Som i en drøm, One Direction

Sarah og Frederikke på 14 er taget til London, med deres familier, for at Frederikke og Sarah kan komme ind og se en One Direction koncert, deres største drøm. Men et par glemte billetter sætter dem på fortvivlelsens rand. Dog bliver de reddet af en engel, Harry.
Pigerne bliver revet ind i 1D's verden, og de udvikler hurtigt følelser for nogle af drengene.
Men det at være venner med kendte er ikke helt nemt, og pludselig dukker personer fra drengenes fortid op, og pigerne bliver rodet ind i et kompliceret kærligheds dilemma.

14Likes
68Kommentarer
2935Visninger
AA

20. Bliver det godt igen?

Mod sin vilje fik Niall lidt ondt af Bridget. Hun var nok ca. Frederikke og Sarahs alder, og dermed sikkert også ret Naiv og godtroende. Kærlighed gør blind, og det måtte hun lære på den hårde måde. Hun så virkelig ud til at have det dårligt med det.

Harry var fuldstændig ligeglad med den pige lige nu. Han var da lidt sur på hende, men hun var da helt sikkert tilgivet, hvis han bare fik sin Sarah tilbage nu. Han kunne ikke længere holde tårerne tilbage. Han græd og løb så over og krammede Sarah.

Hun gengældte krammet, og begyndte også at græde. ”Undskyld,” mumlede Harry. ”Jeg skulle have ladet sig forklare.” Sarah smilte. ”Det okay,” sagde hun og kiggede Harry i øjnene. Forelskelsen lyste ud af deres øjne, og Harry bukkede sig lidt ned, for så at lade deres læber mødes i et intenst kys.

Varme og kuldegysninger bredte sig i kroppen på dem begge. Det føltes så rigtigt, og hvor havde de dog savnet hinanden. Det var, som om, at deres læber var skabt for hinanden. Kysset blev mere og mere intenst, og Harry udviklede det til en hed snav.

Frederikke kastede sig i armene på Niall. ”Jeg er så ked af, at jeg ikke lyttede til dig og lod dig forklare. Jeg burde have stolet mere på min kæreste, end en dreng, som jeg ikke kendte ordentligt, og som oven i købet havde kysset Sarah!”

Niall smilte og knugede hende ind til sig. ”Jeg havde reageret på helt samme måde. Det er okay, jeg forstår godt, hvorfor du gjorde som du gjorde.”

Han aede kærligt hendes ryg, og gav sig til at nusse hende i nakken. Hun så smilende på ham, og han kyssede hende forsigtigt på munden. Hun kyssede ham igen, og snart snavede de lige så intenst som Sarah og Harry, mens de mærkede sommerfuglene i maven baske.

Bridget smilte. Det var godt, at de kunne tilgive hinanden og være tilbage sammen. Hun skulle til at gå, da hun ikke ville blande sig mere i deres liv, end hun allerede havde gjort.

Hun havde hånden på dørhåndtaget, da eller anden pludselig råbte:” Hey hvor tror du, du skal hen?” Zayn gik smilende hen til hende.

Zayns råb havde afbrudt de kyssende par, og nu stod de og kiggede lidt på Bridget. Hun kiggede nervøst ned i jorden og bed sig nervøst i læben. Harry og Niall udvekslede blikke, og løb så over til hende.

”Du er tilgivet!” råbte de. ”Vi er bare glade for, at du kom til fornuft, og kom o fortalte os det,” sagde Niall smilende. Harry nikkede.

”Alle gør noget dumt og noget som de fortryder en gang imellem. Det har vi også tit gjort, og vi har også dummet os, ved at stole på de forkerte personer. Det kan tit være svært at vide, hvad der sandt og falskt. Du begik en frygtelig fejl,” sagde Harry smilende og ham og Niall krammede hende.

”Men man skal huske at tilgive, og komme videre i livet. Man skal ikke gænge fast i fortiden,” sagde Niall og smilte alvorligt, men kom så til at grine. Han kunne ikke holde den alvorlige facade i særlig lang tid af gangen.

Bridget smilte taknemmeligt og lykkeligt. De drenge havde været meget sødere, end hun havde forventet. De var så søde og forstående, og nu kunne hun endelig få rundt med en ordentlig mavefornemmelse. Den ubehagelige følelse, som hun havde haft i kroppen det sidste stykke tid, var pist væk.

”Det er nu drenge,” sagde en mand, der var kommet ind ad døren i samme øjeblik. De nikkede og begyndte at gå hen mod døren. ”Dig, mig mit hus efter signeringen?” spurgte Harry og så på Sarah med et frækt smil og et glimt i øjet. Hun nikkede og rødmede lidt.

Niall så på Frederikke. ”Tager du også med mig hjem?” spurgte han og smilte sødt til hende. Hun nikkede glad, og drengene forlod dem. Nu var kun pigerne tilbage, og snakken gik selvfølgelig hurtigt ind på, hvor søde drengene var.

 

 

 

                                                                      ***

Det er det andet sidste kapitel, det sidste kommer i morgen, jeg håber virkelig, at i har nydt historien J

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...