Never Close Our Eyes. One Direction.

Kim O'Corner, bedre kendt som Kimmy, lever et grusomt liv med hende far Brian O'Corner og Tanja Spencer hendes stedmor. Efter hendes fødsel døde hendes mor Caroline Value og hendes far nægter at snakke om hende. Hvad er grunden til det? Burde hun stole på ham? Kan hun det? Hvad skal hun gøre? Tankerne svømmer drukner rundt i sit hovede, hun har ingen anelse om hvad hun skal gøre. Men så dukker ham den lækre op og det et plus! Han er nok den eneste positive ting i hendes liv.

13Likes
7Kommentarer
2476Visninger
AA

5. ...

Hele vejen hjem tænkte jeg på hvad der var sket idag og hvor underlig dagen har været. Da jeg kom hjem stod min far ved døren "hvor du været"?! Råbte han, var meget vred, det kunne jeg se og høre på ham. Jeg gik videre uden at svare, han råbte igen "Du skal ikke vende mig ryggen Kim, fortæl mig nu hvor du har været siden du er så forsinket"?! Jeg kunne se Tanja på den anden side af væreslet med et smil på læberne, den bitch. "Jeg var i skole, så mødte jeg min veninde fra min gamle skole og vi faldt i snak" han hoppede selvfølgelig ikke på den "aha og det derfor du havde slukket din mobil så jeg ikke kunne forstyrrere"? "Den døde på vejen hjem" og da jeg sagde det ringede min elskede mobil med en høj ringtone. Min far kiggede vredt på mig "Gå op på dit værelse nu"! råbte han ad mig og pejede mod mit værelse, "og fra nu af venter en chauffør på dig efter skole for at hente dig hjem" han kunne ikke gøre det her mod mig "tak far" sagde jeg og løb ind til mit værelse. Jeg kastede mig selv på sengen og begyndte at græde, han var bare en nar! Jeg kan ikke lide ham, han var ond, han elskede Josh mere end han elskede sin egen datter. Jeg græd mig selv i søvne.

 

Jeg sov til dagen efter, og stod op klokken 7am for at tage i skole. Jeg tog en kort sort kjole og nogle sandaler som passede mit humør og vejret. På vejen ud kunne jeg høre Josh råbe og skrige at han ikke vil i skole, jeg fandt det som et perfekt tidspunkt at smutte ud. Jeg løb ud af døren. Da jeg nåede til skolen var der 4 minutter til det ringede ind til time, Sandra gik over til mig og gav mig et elevator blik så hun kunne studere hvad jeg nu havde på. "Hva så engel, kan se du ikke er i godt humør idag" hun kendte mig for godt, man kunne se min mood på det tøj jeg havde på. "Næ, selvf ikke når du er til stede" sagde jeg til hende uden at kigge på hende, hun grinte, "hvad tror du du er din spasser" sagde hun koldt, "glem nu ikke du var min bitch engang, det er du faktisk stadig fordi once a bitch always a bitch" sagde hun og vendte sig om, jeg var overhovedet ikke i humør til hende. Jeg skubbede den stol jeg sad på bag mig og tog fat i hendes hår, jeg begyndte at rive i det og slå hende med den anden hånd, hun skreg og prøvede at komme ud mellem mine hænder, hun skubbede mig tilbage så jeg gik in i væggen, "Din idiot! Glem ikke hvem jeg er og hvad jeg kan gøre ved dig" råbte hun ad mig, jeg spyttede hende i ansigtet, og det var der hendes klamme crew blanede sig, to piger og en dreng begyndte at slå på mig, de skubbede mig ind mod gulvet og begyndte at sparke til mig, da lærern kom ind og skubbede dem væk, "hvad fanden har i gang i"?! råbte hun, jeg lå på gulvet og kunne lugte en klam lugt af jern som var ved siden af mig, da jeg lagde mærke til at jeg blødte ud af min næse. Min lærer trak mig op, med min sidste kræfter løb jeg over til Sandra som var på vej ned mod kontoret og skubbede til hende så hun ramte en radiater, "dit fede dyr gå hjem og våg hos din mor! Oh ups du har jo ingen" av det ramte plet, jeg skubbede hende ned af få trappe trin og løb ud af skolen, jeg løb og løb men vidste ikke hvor. Jeg blev ved med at løde, mine tåre fyldte mine øjne så jeg ikke kunne se vejen ordentlig, da jeg pludselig løber en i en. Jeg faldt ned mod jorden som jeg gjorde igår, hvad sker der med mig og løbe ind i folk? "Shiiit dig igen? Er du okay" den stemme kendte jeg men havde travlt med mine tåre til at kigge, han hjalp mig op og jeg kiggede på ham, "undskyld gjorde det ondt"? han måtte ikke se mig sådan, jeg blev nød til at sige noget "Sig mig følger du efter mig eller hvad" jeg prøvede at smile men det mislykkes, han grinte "ja måske" han kiggede på mig, men nu kunne jeg ikke holde min tåre mere, Sandra var bare en nar, mor var et sart emne og jeg hader hende for at bringe det op, uden rigtig at tænke over det lagde jeg mit hovede på Zayns skulder og tårende begyndte at trille ned langs hans skulder, han lagde to arme om mig "hey er du okay" sagde han bekymret, jeg hulkede nærmest, han holdte lidt hårdere om mig, selvom jeg var total distraheret af mine tanker, Sandra, mor og hvad min far vil sige når han finder ud af det her, kunne jeg ikke ungå at ligge mærke til vor godt han duftede. En anden dreng som åbenbart stod med Zayn rakte mig en klineex, jeg havde ikke lagt mærke til han stod med nogen, stadig mellem Zayn's hænder tog jeg imod den "t..t.tak" sagde jeg og han smilte, han var en lyshåret dreng med smukke blå øjne. Jeg tørede mine øjne og kunne endelig se ordentligt omkring, how der var 3 andre også, dem havde jeg overhovedet ikke lagt mærke til, "Niall, Louis, Liam og Harry" sagde han og pejede på hver af dem mens han sagde deres navne, tror vist han lagde mærke til at jeg kiggede forvirret, jeg smilte til dem "Guys det her er Kimmy, hende der skubbedemig remember" jeg gav ham et lille skub på skulder "det behøvede de da ikke at vide hvis de havde glemt det" han grinte "Uhhhhhhhhhhhhhh godt gået Kimmy jeg synes det var giga sjovt"! sagde ham Louis tror jeg nok det var han hed, på en sjov måde som fik mig til at grine "ja sådan skal det være" sagde Zayn til mig og smilte.

Jeres mening tak! Har virkelig brug for at hører den så jeg kan komme videre! :D x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...