret det?

”A Hvad!?” Louis var tydeligvis ikke glad for det her.

”Vil det sige du kan lide hende?”  

”Ja.” Hviskede Zayn. ”

"Det kan du godt glemme.” – ”Jeg kan lige netop ikke glemme hende Louis! Jeg ville gerne, men jeg kan ikke!” De råbte begge to. Jeg kunne mærke det prikkede i mine øjne.

”Zayn, Drop det!” Hvorfor var Louis så sur over det?

”Vil du gerne skabe splid mellem hende og Justin? Så du hvor glad hun var, får at se ham? Jeg vil se hende smile, ikke grade på den måde hun gjort i går! Så du forhelvede hendes øjne!”

Jeg kunne mærke et greb om mig og jeg blev trukket ind på et værelse.

”Liam?” Liam gik frem og tilbage på gulvet. Han vidste vel ikke hvad han skulle gøre.

”Adison. Det er bedst du ikke hører det der.”

”Jeg har alligevel hørt det meste.” Jeg skammede mig. Alle drengene vidste hvad der nu var sket og hvad det handlede om. Det var udmygende.

”Er de sure på hinanden?” Det kom bag på Liam kunne man se.

”Adison..” 

”Er de sure på hinanden?” Jeg sagde det lidt hårdt. Hvis de var sure på hinanden skulle det stoppe. Lige med det samme. Jeg kom imellem dem og det ville jeg bestemt ikke tillade. Jeg rejste mig hårdt op, tog hårdt fat i håndtaget og åbnede døren. Jeg kunne høre mit navn blev råbt af flere forskellige stemmer, men jeg fortsatte bare. Jeg fortsatte hen mod stuen hvor jeg kunne høre de stadig råbte af hinanden.

”Nu stopper i!” Jeg var tydeligvis overrasket jeg selv kunne få ordene ud. De kiggede begge meget overrasket på mig.

”Jeg vil ikke komme imellem jeres venskab. Hvis det er sådan så rejser jeg hjem.” Jeg havde ikke lyst til at tage hjem, men hvis de blev ved sådan her ville jeg ikke være her. De var forhelvede One Direction.

”Adison..” Louis var vidst den eneste der kunne sige noget. Zayn kiggede bare ned i gulvet. Det gav mig en underlig følelse at være i samme rum som Zayn. Han burde overhovedet ikke have den effekt på mig. Det irriterede mig grænseløst.

”Louis, nej. Jeg går.” Jeg gik ud af rummet, hentede min mobil og fik taget min sko på. Efter det åbnede jeg døren og lukkede den hårdt i igen. Jeg burde ikke være så sur. Men hvad skulle jeg dog gøre? Hvis jeg fortalte det til Justin ville han droppe mig, men jeg ville ikke holde det hemmeligt.

'Vi bliver nød til at mødes. - Adison.' 

Det var koldt og kort, jeg ved det. Men jeg vidste snart vores forhold ikke kunne holde længere. Hvad skulle jeg dog gøre?

Jeg bankede stille på den hoteldør Justin var bag ved. Han havde svaret mig med adresse og spurt om en hel masse. Jeg havde ikke skrevet din Adison. Men jeg vidste at snart ville han blive sur og måske droppe mig. Efter 5 sekunder blev døren revet op af en bekymret Justin. Jeg kastede mig ind i hans favn, med tanken om det måske var det sidste nogensinde. 

Vi kom ind i tavshed og satte os på sengen. "Hvad ville du snakke om?" Man kunne tydeligvis se han havde grædt lidt. Jeg hadede at se ham sådan. Jeg havde set ham græde nogle gange på grund af haters, men det var aldrig voldsomt og det var jo ikke på grund af mig, men nogle andre. Lige pludselige skyllede alt skyldfølelsen ind over mig og jeg kunne ikke holde det inde mere og før jeg vidste af det røg det ud af munden på mig.

"Zayn og jeg kyssede i går." Jeg tog mig hurtigt til munden og kiggede panisk rundt. Jeg ville ikke have sagt det på den her måde. Han kiggede tomt og samtidig såret på mig.

"Hvordan kunne du?" mumlede han. Jeg fik tårer i øjnene og lidt efter græd jeg. Men han sad bare og stirrede tomt på mig. Han afslørede intet.

"Adison." Denne gang var det hårdt.

"Jeg ved det ikke Justin! Jeg gjorde det. Jeg kan lide ham - tror jeg!" Jeg rejste mig frustreret fra sengen og kiggede på ham. tomt. Intet. Måske had?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...