Som i en drøm, One Direction

Sarah og Frederikke på 14 er taget til London, med deres familier, for at Frederikke og Sarah kan komme ind og se en One Direction koncert, deres største drøm. Men et par glemte billetter sætter dem på fortvivlelsens rand. Dog bliver de reddet af en engel, Harry.
Pigerne bliver revet ind i 1D's verden, og de udvikler hurtigt følelser for nogle af drengene.
Men det at være venner med kendte er ikke helt nemt, og pludselig dukker personer fra drengenes fortid op, og pigerne bliver rodet ind i et kompliceret kærligheds dilemma.

14Likes
68Kommentarer
2939Visninger
AA

12. Billedet

Man ved bare, når man har fundet den helt specielle person. Den person, der får ens hjerte til at banke hurtigere end normalt. Den man tænker på hvert evige eneste sekund, og den man har lyst til at være sammen med uafbrudt.

Den person man aldrig vil give slip på, og den person, der giver en kuldegysninger og sommerfugle i maven. Den person man bare vil holde tæt ind til sig. Den person man elsker ubeskrivelig højt.

Personen der gør en så høj af lykke, og får ens hjerte til at eksplodere af kærlighed, er også den der kan flå ens hjerte i tusind stykker. Få ens hjerte til at gå i tusinde bitte små stykker, som var det af glas. Den person der får gør ens liv til et paradis, er også den der kan gøre ens liv til et helvede.

 

Harry vågnede glad op. Han havde haft en fantastisk dag i går, og han havde drømt om Sarah. Hendes smukke lyse hår, og skinnede og levende øjne. De øjne, der var så nemme at læse hendes følelser igennem.

Han stod op og strakte sig, og smilte så. Han spiste sin morgenmad, tog tøj på, og gik så ned i kiosken tæt på hans lejlighed. Han manglede juice.

Da han kom der ned, så han lige hurtigt på sladderbladenes forsider. Det elskede han at gøre, for de sidste par dage, havde de været fyldt med billeder af ham og Sarah der kyssede, og det blev han så glad af at se på.

I dag var forsiderne prydet med noget andet. En nyhed, der var lige så stor, som at Harry havde fået en kæreste. Nyheden om at Harrys kæreste var utro.

Det var et smukt billede. Solen var ved at gå ned, og vandet genspejlede solens orange røde lys. Et romantisk skær lå over de to personer. Aaron og Sarah.

Harry måtte støtte sig op ad væggen inde i butikken. Det kunne da ikke være rigtigt! Hun havde knap lige mødt Aaron, og så sad hun og kyssede med ham oppe i klitterne, mens han selv var under en halv kilometer væk?!

Han kunne overhovedet ikke forstå det. Det virkede ikke som noget Sarah ville gøre. En anden pige ville måske, men da ikke Sarah sådan var hun ikke. Han havde jo også så mange gange set den kærlighed, der lyste ud af øjnene på hende når hun så på ham, og hun havde jo fortalt ham, hvor forelsket hun var i ham.

Harry var så chokeret og forvirret, at han stod længe og kiggede i bladene med pokerface. Han var som lammet. Han samlede alle de blade, hvor der stod noget om historien, og skyndte sig så hjem. Heldigvis var der ingen der genkendte ham, heller ikke i butikken.

Da han var kommet hjem, låste han døren og smed sig ned på gulvet, sammen med alle bladene. Han fandt det første blad frem, og da han så billedet igen, havde han det som om nogen lige havde sparket ham hårdt i maven.

Han bladrede om på artiklen, der var fyldt med billeder af ham og Sarah og af Sarah og Aaron. Billederne var taget den samme dag, på stranden. Han tog sig sammen og begyndte at læse:

I går blev popsanger Harry Styles fra One Direction, og hans nye kæreste set kysse nede på en strand, tæt på hvor drengene fra One Direction holdte koncert, for ikke længe siden. De var sammen med de andre drenge fra One direction, Nialls nye kæreste, og en uidentificeret dreng. Som i kan se på billederne, ser de alle sammen glad ud.

Harry og hans kæreste blev fanget i at kysse første gang, for lidt over en uge siden, og parret er siden da blevet set rigtig meget sammen, men bliver det mon ved? For samme aften var Harrys kæreste set kysse med den uidentificerede dreng oppe i nogle klitter. Det ser rigtig romantisk ud, hvem er mon Harrys kærestes favorit?

Harrys skimmede resten af artiklen, og der stod bare noget om hans tidligere forhold osv. men lige nu betød det intet.

