One Direction - Irland 6'er

Alberte og Nathalie har været meget igennem med Niall og Harry.
Nathalie og Harry har især været meget igennem, men nu stoler de på hinanden, og de er sikre på at deres forhold kan nå nye højder - især Harry har noget specielt i tankerne.
- Alberte og Niall har slået op, fordi at hende og Zayn havde været sammen - men Alberte indså at det ikke føltes rigtigt, og tog hjem fra London uden at sige farvel.
Hvordan klarer Alberte sig nu? - Når hun er alene.

161Likes
331Kommentarer
19167Visninger
AA

16. Kærlighed har ingen forhindringer

Hvis bare Niall vidste at hun elskede ham. At han var grunden til hendes tårer. Hvis bare det var så let, at fortælle ham det. Men han havde Bella.

Sneen knasede under hendes fødder, imens at hun gik tur udenfor. Luften var kold, men det var dejligt.

 

Nathalie sad og kiggede på Niall. Filmen var lige færdig, og nu var der stille. ”Hvordan har du det Niall?” Sagde Nathalie, og kiggede afventende på ham.

”Tømmermændene har lagt sig” Sagde Niall og smilede taknemmeligt til Nathalie.

”Jeg mener Psykisk… Du bor i hus med Alberte, din eks – og Bella er din kæreste, og…” Sagde Nathalie.

Hun havde ikke sagt til nogle hvor ondt det gjorde at se Alberte være ked af det. Men hun havde en ligeså slem følelse i maven, som da Harry var sammen med Vita.

”Jeg bekymrer mig ikke… Alberte er ovre mig” Sagde Niall, og begyndte stille at bevæge sine fødder frem og tilbage.

”Du virker ellers meget rastløs” Sagde Nathalie.

”Vi skal på tour lidt efter nytår, og optage en ny live Tour DVD – derfor er jeg lidt.. nervøs” grinede Niall, og kiggede usikkert på Nathalie.

”Den køber jeg ikke” Sagde Nathalie og kiggede på ham som om at han var en idiot – hvilket han egentlig også var. Man skulle ikke prøve at lyve overfor Nathalie.

”Jeg smutter ud i sneen” Sagde Niall, og rejste sig op.

”Nu også dig? – hader i mig?” Grinede Nathalie, som godt kunne fornemme at Niall prøvede at komme væk fra et emne.

”Du er som den lillesøster jeg aldrig fik… som den eneste i bandet! – jeg kan ikke hade dig” Grinede han, og krammede Nathalie.

Nathalie smilede tilfreds, og viftede Niall væk, som tegn på at han bare kunne smutte.

 

Alberte satte sig på bænken i parken og kiggede. En lille sort fugl hoppede rundt for at finde mad, og et egern puttede sig i et hult træ. Alt ville være perfekt hvis Niall var…

Pludselig hørte Alberte en hosten bag sig. Det var selvfølgelig Niall.

”Niall!” sagde Alberte, som egentlig gerne ville være alene. ”Parken er et perfekt sted at tænke” Sagde han, og satte sig ned ved siden af Alberte.

”Hvorfor tror du at jeg tænker?” Sagde Alberte. Havde han gennemskuet hendes følelser?

”Hvad skulle du ellers lave i en park alene?” Grinede Niall og løftede det ene øjenbryn.

Alberte åndede lettet op. Det ville være så ydmygende hvis han kendte til hendes følelser.

”Kan du lide Mullingar?” Sagde Niall og smilede stort. ”Jeg elsker det! – Her er så fredeligt og idyllisk” Sagde Alberte og smilede stort.

”Hvis jeg ikke var sanger og musiker, så ville jeg sku bo her, men… Nu må jeg jo bo London” Sagde Niall og kiggede ned på fuglen som stadig hoppede rundt.

”Savner du det ikke?” Sagde Alberte, som ikke kunne forestille sig at være væk hjemmefra så meget. ”Jo, men det er skønt at være her” Sagde Niall og smilede lidt.

Alberte sad lidt og betragtede ham i smug. Hans læber var så perfekte. Men det var Bella som skulle kysse dem. For de var kærester, og der var en grund til at de var blevet kærester.

”Kan dig og Bella få det til at fungerer, når du er i London, og hun er i Irland?” Sagde Alberte. Niall begyndte at grine, og kiggede spørgende på Alberte.

”Du bor jo i København, ikke?” Grinede Niall og prikkede til Alberte.

Alberte måtte erkende at han havde ret. Og Irland lå tættere på England, end Danmark. ”Du har i hvert fald fundet dig en som bor tæt på dig” Sagde Alberte og kiggede ned i sneen.

”Distancen er ligegyldig. Rigtig kærlighed har ingen forhindringer” Sagde Niall, men hans stemme blev meget lille da hans sagde at kærlighed ikke havde nogle forhindringer.

”Tror du ikke?” Sagde Alberte skuffet. Deres kærlighed havde haft massere forhindringer.

Niall kiggede på Alberte i noget tid, med et tænksomt blik.

”I hvert fald ikke nogen forhindringer, man ikke tør kæmpe imod” Sagde Niall med et stort smil.

Alberte beundrede ham virkelig for den dybe side. Det var ikke særlig ofte at man så den side. ”Du er så dyb” Grinede Alberte.

Niall lavede et stolt smil, og bed sig forsigtigt i læben. ”Mange tak Berte” Sagde han.

Hun var begyndt at vende sig til at han ikke kaldte hende skat, men hun ville gerne have at han kaldte hende det. Nu kaldte han Bella søde kælenavne. Bell… Ella… Baby B… Bullah….

”Lad os lave en snemand!” sagde Niall og blinkede, imens at han rejste sig op. Alberte grinede. Hun elskede hans barnlige og impulsive side. Hun elskede det, fordi at hun ikke selv ejede de egenskaber.

De begyndte at lave snemand, men da de var begyndt at lave snemanden, så glemte de det, og lavede i stedet sneboldkamp.

”Niall! – Jeg bliver våd af vaskere!” Skreg Alberte, og prøvede at tørre sneen af sine bukser.

”Du er sippet!” Grinede Niall, men hjalp Alberte med at få sneen af hendes tøj. ”Du har også sne i håret” Sagde Niall og viftede sneen væk fra hendes hår.

Alberte nød at han at han strøg sin hånd over hendes hår. Hun mærkede endnu engang strømmen af sommerfugle, som gemte sig inde i hendes mave.

____________________________________________________

Nu lakker historien snart imod enden... Er i friske på en 7'er, eller er i færdige? :P For hvis i vil have en 7'er så begynder jeg at skrive på den i word. :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...