I'm Into You -Zayn Malik (1D)

Angelina James er model. Til et fotoshoot kommer et drengeband ind i studiet - Hvorfor ved hun ikke.
Angelina støder ind i en af drengene, som flirter med hende, men det ignorerer hun. Han er irriterende og flabet.
Senere får hun af vide, at hun skal være med i bandets musikvideo. Men hvad sker der, når ægte følelser bliver indblandet, selvom Angelina ikke ønsker det?

41Likes
48Kommentarer
4720Visninger
AA

6. What does he see in you?

"Hvor er du sød," sagde han og smilede stort. Han smil var perfekt og ikke til at stå for.

"Jeg har lavet morgenmad," sagde han efterfølgende og fandt to tallerkener frem.

"Det havde du ikke behøvet, Zayn!" sagde jeg og smilede stort. Zayn var helt fantastisk - og tænk, jeg kunne ikke lide ham i starten.

"Jo, selvfølgelig. Du havde en hård dag igår, du fortjener at blive forkælet." Han sendte mig et blændende smil og kiggede mig dybt i øjnene, hvilket fik mit hjerte til at slå hurtigere. Hvad var det dog, han gjorde ved mig?

"Åh, Zayn," var det eneste jeg frem. Jeg omfavnede ham og han lagde sine arme om mig. Jeg lagde mit hoved på hans skulder, og jeg havde helt ærligt lyst til at sådan for evigt.

Han trak sig fra mig, og strøg en tot hår om bag mit øre.

"Hvordan har du det så idag?" spurgte han og lagde spejlæggene og baconen op på tallerkenerne.

"Jeg har det godt," sagde jeg med et smil. "Hvad er klokken egentligt?" Zayn tog sin mobil frem, som lå på køkkenbordet.

"Lidt over 10," sagde han og tog sin tallerken og satte sig ned. Det samme gjorde jeg.

"Okay, jeg skal være på arbejde klokken 12, så jeg må nok start hjem," sagde jeg og skar et stykke af spejlægget og puttede det i munden.

"Så vil jeg savne dig," sagde Zayn og smilede flirtende, så jeg rødmede.

"Jeg elsker bare når du rødmer," sagde han, hvilket fik mig til at rødme endnu mere. Før jeg mødte Zayn, rødmede jeg næsten aldrig.

"Ej, stop, Zayn," fnisede jeg og gemte mit hoved i hænderne og Zayn grinede højt af mig.

"Du er virkelig bare nuttet!" sagde han grinende.

"Jeg mener det, stop." Jeg prøvede at lyde alvorlig, men det virkede ikke, og et fnis undslap mine læber.

"Hvorfor dog det?" spurgte han sødt, og jeg daskede ham blidt på skulderne.

"Tak for mad, Zayn," sagde jeg og stillede min tomme tallerken i opvaskeren.

"Jeg går lige ind og skifter," sagde jeg og gik ind på Zayns soveværelse, hvor midt tøj var smidt. Jeg trak min trøje over hovedet, og hørte et pift. Jeg skreg og trådte forskrækket tilbage. Jeg tog mine hænder op foran mit bryst og kigggede på den grinende Zayn, som stod i døren og kiggede på mig. Han gav mig elevatorblikket, hvilket jeg syntes var ubehageligt, jeg stod jo kun iføt bh og trusser.

"Ud med dig, Zayn," sagde jeg og gik over imod ham. Jeg pressede mine hånderne mod hans bryst, for at skubbe ham væk, men han var stærkere end mig. Han tog fat i min arme og pressede mig op ad ham. Vi stod så tæt, at han kunne sikkert mærke mit hjerte, som var begyndt at banke meget hurtigt.

"Skal jeg virkelig gå?" spurgte han sødt og kiggede dybt ind i mine øjne. Jeg kunne slet ikke svare. Min mave slog kolbøtter og jeg trak vejret tungt.

"Øh," fik jeg frem, hvilket fik Zayn til at grine kort.

"Du må du gerne blive," sagde jeg, hvilket vist kom bag på både mig og Zayn. Det var selvfølgelig ikke ment på den måde.

"Godt," sagde han og strøg en tot væk fra mit ansigt. Jeg mærkede nåede vibrere i Zayns lomme, og han sukkede irriteret.

"Det sker jo hver gang!" mumlede han irriteret og tog telefonen op til øret. Zayn var ikke den eneste som var irriteret - det var jeg også. Hver gang mig og Zayn var midt i noget, blev vi afbrudt. Det var seriøst irriterende.

"Hallo?" Han gik ud af lokalet, så jeg tog mit tøj. Jeg gik ud af hans soveværelse og ind i stuen, hvor Zayn heldigvis var færdig med at snakke i telefon.

"Jeg smutter nu," sagde jeg, og Zayn kiggede på mig og nikkede. Han fulgte med mig ud i gangen, imens jeg tog sko på. Stemningen var ikke så god som før.

"Det har været vildt hyggeligt, Zayn," sagde jeg og smilede stort. Zayn lyste op i et smil og nikkede. Jeg krammede ham og skulle til at åbne døren, da han stoppede mig.

"Vent," sagde han og jeg slap mit tag på håndtaget, og vendte mig om for at kigge på ham. "Hvordan kommer du hjem?"

"Jeg går bare," sagde jeg roligt. Jeg havde intet imod at gå. Jeg havde et kørekort og en bil, men jeg brugte den ikke særlig tit.

"Du skal da ikke gå hjem!" sagde Zayn, hvilket fik mig til at se dumt på ham. Hvad var der galt i at gå?

"Jeg har intet imod at gå, Zayn," sagde jeg og trak på skulderne.

