After The Rain Comes The Sun ((1D))

Josephine på 13 år for en dag sin drøm opfyldt. At møde hendes store idoler boybandet One Direction. Men da hendes forældre ikke giver hende lov alligevel bliver hun knust. Forældrene tager på et weekend ophold i Sverige den weekend hvor drengene kommer til Danmark og holder koncert. Josephine vælger at overtræde reglerne og tager af sted alligevel.
Men hvad sker der når man ikke har penge til togbilletten?
Eller når alt er udsolgt.
Og hvad er det for nogle mystiske drenge der hjælper hende senere?
Den nat kommer til at vende om på hele Josephines liv

After The Rain Comes The Sun, er bind et i serien om Josephine

9Likes
9Kommentarer
1450Visninger
AA

4. A Long Influential Travel

Det blev ikke så svært at lyve.

Ja faktisk løj jeg slet ikke. Fordi mine forældre tog på et weekend ophold i Svergie hele weekenden. Jeg tog af sted klokken 15. Jeg tog bussen ind til stationen. Jeg var ikke den eneste der skulle derind. Jeg så over 10 piger med Jeres navne skrevet med tusch i ansigtet. Piger som skreg. Piger som rettede på tøj og Make up hvert sekund. Jeg selv havde almindeligt tøj på og ikke noget make up. Men jeg havde spundet min guitar om ryggen. Det kunne være jeg kom til at vente længe på de billetter der ikke blev solgt.

 

Da jeg nåede til stationen opdagede jeg at kun havde penge til turen hertil. Ikke engang til koncert billeten. Jeg blev skuffet.Jeg skulle bare have en billet til jeres koncert. Jeg stod hurtigt og tænkte over det. Så begyndte jeg at trippe med føden. Jeg tog en hurtig beslutning. jeg steg på toget uden billet. Jeg havde det ikke godt med det. Jeg skar en grimasse men løb så hen til toget og sprang ind lige inden det kørte.

 

Jeg var spændt og nervøs. Jeg havde helt ondt i maven. Jeg valgte en plads bagerst i vognen. Jeg trak min Ipod op af min jakkelomme. Jeg lænede hovedet op af den kolde rude og lod Jeres flotte stemmer fylde mit hoved. Udenfor var tusmørket gledet over himlen. Jeg skulle køre i to timer, så skulle jeg af.

Mine øjne fulgte med farten på toget. Alt gled forbi med lyn fart. " Må jeg se din billet?" Jeg for op, jeg måtte være faldet hen. Jeg stirrede på konduktoren. Nej det er løgn. Jeg bed mig hårdt i læben. Okay hvad gør jeg? Tænkte jeg. Jeg begyndte at rode i min lommer. " Det er løgn, jeg må have tabt den, jeg mener det virkelig! " Løj jeg. Jeg havde det forfærdeligt. Han kiggede kort på mig med et dræberblik. " Så lad gå denne gang " sagde han kort og gik så videre. Jeg lænede mig tilbage i sædet. Jeg sukkede lettet og lagde hovedet bagud. Det var tæt på. Jeg tog mine høretelefoner tilbage i mine øre. Jeg trak benene op under hagen og kiggede ud gennem vinduet. Jeg ville virkelig give alt for at se jer.

 

Jeg hørte nogle piger fnise højt. Jeg trak en af mine høretelefoner ud af øret. jeg vendte hovedet ud mod de andre sæder. Der sad en flok på 3 piger på ca. min alder, måske lidt ældre. De kiggede i et blad. De havde også skrevet jeres navne i panden. "Ej Louis han er bare overlækker" Hvinede en af pigerne. Jeg himlede med øjnene og puttede høretelefonen tilbage i øret. Jeg kom for musikken. Musik betød meget for mig. Jeg havde sunget siden jeg var helt lille og havde spillet guitar og klaver siden jeg var 10. Jeg havde næsten min guitar med mig overalt. Den var en del af mig. "Københavns Hovedbanegård næste stop " Lød det over højtaleren. Jeg begyndte at pakke mine ting sammen. Jeg spændte min guitar taske fast på ryggen. Pigerne fra før stod og hoppede midt i gangen så det var umuligt at komme forbi. Jeg stilte mig foran dem. Jeg var højere end dem, men jeg var også høj af min alder. " Kan jeg komme forbi? " Spurgte jeg og kiggede irreteret på dem. De stoppede med at hvine og kiggede dumt på mig. " Slap af " Sagde den ene. Jeg skubbede til hendes skulder da jeg maste mig uden om. " Ej pas lige på " Flabede hun og begyndte at rette make up og tøj mens veninder glattede hendes hår beroligene med deres hænder.

 

Jeg trængte til noget frisk luft og steg ud af toget lige da dørene åbnede. Jeg trådte ud som den første og mærkede vinden tage mit orange hår og lege med det. Jeg kiggede rundt. Der var 1000 vis af piger der løb ud af toget og videre ned af perronen. Jeg blev stående og ventede på de forsvandt. Jeg mærkede et hårdt puf i ryggen. Jeg faldt ned på den hårde asfalt. Jeg skrabede mine håndflader. Det sved helt vildt. Jeg kiggede op for at se hvem der havde skubbet mig. Men der var ingen at se. Perronen var helt øde. Alle de skrigene, hvinene og underlige piger var på rekord tid forsvundet ned til undergrunds banerne. Jeg hankede op i guitar tasken og begyndte langsomt at gå over til trapperne videre ned til undergrunds banerne.  

 

Jeg havde aldrig brudt mig om undergrundsbaner. Lyset var meget svagt, og en lygte blinkede svagt. Jeg passerede kæmpe graffiti malerier. Jeg løftede op i guitartasken og smilede. Jeg tænkte på Jer. Jeg gik op af en stor bred trappe der førte op til gaden.  

 

Jeg kom op på gaden igen. Jeg kiggede rundt. Bilerne susede forbi. Folk sad rundt ved de forskellige cafe bore, hvor de holdte en varm kop kaffe eller te for at holde kulden ud. Jeg missede med øjnene og rynkede på næsen, der lugtede stærkt af bil os. Jeg kiggede på skiltene der førte hen til Parken. Jeg begyndte at gå ned af de store gader, der var fyldt med travle mennesker. Jeg havde ikke travlt. Jeg gik og nød at være så fri som jeg var nu. Jeg gik og kiggede på de forskellige butikker. Jeg kiggede ned på jorden. Jeg tog hænderne i lommen, for kulden bed i mine kinder og hænder. Ind i mellem passerede nogle af Jeres ivrige fans mig. Med skilte og bannere.

 

Jeg kom langt om længe til Parken. jeg stilte mig foran den og kiggede op. Den var høj og stor. Der var fyldt med mennesker. Der var faktisk kun piger. Alle oversminkede og med Jeres navne overalt på kroppen. Jeg kiggede efter en bænk jeg kunne sidde og vente på. Der, lige overfor. Jeg kiggede til begge sider og gik så over vejen. Jeg satte mig på bænken. Jeg tog min IPod frem og trykkede på "Play" Og jeres smukke stemmer strømmede fra høretelefonerne og ind i min hjerne. Jeg sad og betragtede alle de mennesker der gik forbi. Jeres fans forsvandt langsomt ind i stadionet. Men da de sidste var gået ind, kom der en ny flok. Jeg havde lagt hovedet på skrå. Mens jeg betragtede alle Jeres fans faldt mørket på og snart var det bælg mørkt.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...