Én dræbende dukke.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2012
  • Opdateret: 21 jul. 2013
  • Status: Igang
Denne historie handler om en dukke lavet af hekse. Den´s navn er "The Little Red Riding Hood." Da det er en lille dukke, med en rød hætte. 1000 år efter, i byen Oxford, finder en pige ved navn Sara(Engelsk), dukken. Som hun så gemmer på sit værelse, men kort tid efter at hun har fundet dukken. Opstår det mystiske dødsfald! og inden længe. Er halvdelen af byen blevet myrdet, så da Sara tror at det er hendes dukke, prøver hun at destruere dukken. Hvor efter hun bliver blandet ind i en mystisk kamp, på liv og død!

2Likes
3Kommentarer
1172Visninger
AA

3. Sara Nenetl.

Som årene gik, gik historierne om dukken hen og blev myter, hvor efter det blev savn, for til sidst at blive glemt. En fejl som meget snart ville koste mange liv. Store, som små, kvinder og mænd. Lige meget hvem man er!? Eller er der få som er frelste???

Sara var en pige på 14 år, almenlig og med små mærkelige teenager problemer, en genert pige. Uden særlige tanker om sig selv eller andre. En pige bange for at svare forkert på spørgsmål, bange for andre, i det hele taget. Var hun bange for alt, lidt af en outsider.

 

"Jeg var jo bare en almenlig pige?" Var min første sætning. Jeg stod foran et spejl inde på mit værelse, et lille firkantet værelse, med en lille seng i hjørnet, et klædeskab med en masse sort, rødt, grønt og blåt tøj. Klistret til med klistermærker. En lime grøn væg, med en lidt mørk nuance inden i, en reol med mere end 100 bøger og et lille bord med en bærbar. Samt spejlet som jeg stod foran. Jeg stod og kiggede på mig selv, rødt langt og glat hår, med et par grønne øjne. Jeg var pænt høj, mere præcist 1,83 høj. Jeg var også pænt tynd, måske lidt for tynd, da jeg ikke spiser særlig meget, på grund af mobningen. Nok var anoreksi ikke sundt, men sådan kan det vel gå. Så var der også lige min blege hud. Jeg syntes selv at jeg lignede en dukke, eller en meget dårlig kopi af rødhætte? Jeg kunne høre min mormor inde ved siden af, hun puslede sikkert omkring efter hendes bil nøgler, mobil eller noget helt tredje. Min mormor havde altid været lidt klodset og glemsom, selv om jeg overgik hende stort hvad klodsetheden angik. Hvilket kunne være lidt irriterende. Jeg boede hos min mormor, da mine forældre døde i en ildebrand for knap et par måneder siden, min morfar var gået fra min mormor, da hun blev ved med at tale om fortryllede dukker, synske kvinder, troldmænd og hekse. Især et par hekse hun kalde for "Nenetl - heksene" Det var yderst morsomt, men jeg forstod ikke en disse af hvad det betød? Jeg gik ned for at spise morgenmad og komme ud af det her sindssyge hus. Selv om skolen ikke var det sted jeg holdt mest af, i skolen var jeg kendt som "Lange" eller "Giraf," "vandskabning" "Big Foot" osv... Bare fordi jeg var høj.

Jeg hoppede ud fra mit værelse og ud i køkkenet. Der var en stærk lugt af urter, mentol, brændt plastik, tandpasta og var det røgelse. Jeg så mig om i køkkenet. Det kom som en tyk damp op fra en af gryderne, på gulvet var der gule lys... Og det var kun lidt af alt det daglige, der plejer at være i køknet. Dog var lugten ny, hvilket bekymrede mig en smule. Jeg gik over, for at tage noget frugt, men på grund af lugten havde jeg helt mistet appetitten. Så derfor lagde jeg frugten jeg fandt, ned i min taske, svang min jakke over skulderen og råbte til min mormor "Skole nu... Ses senere" Hvor efter jeg forsvandt ud af døren.

Da jeg trådte ud, kom et blænde lys mig i møde. Jeg blinkede et par gange og sørgede for lige, at vende mig til det, før at jeg gik hen og hentede min cykel. Jeg lagde min jakke og taske i kurven og hoppede op. Jeg ville cykle igennem skoven, som var ude foran vores hus. Det var nok også den hurtigste vej til skolen. Jeg blev dog nød til at trække min cykel igennem et tæt krater af træer og buske. Jeg skulle også over en lille stejl sti ved siden af en klippe, som førte ned til en flod, som førte ned mod en masse vandfald. Jeg vidste at det her var en farlig genvej, men jeg følte mig meget mere sikker på denne vej, end igennem byen.

 

Jeg gik videre, videre over stien. Den var mere stejl end normalt, men det var jeg lidt lige glad med. Jeg var nemlig blevet distraheret af en sød lille dukke. Med sort hår, en rød kappe/hætte ting, med bleg hud og nogen fregner. Jeg greb fat i min taske. Lod mig derefterf glide en smule længere ned af den stejle skråning og samlede den op. Den var beskidt og så meget slidt ud, den manglede det ene øje, men det var lidt lige meget! Jeg så på den i et par minutter før jeg besluttede at ligge den i min taske, Jeg klatrede hurtigt op til min cykel igen. Kastede et blik på mit ur, jeg havde stadig 10 min tilbage. Så jeg skyndte mig over den der stejle sti og igennem skoven. Jeg satte mig op på min cykel og cyklede. Så hurtigt jeg kunne af sted mod skolen. Jeg stillede cyklen og greb min jakke og taske, og låste så. Hvorefter jeg løb af sted mod skolens indgang.

Jeg nåede det lige i tide, men de andre så alligevel på mig da jeg løb ind i klassen og kom til at råbe "UNDSKYLD JEG KOMMER FOR SENT!" Da jeg så at læren ikke var kommet, satte jeg mig hurtigt ned bagerst i lokalet. Jeg rødmede ret så kraftigt, at man kunne forveksle det med mit hår. Stillede min taske og lagde jakken ned i den. Jeg fandt mine bøger frem og gjorde mig klar. Men desværre kom klassens så kaldte leder hen til mig. Hun så ned på mig, med resten af hendes bande. Hendes navn var Clair Voyunr.

__________________________________________________________________________________________

 

I må meget undskylde at jeg ikke fik skrevet særlig meget og det ikke er særlig godt rettet igennem, men var så træt da jeg lavede det her og havde lidt af en deadline for, at vinde et væddeløb.

 

XoXo^^ .S.L.H.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...