Han lagde sig ned på ryggen, og tårerne strømmede ned af hans kinder. Han havde det som om, at nogen havde sprættet hans mave op, og flået hans hjerte ud, og lagt det på et bræt, for derefter at banke det til en hakkebøf, stege det, og til sidst spise det med velbehag.

Han lå længe på gulvet i forsterstilling. Aldrig før havde han grædt så meget, eller været så ulykkelig. Han havde mest af alt bare lyst til at synke ned i jorden og rådne op. Hvis han ikke betød noget for Sarah, var der ikke noget ved at leve.

Efter lang tid på gulvet, begyndte en vrede lige så langsomt at koge op. Harry kunne mærke vreden boble i ham, og til sidst boblede den over. Han hoppede arrigt op fra gulvet og råbte hidsigt, og gav sig til at sparke løs på væggen.

Hvordan kunne de gøre det imod ham? Hans kæreste, som han var så forelsket i, og som hun havde sagt, at hun havde det på samme måde. Og en af hans bedste venner, som han altid havde kunnet stole på!

Han havde virkelig brug for lidt forklaring, og for at konfrontere Aaron og Sarah med det. Derfor besluttede han sig for at ringe til dem. Han startede med at ringe til Sarah, men hun tog den ikke. Han havde en lille mistanke, om at det var med vilje. Han ringede til Aaron, og der gik ikke lang tid før han tog den.

”Hvordan kunne du?” skreg Harry ind i telefonen. ”Kunne hvad?” spurgte Aaron og lød meget forvirret. ”Kysse min kæreste din idiot! Jeg troede du var en af mine bedste venner!” råbte Harry frustreret.

”Du behøver ikke råbe Harry, tag nu lige nogle dybe indåndinger, og lad mig forklare det for dig,” sagde Aaron og lød rimelig trist. Harry tog nogle dybe indåndinger, som Aaron havde sagt. ”Spyt så ud,” sagde han lidt mere roligt, men stadig vredt.

”Så må du love ikke at afbryde mig,” sagde Aaron strengt, men stadig meget trist. Harry vidste, at han ville have svært ved ikke at afbryde, men han sagde dog modstræbende, at det lovede han.

”Mig og Sarah gik ned på stranden og gik langs vandkanten,” startede Aaron. ”Så fik jeg øje på de klitter, som vi plejede at lege sørøvere i, da vi var små. Jeg skyndte mig derop, og Sarah fulgte efter mig.”

Aaron tøvede lidt, og Harry blev utålmodig. Han skulle lige til at sige noget, da Aaron fortsatte:” Vi sad et stykke tid og nød solnedgangen. Vi snakkede lidt sammen, bl.a. om hvor meget jeg havde savnet at se noget til dig og Niall.”

Aaron tog en dyb indånding. Nu kom den del, hvor han vidste at Harry ville have meget svært ved at holde mund. Enten ville han skrige af vrede, eller også ville han give sig til at græde.

Han sagde så stille:” og det var så der, at Sarah bøjede sig frem og kyssede mig helt uden varsel. Jeg skubbede hende selvfølgelig væk, for jeg ville jo ikke såre dig, du som er en af mine bedste venner. Bagefter sagde hun noget til mig, som jeg ikke vil fortælle videre, for det vil være for hårdt for dig at høre..”

Imens Aaron havde fortalt, havde Harry stået og bidt sig selv hårdt i læben, mens han kunne mærke at tårerne var ved at presse sig på igen. Han prøvede at slappe af, og sagde så med en lidt rystende stemme:” fortæl mig hvad hun sagde Aaron, jeg VIL vide det.”

”Okay hvis du absolut vil vide det,” sagde Aaron. ”Hun sagde: Ååh Aaron, kan vi ikke godt blive kærester? Nu har jeg prøvet at være kæreste med en kendt, og være i bladene. Nu vil jeg gerne være kæreste med en lækker dreng som dig, som jeg faktisk er forelsket i. Desuden orker jeg ikke at spille skuespil overfor Harry mere.”

Harry var lamslået, havde hun virkelig sagt det? ”Og jeg sagde selvfølgelig nej, og gav mig til at skælde hende ud,” skyndte Aaron sig at sige.

Harry smækkede røret på. Han kunne ikke klare det. Den pige der havde forvandlet hans liv til paradis, den pige som var som sendt fra himlen. Den pige han elskede. Den pige havde forvandlet sig til en djævel. Som sendt fra helvede.

Imens stod Aaron derhjemme og opdagede at Harry lige havde smækket røret på. ”Var det Harry?” spurgte Aarons kæreste Bridget, som sad i sofaen. Aaron. Bridget så bekymret ud. Hun sad og tænkte på, om det var fair, det de gjorde mod Harry. Og som de skulle til at gøre mod Niall.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...