Et Splittet sind


0Likes
0Kommentarer
847Visninger
AA

1. Dagen der efter

 

 

 

Hvem er jeg? Hvor er jeg på vej hen? Hvad skal jeg gøre? Hvorfor mig? Den idiot, hvorfor ødelagde han mig? Hvorfor kan jeg ikke stole på Stef og Martin mere? Hvorfor trækker jeg mig mere og mere tilbage? og hvad er det der sker med mig? 

 

Hende ved tanken køber Sally 3 x 20 røde Corner og to pakker tændstikker… på vejen hjem går hun lige forbi Martins hus. Hun standser kort op og overvejer om hun bør gå ind forbi.. njarh det kunne hun gøre i morgen. Det sidste stykke hjem ad, gik Sally og nynnende hendes ynglings sang, bare for at prøve på at komme i bedre humør ind det hun er i lige nu, for Sally er ikke i et synderligt godt eller bare okay humør lige nu. Nej det er trist, fortvivlet, koldt og grumt. Sally vil for alt i verden gerne komme videre med sit liv, men oplevelsen fra i går har bare gjort Sally i så dårligt og trist humør, at hun ikke kan se hvordan hun skal vende det til noget positivt.

 

Sallys mor sidder i sofaen da hun kom hjem igen.. >kom så her med de cigaretter og byttepengene< vrissede hun ad Sally.

>ok mor her er det…< siger Sally. hvor efter hun straks går i køkkenet, for at lave mad til hele familien. De skal have pasta og kødsovs. Mums, hele familien elsker den ret. Under madlavningen flyver tankerne igen rundt i Sallys hoved. Hun kradser igen ved spørgsmålet om hun burde fortælle hvad der vare sket dagen før til nogen… Nej jeg lovede ham jo at jeg intet ville sige og som det er nu vil risikoen være for stor.. han dræber mig jo hvis han finder ud af at jeg har sagt det til nogen.. og det vil han jo unægtelig hvis jeg kender min mor rigtigt. Sally er meget i tvivl, men hun beslutter til sidst, stillet i hendes sind at det ikke skal ud til nogen, men hun har brug for at få grædt ud… og det eneste sted hun ved hun kan det er hos Stef.. men han er jo bort rejst for tiden og kommer først hjem om 14 dage. Sally har virkelig brug for at få grædt ud nu… hendes verden er i ruiner efter den grusomme oplevelse.

 

Maden bliver sat på bordet og Sally går i gennem stuen for at kalde sin lille bror og lillesøster ind til bordet, på vejen gennem stuen snupler hun over sine egne ben og falder med snuden lige ned i gulvet, klask siger det, lyden er så overdøvende i Sallys hoved at hun er sikker på, at nu får hun også skæld ud for, at prøve på at ødelægge gulvet. til hendes store overreskelse sidder hendes mor nu og griner af hende, ikke højlydt, men som en lille hånlig fnisen, som Sally godt ved er hendes mors forsøg på at afbøde hendes harme over, at have en så klodset datter som Sally.

 

Sally skynder sig op på benene og siger lidt hurtigt >der er mad mor, er du sød at sætte dig til bordet, mens jeg henter de to små<. Uden at kikke på sin mor, styrter Sally ud i gangen flår døren op ind til hendes lille brors værelse og siger skarp, men bestemt >der er mad til dem som er sultne og ikke vil gå sultne i seng< her fra tager hun tre raske skridt hen til det store soveværelse for at hændte lillesøsteren ud i køkkened. hun ligger og sover i hendes lille hvide tramme seng, Sally overvejer et kort øjeblik om hun skal lade søster sove videre. Nej... Mor flår mig hvis hun vågner i nat eller om et par timer og vil havde mad... hun vækker blidt sin lille søster, og håber hun stille og rugligt kan få liv i den lille pige. men ak, hun er ikke sådan til at vægge... hmm.. tænker Sally.. hvor når var det nu mor lage hende ind?... når.. nej susme nej... Sally tager et fast grab om lillesøsteren, lige under armende, og løfter hende op af senge. juhuu, nu hun små vågen igen. >så der mad søde< siger hun blidt til søsteren, alt i mens hun går gennem gangen og ind i stuen og vider gennem den til spisebordet, hvor hendes mor og bror allerede er godt i gang med at spise. Sally fremtvinger et let smil til hendes mor, i det hun sætter sin søster på sin stol og selv begynder at øse lidt mad op til hende.

 

De spiser i stilhed og Sallys tanker begynder igen at fyldes med tanker omkring hvad der var sket dagen i forvejen. Sally mærker hvordan det løber koldt ned af ryggen på hende vær gang, hun får billederne fra natten ind i hovedet. hun er ikke som sådan bange, men hun fylder klart den knude der nu sidder i hendes bryst og vil ud, samt fortvivlensen af magtesløshed som er begyndt at snige sig ind på hende. måske det alligevel, ville være bedst at gå forbi Martins nu i aften. et eller andet sted er Sally mere ind bare alm. taknemlig for, at hun kun skulle se på ham manden, til kokken den blev 10 i formiddags. men hun ville altså nu gerne havde ønsket at hendes far var kommet og hentet hende der i fredags. som han havde låvet i følge hendes mor. for havde han blåt hentet hende, var det aldrig sket. Tankerne omkring weekendens hændelser blussede igen op i Sallys hoved og hun kunne nu mærke, alt i mens hun skyldede af efter aftensmaden, hvordan hendes tårere prassede på, så de ikke længere kunne holdes tilbage. Sally tog en resk beslutning, og skyndte sig at vaske op inden hun igen styrede måltettet gennem stuen og ud i gangen. under vejs hænd over stuen, får Sally halv vrassende og halv kvaldt frem bragt sætningen " jeg går mig en tur rund om øjet". Sally når gangen og får i en fart, mast sine fødder ned i hendes gummisko og ud af døren det gik, og det kunne kun gå for langsomt Mumlede Sally til sig selv i det hun gik ud af døren.. 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...