Two sides . 1D

Sjov, vild, med på alt - April Devil på 17 år. Ja det navn hører hun tit, men hendes rigtige navn er April Pierce som ellers ligner den mest uskyldige pige i verden, det er nu også det hendes forældre går rundt og tror. Men hun er kendt som en pige der tør og gør flere ting som man måske vil ave sig over bagefter, men ikke April. Der sker dog en ting som hun fortryder meget. En aften hvor hun har hørt om en fest som nogle kendte holdte, er hun gået med til et ”væddemål” og væddemål, hun får ikke rigtig noget for det, hun synes bare det er sjovt.
Hun skal udgive sig for en drengetjener og snige sig ind til festen. Hvad sker der hvis hun bliver opdaget af en? – Og ikke mindst vil hun blive meldt?

14Likes
18Kommentarer
2972Visninger
AA

7. Kap. 5

Der var ikke nogle der åbnede, så jeg bankede hårde. Døren gik op og øhh, hans navn aner jeg ikke. ”Hej” mumlede jeg og så på ham, han gav mig elevatorblikket. Jeg hostede falsk, hvilket fik ham til at kigge op i stedet for at stene på min krop. ”Harry” sagde han med et smil og rakte sin hånd frem, jeg tog stille imod den og ventede på at jeg måtte komme ind. Han flyttede sig til siden og lod mig komme ind, jeg smilede kort for mig selv og så omkring. Den var lidt større end Ambers, men de var jo også to personer. ”Denne vej” smilede Harry og førte mig igennem gangen og ind til en stor store, hvor Louis, Niall og de andre som jeg ikke havde fået navnet på. Jeg sukkede bare og satte mig hvor ingen andre sad, jeg fik kort øjenkontakt med Louis inden jeg kiggede væk. ”Jeg hedder Liam” sagde en og rakte hånden frem, ”April” sagde jeg og tog kort i mod den.

Jeg havde fået alle drengenes navne, jeg svarede med de korteste svar jeg kunne. De stoppede virkelig ikke med at snakke til mig, ”Der er mad” sagde Zayn? Tror jeg nok han hed. Jeg rejste mig som den sidste og gik med ud i køkkenet. Jeg satte mig på en stol ved siden af Louis, jeg mærkede han blik på mig, så jeg kiggede på ham. Han sendte mig et kort smil, som jeg skulle til at gengældte men nåede lige at stoppe inden jeg gjorde. ”Håber du kan lide Pizza” smilede Harry, jeg så på dem og nikkede bare. Da det var min tur til at tage noget at spise mærkede jeg en kvalme stige inde i mig, jeg tog kun et stykke og spiste det så godt jeg nu kunne.

 

*

 

Jeg skulle snart hjem, drengene var ret sjove men jeg vidste det ikke rigtig. Flere gange er jeg kommet til at smile, men er så stoppede hurtigt igen. ”Vil i ikke godt slette de i har optagede” sagde jeg og så på dem, jeg havde vidst lige afbrudt deres samtale. De nikkede bare, ”Louis, bare slet det nu” sagde Niall og så på ham. Jeg så han blev nervøs, jeg rejste mig hurtigt op. ”HVAD” udbrud jeg, ”DU sagde i alle havde optaget det, det var fucking den eneste grund til jeg kom til den her lorte middag” sagde jeg og gik mod døren da en greb fat i min arm, uden at kigge prøvede jeg at komme fri men det hjalp ikke han var for stærk. Jeg kiggede på personen, det var Louis. ”Hvad nu” hvæssede jeg og så på ham, han sagde ikke noget men hev mig bare med ud på gangen. ”April hør her, jeg vil rigtig gerne være din ven, men du er bare så sur når du har din facade oppe. Jeg synes virkelig du skal droppe den, jeg har set dig smile i dag og da jeg så dig første gang var du bare så genert og det var virkelig sødt” sagde han og så mig i øjnene. Jeg så lidt væk, han havde ret, det hele var bare en facade som jeg havde bygget op igennem årerne. Jeg så ham i øjnene og skubbede til ham, men han flyttede sig ikke, ”Hør her” sagde jeg koldt og så på ham. Han sukkede og så mig i øjnene, de gjorde mig nervøs, men lige nu skulle de ikke gøre det. ”Jeg er som jeg er, jeg er skide kold, hvis det er det jeg vil” sagde jeg og så på ham, ”Jeg ved det ikke er dig det er” sagde han og så mig dybt i øjnene. ”Jo, det her” sagde jeg og kom ud af hans greb, men der gik ikke lang tid før han havde hevet mig tilbage i hans arme. Jeg prøvede at komme fri men jeg kunne lige så godt give op.

Hans stemme var ud for mit øre, ”April, stop nu. Jeg ved den rigtige er der inde” hviskede han stille og lod en hånd køre over mit kraveben, det gik koldt ned af ryggen. Hvorfor kunne jeg lide det? Jeg så på ham, og prøvede på alt andet end at se ham i øjnene, men han havde fangede mine. ”Jeg kan se du er en anden end den du viser. Sig det nu bare” hviskede han og så mig i øjnene. Jeg rystede på hovedet og så på ham, med et koldt udtryk, hvilket fik ham til at sukke. Hmm det kan være det her vil hjælpe” sagde han, jeg lavede store øjne. Hvad havde han dog gang i??

Hans læber blev stille pressede mod mine, hans læber var så bløde. En stor knude sprang inde i mig, sommerfuglene fløj rundt i kroppen. Jeg kyssede stille med, han slap mig og lagde sine arme om mig, ikke for at holde mig fast. Jeg trak mig hurtigt, da jeg kom i tanke om hvad jeg havde gang i, ”Jeg… Jeg er nåd til at gå” fik jeg frem, meget lavt men han hørte det. Et smil spredte sig på hans ansigt, jeg blev ved med at sige på ham så jeg kom til at gå ind i døren. ”Hov” mumlede jeg og fik min nøgler frem med besvær, jeg så på Louis som grinede svagt. Jeg skyndte mig ind, jeg satte mig på gulvet lige foran døren med et kæmpe smil på læben.

 

Louis synsvinkel.

Hun så, så forvirret ud da hun endelig trak sig, hun endte endda med at gå ind i døren. Jeg kunne ikke andet end at smile, ikke fordi jeg havde fået hende til at blive sådan. Men fordi jeg havde kysset hende, der gik en dejlig fornemmelse igennem kroppen da jeg gjorde det. Og jeg vidste jeg havde ødelagt hende facade, jeg smilede inden jeg gik ind til drengene igen.

Det første de spurgte om da jeg kom ind var, ”Slog hun dig”, jeg grinede lidt og fortalte så om det hele. De smilede alle sammen da jeg var færdig, ”Så du tror ikke hun har sin facade længere” sagde Harry og så på mig. Jeg rystede på hovedet og smilede, ”Du skal ikke være så sikker, sådan en forsvinder ikke bare med det samme” sagde Zayn og kørte en hånd igennem sit hår. ”Du aner ikke hvor lang tid hun har haft det” sagde Niall og så skiftevis på os andre, ”Jeg ved det, men jeg er ret sikker her, eller i morgen er jeg sikker på og finde ud af det” smilede jeg og så på de andre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...