Never Close Our Eyes. One Direction.

Kim O'Corner, bedre kendt som Kimmy, lever et grusomt liv med hende far Brian O'Corner og Tanja Spencer hendes stedmor. Efter hendes fødsel døde hendes mor Caroline Value og hendes far nægter at snakke om hende. Hvad er grunden til det? Burde hun stole på ham? Kan hun det? Hvad skal hun gøre? Tankerne svømmer drukner rundt i sit hovede, hun har ingen anelse om hvad hun skal gøre. Men så dukker ham den lækre op og det et plus! Han er nok den eneste positive ting i hendes liv.

13Likes
7Kommentarer
2501Visninger
AA

3. Which Direction?

 

Which Direction?  

 

Da jeg nådede til skolen var jeg 15 minutter forsinket, great! De havde sikkert allerede fortalt det til min far. Efter alle de gange jeg har pjækket med Sandra og ikke lavet mine lektier har min far bedt skolen om at give ham besked for hver eneste ting der skete på skolen. Tror endda han ved hvor mange vejrtrækninger jeg tager i minuttet.   Jeg åbnede døren uden at banke på, jeg var træt for havde løbet resten af vejen efter at de idioter havde stoppet mig. Jeg kunne hører min vejrtrækninger. Alle kiggede på mig da jeg kom ind, min lærer Mrs. Smith bad mig om at sidde på min plads. Pigerne gav mig dræbere blikke, hvad fanden var der sket her?    

 

Timen gik fint og hurtigt, da klokken ringede ud til frikvartert gik læreren ud af klasse værelset, da jeg var på vej ud stoppede Sandra mig med "Er du dum eller hvad"? jeg kiggede på hende og tænkte på hvad jeg nu havde gjort. "Hvad snakker du om"? spurgte jeg hende, "Du skubbede Zayn dit fjols"! råbte hun ad mig, jeg fattede ikke en skid af hvad hun sagde, "det står alle steder nu, Twitter, Facebook alle ved det"! fortsatte hun. "Hvem fuck er Zayn og hvad står alle de her steder, forklar lige"? svarede jeg koldt, hvem fanden troede hun hun var siden hun råbte sådan af mig, "Zayn fra One Direction din nar" Sandra lød sur, "Undskyld mig men which direction snakker vi om" jeg havde stadig ingen id'e om hvad hun snakkede om. "Hallo dumme, Zayn fra One Direction daarh det mest kendte boyband nu til dags, var med i x-factor, min drømme fyr! Ikk sig du ikke ved hvem de er"? hun snakkede om ham som om det var hendes kærste, "nej jeg ved ikke hvem det er og er faktisk også ret ligeglad" sagde jeg og vendte ryggen til hende og gik ud af klasseværelset.

 

 I kantinen kunne jeg mærke øjne i min ryg, det kunne jeg hele dagen til jeg fik fri. Endelig kunne jeg skride fra dem, hvad skete der lige med dem og hvorfor var denne Zayn ting så vigtig? Jeg tog mine solbriller på og headset i ørene og startede med at gå hjemad.

Vejret var mere varmt end i morges og solen skinnede mere end før. Jeg hørte 'The one that got away' af Katy Perry da jeg pludeselig dunkede hovedet i noget og faldt ned på jorden, "av" sagde jeg og kiggede op for at se hvem jeg var gået ind i, en dreng bukkede sig begyndte at hjælpe med at samle mine bøger op som jeg havde i hånden mens han sagde "undskyld, undskyld, undskyld, er du okay"? hans smukke stemme lød bekymret og bekendt, jeg kiggede i hans øjne og blev fanget i dem igen, det var ham jeg havde skubbet tidligere i morges, jeg kunne ikke få mig selv til at sige noget da jeg blev fanget i hans smukke øjne, han begyndte igen "er du okay, jeg er altså virkelig ked af det" jeg rystede hovedet og kom til mig selv igen "Deja Vu" sagde jeg uden rigtig at tænke over det, han kiggede på mig som om han prøvede at huske hvor vi havde mødtes før, "Nååååååååååår du den pige tidligere idag som var sur over ikke fik et billede right"? urghhh jeg vidste ikke engang hvem de var, "Jeg ville ikke have noget billede, jeg ved ikke engang hvem i er" han kiggede på mig på en underlig måde "du ved ikke hvem vi er huh? Alle ved hvem vi er" han lød meget selvsikker "Selvtilliden fejler ikke så meget hos dig hva"? sagde jeg på en ret bitchy måde, han grinte og rakte mig hans hånd så jeg kunne rejse mig fra jorden. Jeg rejste mig uden at tage imod hans hjælp.

Jeg kiggede på min iPhone da jeg fandt skærmen i tusinder af små stykker, den var gået i stykker da jeg faldt. "neeeeeeeej nej nej alt andet end min telefon"! jeg var sur, det var hans skyld! "Tak for det" sagde jeg og vendte mig om for at gå, tog han fat i min arm, jeg vendte mig om for at se hvad han ville, "hvad vil du mere end du allerede har gjort" jeg var led, meget led, men han fortjente det, gjorde han ikke? "Jeg er ked af det, lad mig gøre det godt igen, kom lad mig tage den til reparation for dig" sagde han, det lød som han mente han var ked af at han gik ind i mig, han kunne da bare lad være med at jogge baglæns. "Ellers tak har ikke brug for din hjælp" jeg vendte mig om igen, men igen tog han i min hånd "kom nu" sagde han, med en bedende stemme "Okay fint" sagde jeg til sidst, han smilte stort til mig, hvad skete der lige for ham?    

 

Vi gik over for at få en ny skærm sat til min tlf, stedet var ikke langt fra hvor vi var, jeg prøvede at ungå at kigge i hans øjne da han snakkede til mig for der skete virkelig noget underligt med mig når han gjorde det. Da vi nåede dertil sagde manden at der vil gå en times tid før vi kan få den igen da han havde lidt travlt. "Må jeg invitere dig til en kop kaffe imens" sagde han med han smukke stemme. "Sure" sagde jeg bare da jeg alligevel ikke gad at vente alene, selvom jeg vidste Brian ringede til mig lige nu var jeg ligeglad, jeg nød at gøre ham sur selvom han gjorde igen, men han må helst ikke vide at min tlf er flækket for han vil sikkert ikke købe mig en ny fordi jeg var forsinket, ja så overdreven var min far. 

 

 Vi nåede over til en Cafe ved siden af hvor min tlf blev reaparet, og bestilte 2 NesCafe med coffe-mate. "Jeg er Zayn Malik btw" sagde han og rakte hans hånd så jeg kunne tage imod den, jeg kiggede på den og tog den. "Kimmy" sagde jeg men rettede det hurtigt til "jeg mener Kim O'Corner, men jeg bliver kun kaldt Kimmy" jeg tog min hånd til mig igen. Han smilte "sødt navn Kimmy"   

 

 

Sorry hvis i synes den er langtruken, men som i ved sådan er starten af alle noveller næsten right? :P  Håber i gider at læse den! Den bliver mere spændene hen ad vejen xD Igen undskyld fejl!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...