Secrets Ι A One Direction & Justin Bieber fanfiction.

Adison Tomlinson - Også bedre kendt som Louis Tomlinson's lillesøster. Men Louis ved intet om det, han ved ikke han har en søster, det er kun Adison der ved at hun har en bror. Da Adison bliver 18 år, får hun et tilbud fra sin far, som hun bestemt ikke kan afslå. Hun vil gennemføre det - Hun vil møde hendes bror. Men hvad hun ikke ved er at han er kendt. Det eneste hun ved er at han hedder Louis og han er 2 år ældre end hende. Adison tager fra hendes hjem i USA til London, helt udvidende om at hendes bror er kendt. Men Adison går også og bære på en hemmelighed. - Hun er kærester med den kendte Justin Bieber.

89Likes
64Kommentarer
12051Visninger
AA

4. I have these tickets...

Louis' synsvinkel

 

"Jeg er din søster." Okay, nu var jeg forvirret. Hun kunne ikke være min søster? Jeg kender hende ikke, det er sikkert en eller anden syg fan. Det kan jo ikke være rigtig? Min mor ville have fortalt mig hvis jeg havde en søster. Eller ville hun? Altså jeg må indrømme hun faktisk ligner mig. Jeg kiggede på hende med en rynket pande. Hendes smil mindede meget om mit og hendes ansigttræk lignede også nogenlunde mine.

"Okay mor. Hvad sker der? Hun kan da ikke være min søster? Så ville du have sagt det." Jeg kiggede forvirret på drengene, som kiggede over på min mor og lidt efter Adison.

"Louis, det er din søster. Adison viser du ikke papirerne du fik med fra far." - "Far? Har jeg nu også en far, jeg ikke ved noget til?" Jeg var ikke ligefrem glad lige nu.

"Din far hedder Jim." Jeg kiggede over på min mor. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige? Jeg viste ikke hvordan jeg skulle reagere på det.

"Her." Adisons stemme var tydeligvis nervøs. Hun havde vel regnet med en anden reaktion. Jeg tog papirerne og kiggede på den. Det var sandt. Min søster stod overfor mig lige nu. Jeg styrtede bare ud af køkkenet og ind på mit værelse. Vi var jo hjemme ved mig. Jeg kunne høre de alle råbte på mig, men jeg var ligeglad. Jeg skulle bare lige tænke alt det her igennem. Hvorfor havde min mor aldrig sagt noget?

Adisons synsvinkel

Han skred bare? Han tog papirerne og gik. Fedt. Min bror kunne ikke lide mig.. Han ville ikke engang være i samme rum som mig.

"Du skal ikke tage dig af ham. Jeg tror bare han lige skal komme over chokket. Det skal vi vel også. Men jeg hedder Harry." En dreng med krøller og de skønneste grønne øjne gav mig hånden og jeg tog blidt i mod den.

"Hej Harry." Han kiggede lidt forvirret på mig og på drengene og kiggede så hen på min mor der rystede på hovedet. Hvad sker der?  

"Jeg hedder Niall." Det var den irske stemme jeg havde hørt før.

"Hej Niall. Det var dig der så gerne ville ind i køkkenet." Harry, Niall og de andre drenge flækkede af grin, men jeg rødmede nu bare.

"Jeg elsker mad. Det er nok derfor." Han smilte stort til mig inden en dreng med brunt hår og brune øjne kom hen til mig. Han sendte mig et smil og rakte en hånd til mig. "Jeg er Liam. Og jeg er bange for skeer." Nu var det min tur til at flække af grin, men jeg gjorde det ikke. Jeg hævede det ene øjenbryn og kiggede hen på de andre dreng der nikkede. Okaaaay, nu kunne jeg ikke holde mit grin inde mere så jeg begyndte bare at grine.

"Hvad, er det sandt?" Han nikkede blot, sendte mig et smil og så kom en med sort hår hen til mig. På en eller anden måde følte jeg mig nervøs lige nu. Han havde sandfarvede bukser på, en sort t-shirt og en sådan lidt grå/sort hættetrøje på. Han tiltrak mig, hvilket var meget mærkeligt. Jeg plejede aldrig at have sådan her overfor for andre drenge end Justin. Den her følelse var forkert så jeg rystede den langsomt af. Jeg elskede Justin. Sådan er det.

"Jeg hedder Zayn." En mørk stemme afbrød mine tanker og jeg så på den hånd han rakte hen mod mig.

