Two sides . 1D

Sjov, vild, med på alt - April Devil på 17 år. Ja det navn hører hun tit, men hendes rigtige navn er April Pierce som ellers ligner den mest uskyldige pige i verden, det er nu også det hendes forældre går rundt og tror. Men hun er kendt som en pige der tør og gør flere ting som man måske vil ave sig over bagefter, men ikke April. Der sker dog en ting som hun fortryder meget. En aften hvor hun har hørt om en fest som nogle kendte holdte, er hun gået med til et ”væddemål” og væddemål, hun får ikke rigtig noget for det, hun synes bare det er sjovt.
Hun skal udgive sig for en drengetjener og snige sig ind til festen. Hvad sker der hvis hun bliver opdaget af en? – Og ikke mindst vil hun blive meldt?

14Likes
18Kommentarer
2964Visninger
AA

9. Kap. 7

Jeg kunne ikke lade hver med at smile, ”tak,” sagde jeg stille og så på ham. ”Kom, Harry er nedenunder,” sagde han med et stort smil på læben, som så fantastisk ud. Hvordan kunne min facade forsvinde så hurtigt? Det samme spørgsmål gik igennem mit hoved hele vejen ned til bilen, hvor Harry sad. Louis åbnede døren for mig og sendte mig et charmende smil, som jeg hurtigt gengældte med et lille genert smil. Jeg rystede hurtigt og fik min facade frem igen, han sukkede og lukkede døren efter mig.

Jeg sagde ikke noget i mens vi kørte, jeg sad mest bare og lyttede til deres samtale om Niall og nogle gange de andre drenge. Jeg sukkede lydløst og så ud af vinduet. ”April, April,” jeg kiggede forvirret på Harry som så på mig med et skævt smil på læben. ”Hvad,” sagde jeg stille. Det skulle ikke lyde så stille som det gjorde, ”jeg spurgte bare..” Han så kort på Louis, som gav et tegn om at han ikke skulle sige det. Jeg sukkede bare og ventede til vi kom, i tavshed.

Jeg så på Louis, som stoppede bilen og gik ud. Jeg åbnede døren, lige inden den blev taget af Louis, som sendte mig det samme smil som før, men den her gang gengældte jeg ikke. Og så bare væk, ”denne vej,” sagde Harry glad og gik mod en restaurant, den så virkelig bekendt ud. Harry åbnede døren og lod mig komme ind. Jeg mærkede varmen ligge sig omkring mig, jeg lukkede kort øjnene. ”Denne vej,” sagde Louis og puffede mig blidt i ryggen, jeg nikkede bare og gik med.

Jeg satte mig på den stol, Louis havde trykket ud for mig. Jeg satte mig stille på den og så på drengene som stenede på mig, jeg lavede et forvirret udtryk og rystede stille på hovedet. Drengene havde åbenbart bemærkede at jeg så det fordi de stoppede ret hurtigt med at kigge. ”Jeg skal bare have salat og vand,” sagde jeg normalt og så på dem. ”Ikke andet,” sagde Harry med lidt åben mund, ”nej, jeg kan ikke spise meget.” Løj jeg og sendte dem et falsk smil.

 

*

 

Vi var godt i gang med at spise, jeg havde ikke sagt så meget, selvom jeg genre ville. Jeg spiste bare min mad i stilhed, og svarede på det de spurgte om. Da et spørgsmål, jeg ikke lige havde forventet vil komme. ”Er dig og Louis så sammen,” sagde Harry med et drillende smil på læben. Jeg hostede min mad ud igen og så forvirret fra ham til Louis. ”Hvad,” udbrød jeg lavt og hostede noget af min mad ud af munden. ”Gud hvor pinligt,” hviskede jeg meget lavt og holdte en hånd for min mund. ”Seriøst, Louis!” sagde jeg koldt og rejste mig op. ”Ses, håber på aldrig mere,” det sidste hviskede jeg for mig selv. ”Ej April, bliv nu,” sagde Louis bedende. Jeg drejede mig og så på ham, han sendte mig en bedende blik. ”Louis, drop det der og gem det til nogen piger, det faktisk virker på,” sagde jeg flabet og lavede et hår sving, og gik

Jeg gik langs vejen, da en bil kørte op på siden af mig og dyttede af mig. Jeg rullede bare med øjnene og gik videre. Jeg gad den virkelig ikke og jeg skulle bare væk, før min vrede for alvor kom frem. Og så skete det, de kørte op foran mig, så jeg ikke kunne komme videre. ”Hop nu ind,” sagde Louis og så alvorligt på mig, jeg rystede bare på hovedet og stod stille. Vreden pumpede rundt i min krop. Det var lige lidt for slemt det her, jeg drejede hovedet og ledte desperat efter en anden vej væk. Jeg så en lille sti, jeg vidste godt nok ikke hvor jeg vil komme hen, men det kunne være lige meget bare jeg kom væk fra dem, ellers vidste jeg ikke hvad de kunne ske.

Jeg tog stille min stiletter af, ”hvad har du gang i,” sagde Harry forvirret, jeg smilede bare koldt og satte i løb ind af stien. Jeg stoppede da jeg ikke var nået ret langt, jeg gik om bag et træ. Jeg hørte nogle skridt løbe forbi, jeg sukkede lettet og gik frem. Jeg gik den samme vej som jeg kom fra, da en hånd lagde sig for min mund og trak mig væk. Jeg prøvede at skrige og komme fri, men jeg kunne ikke. Ham der havde fat i mig, havde godt fat, nogle få tårer trillede ned af mine kinder. Jeg var virkelig bange. Jeg fik bind for øjnene, så jeg kunne se noget. Jeg mærkede hvor bange jeg var, nogle lave hulk undslap mine læber, mens tårerne strømmede ned af mine kinder.

_______________________________________

Undskyld det er så kort, men jeg har bare travlt. I morgen eller søndag kommer der nogle længere kaps. :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...