Never Close Our Eyes. One Direction.

Kim O'Corner, bedre kendt som Kimmy, lever et grusomt liv med hende far Brian O'Corner og Tanja Spencer hendes stedmor. Efter hendes fødsel døde hendes mor Caroline Value og hendes far nægter at snakke om hende. Hvad er grunden til det? Burde hun stole på ham? Kan hun det? Hvad skal hun gøre? Tankerne svømmer drukner rundt i sit hovede, hun har ingen anelse om hvad hun skal gøre. Men så dukker ham den lækre op og det et plus! Han er nok den eneste positive ting i hendes liv.

13Likes
7Kommentarer
2427Visninger
AA

2. Urghhhh!

 

"Stå op din so"! Oh yeah, sådan bliver jeg vækket hver eneste morgen, af verdens mest irriterende stedbror ever! Men den mere irriterende person er, som sender ham ind til mig for at stå op til skole er min far. Ja min far Brian O'Corner.   Før jeg begynder mit plidre pladre om mit FANTASTISKE liv burde jeg jo præsentere mig selv.

 

Jeg er Kim, Kim O'Corner bedre kendt som Kimmy. Jeg er 17 år og går første år på gymnasiet. Bor I en villa i london sammen med min far (Brian). Hader at kalde ham far efter at han er blevet gift med Tanja min stedmor. Tsh.  Ja min mor døde lige efter min fødsel så kender ikke rigtig noget til hende, ved bare at Brian ikke plejede at sige så meget om hende til mig andet end at han aldrig kunne finde på at blive gift med en anden end mor. Klart det derfor han blev gift med Tanja? Anyway hver gang jeg spørger ind om min mor siger han at han ikke ville andre og skiftede emne hurtigt, jeg troede at han gjorde det fordi det sårde ham at snakke om hende. Men er åbenbart kommet over hende, jeg hader ham for blive gift med anden dame, jeg vil ikke have en anden mor, så vi snakker ikke rigtig sammen mere, efter han bllev gift for 5 måneder siden er det eneste imellem os er skænderier.

Tanja elsker at jeg ikke snakker med min far, hun er bare en bitch. Nåmen back to reality.

 

 

    "Gå væk din nar"! "Skrid så med dig Josh" han er 12 år gammel og mega irriterende som hans mor. - Jeg skubbede ham ud af værelset og låste døren. "Urghhhh" jeg kunne simpelthen ikke klare denne dreng, Brian og Tanja, jeg hader dem alle så meget! Jeg gik ind på toiletet på mit værelse da jeg hørte en banken på min dør. "Kimmy har din far ikke sagt du ikke må låse døren" Tanja... Jeg hader hende mere end jeg hader Sandra den største bitch på min skole som altid snakker grimt til mig. "Slap af man" råbte jeg til hende, selvom jeg vidste hun vil sige det til min far og han vil blive meget sur, for sådan burde jeg ikke snakke til personer 'ældre end mig' for det var respektløs. Men jeg var ligeglad hun er bare en so og jeg hadede hende, det eneste hun vil af min far er hans penge, og de eneste hun snakker om er også bare penge... Hun er altid sådan her "Og når du så en dag bliver læge skal du hjælpe med at betale her hjemme, du skal selv betale for den mad du spiser og vi skal hjælpes ad med alt andet her hjemme som vaskemiddel, sæbe og blah blah blah" hele hende liv handler om penge, og som sagt har hun også bestemt at jeg skal være læge? Jeg skal ikke være nogen læge den so. Jeg har altid rømt at blive forfatter. Ikk grin ad mig, jeg er faktisk en ret god writer. Nåmen jeg burde skynde mig at tage tøj på så jeg kunne komme i skole.    

 

 

Jeg tog et par lyse jeans shorts med en sort stroptop, det var midt i Juni måneden så det var dejligt varmt. Jeg tog min taske og Ray.Ban briller på og løb ud af hjemmet før jeg kunne nå at se min far for Tanja havde sikkert sladret. Min far er en meget streng mand så han kunne godt finde på at låse mig inde på mit værelse i dage hvis jeg havde opført mig dårligt. Dengang jeg var venner med Sandra Macie, upsssssss det havde jeg vist ikke fortalt noget om... Oh well yeah jeg var engang medlem a Sandra's bitchy crew og var nu selv en bitch dengang, men det er jeg altså ikke mere! Det stoppede jeg faktisk med at være efter "nørden" Clara Swan døde i en  trafikulykke med hendes forældre på motorvejen på vej til lufthavnen for at tage på ferie til Spanien.Vi plejede at mobbe hende og kalde hende navne. Til sidst indså jeg at det kunne have sket for mig, og jeg vil helst ikke dø som en slem pige, selvom jeg godt kunne tænke mig det nu efter Tanja flyttede ind hos os. Men ja efter at blive "englen" som Sandra kalder mig nu, selvføglige ironisk ment, hun kunne aldrig finde på at mene sådan noget. Som sagt siden da har Sandra vendt mod mig fordi jeg afviser at tage til fester og drikke mig fuld med hende, jeg har dog ikke stoppet rygningen, det var ret hårdt da jeg prøvede. Og nu det min tur til at blive mobbet.   

 

 

Jeg gik i skole, det gjorde jeg hver dag. Jeg nød vejret det var fantastik. Da jeg nåede til broen, var der mange, mange og jeg mener mange mennsker på den anden side af broen, jeg kiggede lidt rundt for at se hvad der skete der omkring, pigernede skreg og græd. Hvad fanden sker der der? Jeg skubbede mig mig ind gennem for at komme over, men pigerne begyndte at råbe og skrige til mig at de selv venter en tur. Jeg havde ingen anelse om hvad der skete. Jeg blev skubbet hårdt at jeg ramte en af dem der var igang med at skrive autografer. Jeg var lige ved at falde da en hånd tog fat i min arm og pigerne begyndte at skrige igen, jeg skulle lige til at skubbe pigen som skubbede mig igen, men jeg blev forhindret af 2 faste arme om mig. Jeg råbte og skreg "giv slip, jeg vil tæske den luder" personen vendte mig om så jeg stod ansigt til ansigt med ham, uden at rigtig kigge på ham skubbede jeg ham væk. Jeg rettede på mit tøj og skulle lige til at gå da en smuk stemme sagde "vil du ikke have et billede med os" jeg kiggede skævt på ham, og først nu lagde jeg mærke til hans ansigt, han havde de mest fantastiske øjne på hele jord kloden som jeg nogensinde havde set! De var gyldenbrune og meget smukke. "Hallo"? sagde han igen og jeg blev vækket tilbage til verden. "øhm nej? Hvorfor skulle jeg ville det? Hvem er i siden jeg skulle det"? svarede jeg koldt og tog min taske som var faldet på jorden og skubbede ham væk og gik videre i skole. Sikke nogle idioter.    

 

 

 

Det her er første gang jeg skriver på dansk en historie, undskyld for fejl, håber i gider at læse den og håber i vil have mere :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...