"Hej." Jeg tog imod hånden og han rystede den lidt. Jeg smilte blot til ham inden jeg gav slip og kiggede rundt.

"Der er noget du skal vide." Denne gang var det min mor så jeg kiggede hen på hende.

"Vent lige Jay. Måske vi lige skulle hente Louis inden vi fortæller det." Fortælle hvad? "Jeg henter ham. Så kan jeg også lige få snakket med ham." Jeg ved faktisk ikke hvor den sætning kom fra, men den kom. Så jeg gik bare hurtigt ud af køkkenet og fandt et værelse hvor jeg troede han var. Og ja, jeg havde ret. Han sad på sengen og kiggede på mig da jeg kom ind. Han havde papirerne i hånden.

"Hey." Min stemme var lille, mens jeg gik hen til ham og satte mig ned ved siden af ham.

"Hey." Hans stemme var ikke lige så forvirret som før. "Undskyld jeg bare gik. Men det er bare svært får mig at forstå jeg har en søster. Hvor langt tid har du vidst det?"

"Siden jeg var 14 år. Jeg reagerede ligesom dig, så jeg kan godt forstå det. Jeg skulle også tænkte det igennem. Men her da jeg blev 18 år, kontaktede mi.. vores mor mig og spurte om jeg ville møde dig. Jeg skal bo her ved dig i 1 år, siger hun." Man kunne se Louis tænkte lidt over den sætning han gerne ville sige nu.

"Men i det tilfælde så er du mere end velkommen! Jeg glæder mig til at lære dig at kende Adi. Må jeg kalde dig Adi?"

"Ja, selvfølgelig må du det! Hvis jeg må kalde dig Lou."

"Of course." Hans smil lignede mit, og det gjorde mig faktisk glad han ikke hadet mig.

"De andre var ved at fortælle noget, vil du ikke med ind?" Han nikkede blot på hovedet og vi gik ind i stuen hvor de andre havde slået sig ned. 

"Hvad ville i fortælle?" Jeg var virkelig spændt. Jeg vidste ikke hvorfor men det var jeg.

"Kender du One Direction?"

"Hvad er det?" Min pande rynkede og de andre var tydeligvis forvirret. Skulle jeg kende One Direction? Er det et band? En vej? Ja, jeg ved det faktisk ikke.

"Det er et band." Så havde jeg jo ret. Jeg kiggede over på Niall som talte lige nu.

"Jeg kender dem ikke. Skulle jeg det?" Da jeg havde sagt det tog Harry sin mobil op af lommen, gik hen til mig og tændte en musik video med 5 dreng. De 5 dreng virkede mig bekendt? Det kunne ikke passe? Sad jeg med et band?

"Det er jo jer."

"Det er det. Det er lidt underligt du ikke har hørt om os. Vi er verdenskendte."

"Ligesom Justin Bieber?" Det skulle jeg ikke have sagt. Jeg ville stadig ikke fortælle noget om Justin. Det skulle være en overraskelse når vi tog til den koncert med ham.

"Jep." Heldigvis stilte de ingen spørgsmål. De troede vel vare jeg var en belieber, hvilket jeg jo på en måde er.

"Jeg har aldrig hørt om jer?" Jep, jeg var lost. Helt blankt.

"Det er mærkeligt.." - "Men i synger meget godt!" Afbrød jeg Louis. "Tak." Sagde de alle glade i munden på hinanden. Okay, mit liv var alt andet end normalt. Min kæreste er verdenskendt, min bror er verdenskendt og jeg er normal. Hvad fuck sker der?

Vi havde siddet og snakket lidt frem og tilbage om hvordan det var at være kendt, da min mobil ringede. Jeg tog den hurtigt op til øret uden at kigge på displayet.

"Hey shawty." Shit det var Justin.

"Vent lige lidt far. Jeg går lige et sted hen hvor vi kan snakke alene sammen."

"Far? Er du syg Adison?"

"Nej far. Jeg er ikke syg. Jeg sidder bare lige og snakker med Louis og nogle andre drenge. Vent lige." Jeg rejste mig op og gik så udenfor. Jeg regnede med de ikke kunne høre mig der.

"Undskyld skat. Men der er noget du skal vide." - "Nej, mig først!" Han afbrød mig kun hvis det var mega vigtigt og han lød nu meget glad. Jeg kunne ikke lade vær' med at smile. Han er jo herre dejlig.

"Hva så?"

"Jeg kommer i næste uge! Koncerten er rykket til næste uge og så har jeg fri en måned i London og så skal jeg hjem igen." WHAT!? Det kunne ikke passe! 

