Secrets Ι A One Direction & Justin Bieber fanfiction.

Adison Tomlinson - Også bedre kendt som Louis Tomlinson's lillesøster. Men Louis ved intet om det, han ved ikke han har en søster, det er kun Adison der ved at hun har en bror. Da Adison bliver 18 år, får hun et tilbud fra sin far, som hun bestemt ikke kan afslå. Hun vil gennemføre det - Hun vil møde hendes bror. Men hvad hun ikke ved er at han er kendt. Det eneste hun ved er at han hedder Louis og han er 2 år ældre end hende. Adison tager fra hendes hjem i USA til London, helt udvidende om at hendes bror er kendt. Men Adison går også og bære på en hemmelighed. - Hun er kærester med den kendte Justin Bieber.

87Likes
64Kommentarer
11515Visninger
AA

2. And off I go.

Adisons synsvinkel

 

"JUSTIN! Gi' mig den nu! Jeg skal skynde mig." Jeg prøvede at lyde så sur jeg kunne, men jeg kunne ikke være sur på ham. Jeg kunne ikke være sur på min Justin. "Fang mig!" før jeg vidste af det, var han løbet ud af døren. Jeg gav et højt suk fra mig og løb så efter ham. Men jeg kunne ikke finde ham. 

"Justin! Det er ikke sjovt!" Jeg råbte, men der kom ikke et svar tilbage. Jeg gav endnu et suk fra mig, mumlede nogle ord jeg ikke selv forstod og vendte mig om.

"Bøh!" skreg Justin direkte ind i mit hoved og jeg faldt tilbage, men ikke helt, Justin nåde lige at gribe mig. "Du var heldig der var!" Han grinte af mig.

"Fuck dig Justin!" Jeg slog ham blidt, men i stedet får at gøre noget igen, som han plejede, kyssede han mig.

"Du sød når du er sur." Jeg rev bare den trøje han havde taget fra mig og gik 'surt' op på mit værelse. Han kunne virkelig være en drille pind nogle gange. 

Lidt efter kom Justin gående ind med et smil på læben. "Vil du ikke nyde den sidste tid du har med mig, på at smile og hygge?" Han sendte mig nogle hvalpe øjne, hvilket han vidste jeg ikke kunne modstå. Jeg gav et suk fra mig.

"Jo selvfølgelig. Men jeg vil lige være færdig... Justin vil du ikke love mig noget?"

"Jeg vil love dig alt." Jeg trak ham ind i et kram. Jeg nød det, da det ville være et af de sidste i et stykke tid.

"Jeg vil savne det her Justin." Min stemme var lille og skrøbelig. Hans hånd aede min ryg og tyssede lige så stille på mig.

"Jeg vil komme og besøge dig så tit jeg kan. Jeg skal give koncert i London om 1 måned, jeg lover dig jeg tager dig med, din bror kan også komme med, hvis det er?" Jeg nikkede ivrigt. Min bror. Jeg glædet mig virkelig til at se ham. Jeg havde aldrig set ham, hørt om ham eller noget. Jeg vidste bare han hed Louis.

"Men kom så tit du kan alligevel." Jeg kiggede ham dybt i øjnene så han selv blev alvorlig.

"Jeg lover der skat!"

"Skype?" "Jep."

"Mobil?" "Jep."

"Al kontakten?" "Jep." Jeg smilte. Jeg elskede hver gang han sagde jep. Det var virkelig sødt.

Du undrer dig nok over hvem Justin det er. Det er Justin Bieber og han er min kæreste. Jeg har aldrig været i belieber, jeg har altid hadet ham. Men en dag stødte vi ind i hinanden. Jeg kunne ikke tage synet af ham første gang, men efterhånden blev det bedre og bedre. Jeg var nede i byen og jeg blev trampet ned af nogle piger, fordi de ville have et glimt af Justin. Han hjalp mig og efter 3 måneder med had, kærlighed og det hele, offentliggjorde vi vores forhold. Det er ved at være et halvandet år siden. Men jeg kan stadig huske hver en detalje. Den måde han smilte til mig og den måde han kiggede så overrasket på mig, da jeg blev ved med at skubbe ham væk fra mig. Men han blev og kæmpede.  

"Jeg kommer til at savne dig Justin." Jeg lod en tåre trille ned af mine kind.

"Du må ikke græde! Jeg hader at se dig græde.." mumlede han stille og tørrede min tåre væk. "Jeg kommer også til at savne dig Adi." Jeg smilte skævt til mig.

"Jeg skal lige pakke færdig." mumlede jeg.

"Jeg hjælper." Da vi havde rejst os smækkede han mig i røven. Hvilket godt kunne gøre lidt ondt nogle gange.

"Uhh, den sad! Det kommer jeg virkelig til at savne." Han var tydeligvis stolt af sig selv. Jeg vendte mig sådan vredt over mod ham. Men i stedet for at løbe væk, trak han mig ind til ham og kyssede mig. Jeg lagde mine hænder på hans ellers så gode mave og hans hænder var på min ryg. 

