When I Look At You (1D)

17-årig Tea tager i sommerhus med sin kæreste Tyler. Det eneste der ligger tæt på sommerhuset, er nabo huset. Der er ingen mennesker der ude indtil en bil holder ind ved nabo huset, og fem drenge stiger ud af bilen. De havde planlagt en afslappende ferie fra alle de skrigende fans og paparazzierne. Både Tyler og Tea begynder at snakke godt med drengene. Hvad sker der når Tea falder for en af drengene? Og hvad sker der når Tyler fortæller Tea en kæmpe nyhed? Kan Tyler og Tea´s kærlighed klare de nye omvæltninger og endnu vigtigere kan drengenes venskab holde?

78Likes
106Kommentarer
9064Visninger
AA

12. Kap 11 :-)

Tea´s synsvinkel.

 

Jeg kan ikke fatte det? Tyler som bøsse? ”Tea hør nu på mig!” bad Tyler, som kom løbende bag mig. ”Hvordan kunne du?” spurgte jeg trist uden at stoppe. ”Tea stop nu! Jeg kan da ikke gøre for, at jeg lige pludselig finder Louis tiltrækkende?” forsvarede han sig selv. ”Selvom jeg synes de andre drenge er tiltrækkende, hopper jeg da ikke straks på dem!” vrissede jeg surt. ”Tea jeg havde ikke regnet med det her selv! Det er også nyt for mig! Tror du ikke jeg er forvirret?” råbte han surt. Han kan vel ikke gøre for det, men at ens kæreste pludselig bliver bøsse er da mærkeligt! ”Undskyld.” mumlede jeg lavt og stoppede brat op. ”Det okay Tea.” hviskede han, da han stod bag ved mig. ”Er det nu du slår op med mig?” hulkede jeg. ”Nej.” svarede han kort. Jeg løftede hovedet, og mødte hans beroligende øjne. ”Tea vil du ikke være min bedste veninde?” spurgte han sødt. Den havde jeg ikke regnet med. Den dreng er bare for dejlig! ”Selvfølgelig.” svarede jeg glad og kastede mig i armene på ham, ”du er den bedste!”

 

Vi gik hånd i hånd tilbage til drengen, men noget var galt. Der var en spændt atmosfære imellem dem. Harry og Niall var der heller ikke. ”Hvad er der sket her?” spurgte jeg chorkeret og slap Tylers hånd, så han kunne gå over til Louis. ”De blev vidst begge lidt sure eller skuffet over vi ikke havde sagt noget.” svarede Liam trist. Havde de vidst det hele tiden? ”Det kan jeg da godt forstå.” sagde jeg kort og enkelt. ”Vi havde lovet ikke at sige noget.” undskyldte Zayn. Han gik hen og gav mig et kæmpe kram, ”er du okay?” spurgte han og smilte sit charmerende smil. Jeg nikkede svagt, ”tak.” ”Så lidt smukke.” flirtede han, typisk ham. ”Jeg går lige ind og ser om drengene er okay.” sagde jeg til de andre, og gik med bestemte skridt hen til sommerhuset. Der var totalt stille derinde, og der var kun lys i det ene værelse. Jeg gik hurtigt hen til døren, men stoppede brat da jeg hørte den ene af drengene snøfte. ”Så så Niall. Det skal nok gå! Du kender jo Zayn.” trøstede Harry. Hvorfor græd Niall? ”Ja det gør jeg vel.” sagde Niall trist. ”Harry hvordan gør du det?” udbrød han efter lidt stilhed. ”Hvad mener du?” spurgte Harry forvirret. ”Du kan få hvilken som helst pige bare ved at blinke.” forklarede Niall logisk. ”Det kan du da også, du er bare lidt mere fornuftig end mig.” grinte Harry let. ”Det der forstod jeg ikke noget af?” sukkede Niall helt forvirret. ”Ja jeg flirte og kan få mange piger. Hvis du flirtede lidt mere, så vil det samme ske for dig. Du er bare fornuftig og vente til den helt rigtige. Jeg er bare dum og tager alle de pæne piger, som ikke betyder noget for mig.” forklarede Harry trist. Der var en kort tavshed. Det var forkert af mig at lytte, men jeg kunne simpelthen ikke gå nu. ”Jeg forstår.” udbrød Niall og lød lidt mere glad. ”Det var godt dude.” grinte Harry.

 

Efter lidt tid tog jeg mod til mig, og bankede blidt på døren. ”Kom ind.” råbte Harry. Jeg åbnede forsigtigt døren, ”Jeg ville bare se om i var okay?” mumlede jeg lavt, men højt nok til de kunne høre det. ”Jeg har aldrig haft det bedre.” grinte Harry og forlod rummet. Niall sad i sengen og kiggede længsels fuldt på mig. ”Hvad med dig?” spurgte jeg og satte mig ved siden af ham. ”Jeg har det bedre.” konstaterede han og smilte charmerende. ”Det var godt.” mumlede jeg, og tillod mig selv at nyde hans dejlige blå øjne lidt. ”Hvad med dig?” spurgte han forsigtigt. ”Jeg har haft det bedre.” grinte jeg svagt. Han trak mig ind i et blødt kram, ”Det skal nok gå.” forsikrede han mig om. Jeg kunne høre hans hjerte banke hurtigt, og hans vejrtrækning var overfladisk. Hans arme der lå rundt om mig, gav mig en dejlig følelse, som jeg ikke helt kan beskrive. Han trak sig ud af krammet, og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg ville have slået øjnene ned, men det var som jeg ikke kunne styre min krop. Han sendte forkerte signaler rundt i mig, og før jeg vidste af det lagde jeg mine arme omkring hans nak. Han agede blidt min kind, og efter nogle få sekunder var der kun millimeter imellem os. Jeg kunne mærke hans ånde mod mine læber, og jeg holdte automatisk vejret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...