"Ej, seriøst? Mener du det? Jeg glæder mig allerede skat! Er du sindsyg jeg savner dig." Det sidste mumlede jeg, jeg savnede ham virkelig meget. Jeg kunne græde lidt nu. Ej, vær stærk.

"Jeg glæder mig også! Skat, jeg savner også dig. Men vi ser snart hinanden, okay?"

"Okay, men hvornår kommer du? Hvor skal du bo?" "jeg skal afsted i overmorgen, jeg skal øve og sådan noget derhenne jo. Men jeg skal bo på et hotel der er ca. 15 minutter fra dig."

"Dejligt." Jeg glædet mig som et lille barn som der glædet sig til juleaften.

"Hvad ville du fortælle mig?" Justin var meget glad i dag, hvilket betød han ikke kunne glemme jeg ville sige noget.

"Kender du One Direction?"

"Om jeg gør. Niall er en belieber. Hvorfor spørg du?"

"Min bror er Louis Tomlinson fra One Direction. Jeg har lige mødt dem." Jeg bed min i læben og Justin var stille.

"Så din kæreste er verdenskendt, og din bror er med i et verdenskendt band? Du har et meget spændende liv, som folk vil dø for." Han grinte lidt af mig. "Men vil du høre min plan?" Min plan ville være perfekt.

Louis' synsvinkel

Hun havde efterhånden snakkede med hen.. vores far i noget tid. Hvad mon de snakkede om? Mig? Hun måtte nok have det underligt. Hendes bror er kendt. Det er mærkeligt. Også får mig, at vide jeg har en søster.

"Nå drenge. Hvordan gik interviewet?" Jeg rettede min opmærksomhed hen på min mor er så spørgende på os alle sammen.

"Det gik helt fint, synes jeg i hvert fald." Niall sendte et smil mens han kiggede på mig og min mor. Han vidste ikke hvad jeg tænkte på. Vi sad lidt i stilhed, hvilket jeg nød. Lige pludselig kom der et højt grin udenfor, det lød meget som Adison, så jeg rejste mig, hvilket drengene også gjort. Jeg gik hen til et vindue hvor jeg kunne se hende. Hun stod og grinte. Jeg nød faktisk at se min søster smile og grine. Jeg følte allerede det bånd jeg havde til hende. Jeg så hun rettede sit blik over på os, hun grinte lidt da vi sikkert stod helt oppe af vinduet.

"Hun er rimelig lækker Louis. " Zayn. Selvfølgelig var det Zayn. Han var altid lige ud med sådan noget. Jeg sendte ham nogle øjne der betød pas på. Jeg ville ikke have hun blev såret. Så ville hun da først tage hjem. Det ønskede jeg ikke. Jeg ville have hun skulle blive her. Jeg vil lære hende af kende. 

Adisons synsvinkel

Jeg lagde på og ville nu gå ind til drengene. Det havde stået op af vinduet og kigget på mig. Det var faktisk lidt ubehageligt at de bare stirrede på mig. Zayn havde sagt et eller andet der fik Louis til at sende ham et blik. Jeg kunne ikke helt tyde det men det var vel også lige meget. Jeg trak i håndtaget og gik så ind. Lige da jeg kom ind stødte jeg på en jeg ikke troede jeg ville støde ind i.

"Hej." Zayn's stemme fyldte mit hoved og jeg kunne ikke glemme den måde han påvirket mig. Skub det væk. Du har Justin.

"Hej. Jeg skal lige tale med jer alle sammen." Han nikkede og vi gik sammen ind i stuen hvor Louis lige havde fyret en eller anden joke af og Niall var flad af grin. Jeg vidste det ville blive et dejligt år.

"Hvad vil du snakke om?" Louis var tydeligvis nysgerrig. Jeg smilte lidt inden jeg startede.

"Min far har købt billetter til Justin Bieber's koncert her i London her om 3 dage. Og jeg vil have i alle tager med! Plus han har købt nogle VIP billetter." Jeg fangirlede lidt for sjov så de ville hoppe på den.

"Vil i ikke nok tage med?"

"JA!" Niall. Selvfølgelig. Han elsker jo Justin. Men jeg elsker ham endnu mere! Haha.

"Ja, selvfølgelig vil vi det." Louis talte vist på alles vegne.

"Dejligt!" Jeg farede hen til dem og gav dem alle et kram. Det skulle nok blive sjovt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...