 

 

"Der er mad!" Min fars stemme lagde sig stille hen i rummet. "Adison. Kommer du?" Justin var allerede henne ved døren. Jeg tror faktisk jeg havde sovet lidt, fordi lidt efter gabte jeg. "Jeg kommer nu." mumlede jeg svagt og svingede mine ben udover sengen.

"Justin. Bær mig." Justin kom hen, tog mig op som en baby og bar mig ud af døren. Han satte mig ned og lige pludselig vågnede jeg. "Hvorfor sætter du mig ned?" Jeg prøvede at være alvorlig, men jeg kunne ikke. Jeg begyndte hurtig at grine og rakte mine arme til Justin som tegn på han skulle bære mig igen. Jeg var rigtig sød ved min kæreste.

"det er sidste gang." sukkede han.

"Jaja.. så siger vi det." det sidste mumlede jeg, men han hørte det.

"Far!" Jeg sparkede lidt, hvilket betød Justin skulle sætte mig ned.

"Prinsesse!" jeg elskede min far og den måde han kaldte mig prinsesse på.

"Hey Justin."

"Hey. Hvordan går det?" Det var det fede ved det hele. Min far og Justin kom virkelig godt ud af det sammen.

"Fint, og dig?" Min far behandlede ham ikke anderledes, bare fordi han var kendt.

"Så længe jeg har Adison, har jeg det helt godt!" Justin kom hen og lagde en arm om mit liv og kyssede min kind. Selvom jeg var van til Justin var så åben overfor alle - især min far - rødmede jeg.

"Ungdommen og deres kærlighed nu til dags." Jeg grinte blot af min far og vi satte os ind og spise. Min far var så åben omkring sådan noget.

Da vi var færdige hjalp Justin min far, mens jeg gik op og pakkede det sidste. Jeg manglede faktisk kun mine toiletting. Det tog ikke lang tid så var det nede i kufferten. Jeg kiggede mig lidt i spejlet. Mit lange blonde hår hang løst ned over mig. Det gik mig faktisk til lidt over navlen. Jeg valgte derfor at sidde det op i en rodet knold. Derefter satte jeg mine elskede sorte solbriller op i håret. Mit tøj bestod at nogle hullede, lyse jeans. Jeg havde en hvid tanktop på og en varm sweater, i en lys pink og hvid, som gik mig til navlen. Jeg elskede at have sådan noget slags tøj på jeg kunne gemme mig i og så alligevel ikke. Jeg har overhovedet ikke noget imod min krop - jeg elskede den faktisk. Det er overhovedet ikke får at virke selvglad. Men jeg kan godt lide den. Jeg tog mine 3 kufferter og mine 2 sportstakser - hvilket ville sige jeg tog en af hver slags - Jeg bar det ned i gangen og gik ind i køkkenet hvor min far lige havde fyret en eller anden syg joke af. Det glædet mig virkelig at se de to mennesker jeg holdte mest af kunne så godt sammen.

"Jeg er klar nu. Skal vi køre?" De nikkede begge tog og hjalp mig mine kufferter.

 

 

Justin havde trukket sin hætte over hovedet og hans solbriller sad perfekt på hans ellers allerede perfekte ansigt. Justin tog min hånd og flettede vores fingre sammen, mens min far tog vognen med mine tasker. Jeg kunne ikke tro jeg snart skulle sidde i en flyver på vej hen til min storebror og min mor. Jeg havde aldrig set ham, eller hende. Jeg vidste virkelig ikke hvodan de så ud, jeg havde ikke set ét eneste billede af dem, så jeg satte ingen forventninger. Vi fik tjekket mig ind, afleveret mine tasker og blev så vist hen til et rum hvor vi kunne sidde alene. Mest fordi Justin var kendt og vi ville ikke overfaldes af alle mine mulige fans.

"Glæder du dig?" Min fars spørgsmål fik mig til at fokusere på min far i stedet for Justin som lige var gået ud og skrive nogle autografer. Jeg forstod godt at hans fans var virkelig vigtige og det gjorde nu ikke noget får min skyld. Men jeg ville ikke have haters, hvilket jeg havde. Jeg havde bare lært at ignorere det.

"Det gør jeg i hvert fald." Jeg rejste mig op og satte mig hen til min far, som tog min hånd. "Jeg ved også hun glæder sig."

"Ved Louis jeg kommer?" Det var noget jeg faktisk ikke vidst. Kendte han mig overhovedet?

"Prinsesse, Louis ved ikke han har en søster og han har aldrig kendt mig. Så han ved ikke du kommer. Men Jay forklar dig det hele, okay?" Vidste Louis ikke jeg kom? Vidste han ikke jeg insisterede. Jeg lod det ligge til senere, lige nu ville bare nyde min tid med min elskede far. 

"Jeg kommer sådan til at savne dig far." Jeg kunne se han samlede nogle tårer i hans øjenkroge. Jeg kunne godt forstå det. Hans datter skulle være væk i et helt år sammen hendes mor og bror, som han valgte at skille sig fra eller de blev enige om det. Min far tog mig med og min mor tog Louis. Jeg havde altid beundret min far, for alt det han gjort. Han gjorde så meget godt får andre. Han donerede nogle gange penge til velgørenhed. Han var også rig, men jeg elskede ham ikke på grund af pengene. Men for det han havde gjort får mig.