"Jeg skal nok køre dig hjem." Jeg rullede øjne af ham. Han behøvede ikke at være så venlig. Jeg havde gjort klart, at jeg godt kunne gå hjem.

"Okay, hvis du insisterer," sagde jeg og Zayn tog sin sko på.

"Det er også, hvis der er paparazzier. Jeg vil helst ikke have der sker dig noget." Jeg smilede lidt af det. Han lød lidt som min far, men det var ret sødt.

"Sødt," smilede jeg og Zayn tog min hånd, og så gik vi ud.

"Angie?" spurgte Zayn, og jeg kiggede spørgende på ham. Så fik jeg øje på fansene, der kom løbende bag ham.

"Bare snak med dem," sagde og slap hans hånd og gik væk. Fansene bedte om autografer og han tog billeder af dem. Jeg smilede lidt af det. Det må være dejlig at møde sit idol.

"Er du Angelina James?" spørger en stemme, og en pige står foran mig.

"Ja, det er mig," svarer jeg og smiler. Hun har en One Direction t-shirt på, så hun er stensikkert en fan. Burde hun så ikke være henne ved Zayn?

"Er du Zayns kæreste?" spørger hun uden at smile.

"Nej, vi er bare venner."

"Godt, for han er nemlig min." Jeg kigger overrasket på hende og griner kort. Ikke for at være ond, men hun kender ham jo ikke, og så kalder hun ham for hendes. Af hvad jeg ved, er han ingens.

"Du kender ham ikke, og så tror du at han er din?" Hun kigger irriteret på mig. Hun kunne vist ikke lide det jeg sagde.

"Bare fordi du er for klam til at være hans kæreste, betyder det ikke at jeg er," siger hun snobbet. Sagde hun lige at jeg var klam?

"Undskyld mig?"

"Ja, du hørte rigtigt. Jeg fatter seriøst ikke, hvad han ser i dig. Jeg troede seriøst, at han havde bedre smag. Du er jo ikke andet end en.. en bitch." Jeg kigger måbende på hende. Hvordan kunne hun tale sådan til mig?

Jeg går irriteret væk fra hende, uden at se tilbage. Zayn bliver sikkert nervøs over, at jeg pludselig er væk. Men jeg kunne bare ikke være ved den fan mere. Selvom jeg ikke burde lytte til hende, så gjorde jeg det - og hendes ord sårede mig.

"Hey!" råber Zayn bag mig, men jeg gik bare videre.

"Hey," råber han igen. Jeg kan høre ham løbe bag mig, og snart er han oppe ved mig.

"Hey, hvorfor gik du bare?" spørger han og tager fat i min arm, så jeg stopper med at gå.

"Ikke for noget," mumler jeg og trækker på skulderne.

"Jo, selvfølgelig er der en grund." Han tager fat om min hage, så mit ansigt vender mig ham. Han ser mig dybt i øjnene, og kigger bekymret på mig.

"Det er ligemeget," siger jeg og smiler falsk. Jeg tager fat i hans hånd og trækker ham hen mod hans bil.

"Hallo, du kan ikke bilde mig ind, at det er ligemeget. Jeg er ikke dum." Jeg sukker, og Zayn låser bilen op, da vi er henne ved den. Jeg sætter mig ind, det samme gør Zayn.

"Fortæl det, så," siger han og starter bilen.

"Det var bare en fan, som sagde at jeg var for klam til at være din kæreste, og at hun ikke fattede hvad du så i mig. Hun kaldte mig også bitch."

"Du skal ikke lytte til dem. Du er langt fra en bitch, og jeg elsker at være sammen med dig," sagde Zayn og smilede opmuntrende til mig. Hvor var han sød!

"Tak, Zayn," sagde jeg og smilede skævt.

"Gik hun bare hen til dig og sagde alt det der?"

"Nej.. Hun startede med sige, at det var godt vi ikke er kærester, fordi du var hendes. Det kunne jeg ikke lade være med at grine af, og det irriterede hende vidst." Jeg ved nu, at jeg ikke skulle have grint af hende. Hun var jo bare en fan, der elskede Zayn. Det gav hende selvfølgelig stadig ingen ret til at kalde mig en bitch.

"Hmm.. Du skal seriøst ikke lytte til hende. Du er en fantastisk person," sagde han, hvilket fik mig til at rødme. Jeg var kommet i godt humør igen, pga. Zayn. Han kunne altid få et smil på mine læber -endnu en god ting ved ham.

"Det er du også, Zayn. Bare meget mere fantastisk," svarede jeg, hvilket fik Zayn til at smile stort.

"Så er vi her," sagde Zayn og holdt uden for min lejlighed. 

"Crap," mumlede jeg, da jeg så paparazzierne uden for min lejlighed. De ville gå amok, når de så jeg kom ud af Zayns bil.

"Skal jeg gå med ud?" spurgte Zayn.

"Nej, det er ikke nødvendigt."

"Okay, jeg ringer," sagde Zayn og krammede mig farvel. Jeg gik ud af bilen, og dækkede mit hoved med min taske. Jeg løb hen mod min lejlighed, men paparazzierne havde fået øje på mig. De klikkede løs på deres kameraer, og jeg gik med besvær ind i lejligheden.

"Dumme paparazzier," mumlede jeg og låste mig ind i lejligheden.

 

Jeg tændte musikken og begyndte at løbe. Som model skulle man jo holde sig i form, hvilket jeg havde været dårlig til her på det sidste.

Da jeg løb forbi en kiosk, var der noget som fangede min opmærksomhed. Helt ærligt!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...