Adskilt

Dette er en stil jeg skrev for 2 måneder siden, som jeg tænkte jeg ville dele med jer. Stilens karakter var 12/12 så helt dårlig kan den ikke have været.

Den er om 2 veninder, hvor den ene bliver sendt væk fordi du har anoreksi og bulimi. Den viser hvor stærkt et venskab kan være og at man aldrig skal give op.

Den have nogle få krav:

- Den skulle vise eksempler på E-mails som de to piger skrev til hinanden.
- Der skulle ske noget overraskende for den ene.

1Likes
0Kommentarer
758Visninger
AA

1. Skal hun.. Væk?

A:N// Jeg vil starte med at lægge en smule ud af historien, bare for at høre jeres mening :-) 

 

 

”Nå? Hvad var det så du ville snakke med mig om?” spurgte jeg og grinte. Hun kiggede op på mig, men grinte ikke og jeg kunne straks mærke, at det her var alvorligt. Jeg kendte hende ud og ind og vidste lige, hvad hun følte og nu var ikke tidspunktet at lave sjov på. Jeg holdt op med at smile og kiggede op på hende. ”Altså, du har jo lagt mærke til, at jeg har tabt mig her på det sidste ikke?” Jeg nikkede og hun løftede op i den store trøje. Jeg gispede. ”Savannah! Hvad er der sket med dig!?” Hun var ikke andet end skind og ben og det chokerede mig virkelig. Hun rullede sin bluse på plads igen og kiggede ned i jorden. ”De sender mig væk pga. det her”, hviskede hun næsten uhørligt. Jeg holdt op med at trække vejret. Sendte hende væk? Hvorhen? Hvornår? Hvorfor? Hvad skulle hun der? Spørgsmålene fløj rundt i hovedet på mig og jeg kunne ikke finde hoved eller hale i noget som helst. Jeg tog en dyb indånding og prøvede at tale. ”H-h-hvornår?” fik jeg fremstammet. Tårerne pressede hårdt på nu og det var svært at forstå noget. ”Fra på mandag går jeg ikke på skolen mere”. ”MANDAG!?” Hun nikkede og jeg kunne se hendes hænder ryste. Jeg kunne ikke holde det inde mere og løb over og omfavnede hende. ”De må ikke tage dig fra mig”, hviskede jeg og klamrede mig til hende. Jeg kunne høre hende snøfte og snart løb noget vådt ned på min skulder. Jeg trak mig lidt væk og tørrede tårerne væk fra hendes kind. ”Vi… Vi holder da kontakten ikke?” spurgte jeg. ”Jo selvfølgelig. Men du må ikke sige det her til nogen. Jeg vil ikke have alle de blikke på gangene”. ”Nej, det lover jeg”, svarede jeg og mente det. Jeg ville aldrig bryde et løfte, som jeg havde givet hende. 

A:N// Undskyld tastefejl, komma fejl - i det hele taget grammatik fejl :-) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...