"Jeg kommer i hvert fald også til at savne dig." Jeg trak ham ind i et kram og sådan sad vi bare, indtil døren gik op og en mand kom en.

"Kenny!" Jeg rejste mig hurtigt op og styrtede hen til ham. "Hey Adison!" Kenny er Justin alt-mulig-mand. Men mest hans personlige bodyguard. De har et bånd, som de kalder onkel-nevø bånd. Jeg havde brugt meget tid med ham og Justin. Han krammede mig hurtigt og jeg krammede selvfølgelig igen.

"Kom. Dit fly går om lidt." Justin tog min hånd og jeg tog min fars arm og Kenny bag os. Vi blev ført igennem en gang hvor ingen fans kunne komme hen. Dejligt. Jeg kunne godt lide at jeg kunne være alene med dem jeg elskede.

Vi kom frem til der hvor jeg skulle sige farvel. Jeg fik den ene sportstaske jeg gerne ville havde med ind i flyet.

"Kenny, vi ses vel snart?" Han grinte lidt af mig.

"Jo selvfølgelig Adi." Han krammede mig og jeg krammede igen. Han blinkede engang til mig og jeg slap en latter. "Pas godt på dig selv ikke? Jeg vil ikke have Justin går ned fordi han har mistet dig." det sidste hviskede han, men jeg kunne se Justin havde hørt det, da han grinte lidt og det samme gjort jeg. Kenny var altid så sød mod mig. Selv de mørkeste tider var han glad og det smittede virkelig af på os andre. Jeg gik videre over til Justin. Han trak mig hurtigt ind i et kram. Jeg kunne mærke min trøje blev lidt våd og lidt efter græd jeg også selv. Tanken om jeg ikke vil føle hans kram, kys eller dufte hans duft i noget tid, gjorde ondt på mig. Men vi kunne klare det her. Vi havde gjort det før og vi kunne gøre det igen.

"Jeg kommer til at savne dig i min seng Justin." Jeg smilte lidt over det jeg sagde, fordi jeg misforstod det, hvilket Justin også gjort da han slap en latter. Vi trak os væk fra hinanden, men kun lige så vi kunne se hinanden i øjnene.

"Jeg vil også savne at vågne til et så smukt ansigt, som dit." Flere tåre trillede og det samme med Justin. Jeg trak ham ind til mig, denne gang hårde. Vi trak os lidt efter og han kyssede mig blidt. Jeg kyssede igen og han skilte mine læber ad. De fleste ville tænkte det var pinligt overfor deres forældre, men jeg havde ikke noget imod det. Min far havde også selv været på min alder og haft de samme følelser som mig så jeg kunne ikke se problenet. Jeg trak mig og kyssede ham hurtigt og blidt, inden jeg kastede mig i favnen på min far. Han aede mig blidt på ryggen. Bare tanken om jeg skulle være væk fra dem gjort virkelig ondt. Men jeg så dem igen. Det vidste jeg, at jeg gjorde. Selvfølgelig gjorde jeg det. Jeg tog nogle dybe indåndinger og trak mig så.

"Jeg ringer så tit jeg kan skat."

"I lige måde far. I lige måde." Jeg hviskede det sidste og vendte mig så om får at gå. Jeg skulle skyndte mig lidt. Da jeg var gået lidt kunne jeg se min far stod med en hånd på Justin's skulder og Kenny gjort det samme ved Justin. Justin grad og det var smertefuldt.

"Jeg elsker jer!" nåede jeg lige at sige inden jeg gik ind i flyet. Jeg sendte dem et lyftkys og vinkede. 

Jeg fandt min plads, heldigvis med vinduet. Jeg kiggede ud af det, og kunne med det samme se min far, Justin og Kenny. Lidt efter bibbede min iPhone og tjekkede beskeden. #Jeg greb dit kys. Vil gemme det. Savner dig allerede. Kys Justin.# Jeg smilte lidt til mig selv og kiggede ud på dem. Justin havde fået styr på sine tårer og nu var det min fars tur. Han havde heldigvis også fået styr på det. Jeg kunne høre flyet startede. Jeg mimede et 'jeg elsker jer.' til dem og vinkede så. Jeg kiggede væk igen. Den her flyvetur skulle bare overstås. Jeg kunne ikke vente med at se min bror og min mor. Selvom jeg var skide nervøs, glædet jeg mig. Min bror. Min mor. Tanken gjorde mig glad. Justin dukkede op i mine tanker og jeg kunne ikke lade være med at smile endnu mere. Alle vores minder. Alle de gange vi har været uvenner og alt det andet. Vi har overlevet det en gang før og vi kan gøre det igen. Jeg tog mine høretelefoner i ørene og tændte 'die in your arms.' den sang Justin havde lavet. Den sang han havde lavet til mig.

 

Det var starten på Secrets. Håber i nød at læse det første kapitel, fordi jeg nød at skive det. Haha. Kom gerne med  rig/ros på det, hvad jeg kan gøre bedre og hvad der er godt. Det vil hjælpe mig meget. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...