I'm Into You -Zayn Malik (1D)

Angelina James er model. Til et fotoshoot kommer et drengeband ind i studiet - Hvorfor ved hun ikke.
Angelina støder ind i en af drengene, som flirter med hende, men det ignorerer hun. Han er irriterende og flabet.
Senere får hun af vide, at hun skal være med i bandets musikvideo. Men hvad sker der, når ægte følelser bliver indblandet, selvom Angelina ikke ønsker det?

41Likes
48Kommentarer
4831Visninger
AA

8. Brændt af

 

Angelinas synsvinkel:

Uden at banke på, gik Harry, Louis, Niall og Liam ind af min dør.

"Hey, hvad er der sket?" spurgte Harry, og kiggede undrende på mig og Zayn. Jeg skulle til at forklare, men stoppede, da Harry studerede mit ansigt.

"Hvad er der sket med din kind?" spurgte han.

"Joe.." sagde jeg bare.

"Har Joe slået dig?" spurgte Niall overrasket. Jeg nikkede kort, og så ned i jorden. Harry krammede mig og aede mig på ryggen.

"Også mig," sagde Zayn, og alle drengene kiggede på ham.

"Min næse blødte, og den er fuldstændigt øm."

"Tror du den er brækket?" spurgte Louis. Det håbede jeg virkelig ikke. Det fortjente Zayn ikke. Han beskyttede mig bare.

"Jeg tror det ikke, men jeg må nok hellere tage på skadestuen."

"Er du okay, Angie?" spurgte Harry og kiggede mig i øjnene. Jeg trak på skulderne og så ned i jorden.

"Jeg har det fint.."

"Skal vi tage på skadestuen nu?" spurgte Liam.

"Ja, det må vi nok hellere," sagde Zayn og kiggede på mig.

"Skal du med?" Jeg nikkede. Jeg skulle på arbejde imorgen tidlig, men det var ligemeget. Jeg skulle bare med, det var ligemeget om jeg fik for lidt søvn. Zayn var vigtigere. Få fem minutter siden, havde han kysset mig. Der slog det mig, at Stephanie havde haft fuldstændig ret. Jeg var forelsket i Zayn.

"Kom, søde," sagde Zayn og tog min hånd. Vi gik ned til hans bil sammen med Liam. Det var ikke nødvendigt at hele bandet tog med, så det var bare Zayn, mig og Liam. Zayn og Liam satte sig på forsædet, så jeg satte mig bag i. Jeg lænede mit hoved op af vinduet, og lukkede øjnene. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine, græde eller smile over denne dag. Joe havde slået mig, Zayn havde kysset mig. Jeg var rigtig glad for, at han havde kysset mig. Det føltes fantastisk endelig at kysse ham. Dog havde jeg ikke humør til at smile over det. Joe havde fuldstændig ødelagt det.

"Skal du med ud?" spurgte Zayn, og jeg vågnede op fra mine tanker. Jeg nikkede træt og trådte ud af bilen. Zayn tog min hånd og så gik vi ind på skadestuen. Vi ventede en over time, før det var hans tur.. Jeg bedte til, at den ikke var brækket. Det ville ikke være så godt. Hvad ville folk ikke også sige til, at han gik rundt med en brækket næse?

"Du må passe godt på, Zayn," sagde Liam pludselig. Jeg kiggede spørgende på ham. Hvorfor sagde han det? Han kunne da ikke vide, at vi havde kysset.

"Hvad mener du?"

"Som om jeg ikke har opdaget, hvad I to har," sagde han og grinte kort. Jeg kunne hellere ikke lade være med at trække på smilebåndet.

Zayn var endelig færdig, og han havde noget hvidt "tape" på næsen.

"Er den brækket?" spurgte Liam, imens vi gik. Zayn rystede på hovedet, og jeg sukkede lettet.

"Den har bare fået et slag. Jeg skal bare gå med det her i nogle dage."

"Godt," sagde jeg og klemte hans hånd, som jeg holdt fast i. Han sendte mig et smil, som gjorde mig blød i knæene. Hvordan havde kunnet jeg være så blind, og ikke lægge mærke til den virkning, han havde på mig?

"Vil du have, jeg skal blive?" spurgte Zayn, da vi stod uden for min dør. Jeg rystede på hovedet og smilede. Jeg ville selvfølgelig gerne have, han skulle blive, men vi skulle begge på arbejde.

"Det er okay, du skal på arbejde i morgen," sagde jeg og smilede.

"Så ses vi, skat. Jeg skriver, ik'?" Han placerede sin læber på mine, og jeg lagde mine hænder om hans nakke. Han trak sig fra mig, men læber var stadig lige ude for hans. Jeg lagde min pande på hans, og jeg kunne dufte hans parfume. Bare at dufte til ham, gjorde mig helt blød i knæene. Han trak på mundvigende og kyssede mig så igen. Han åbnede munden og lod sin tunge finde min. Jeg kunne ikke lade være med at smile i kysset. Zayn var bare så fantastisk.

"Vi ses, babe," sagde han og kyssede mig hurtigt, inden han vendte sig om og gik. Jeg gik ind i lejligheden og lændede mig op af døren, og sukkede af glæde. Det var verdens bedste følelse at være forelsket. Jeg kunne ikke vente til at se ham igen. Desværre havde jeg nogle hårde arbejdsdage, så jeg måtte vente flere dage med at se Zayn igen. Det gjorde mig i dårligere humør, men jeg stod stadig med et smil, selv efter alt det der skete. Alligevel kunne jeg ikke sove.

 

Jeg vågnede op efter en dårlig nattesøvn. Jeg havde ikke kunnet faldet i søvn, jeg havde tænkt på dagen i går. Jeg magtede seriøst ikke at arbejde i dag, men det var mit job.

Min sms-tone lød og jeg rejste mig træt op i sengen. Jeg tog mobilen op, som lå på sengebordet. Mit smil blev stort, da jeg så, at Zayn havde skrevet.

'Godmorgen, skat<3 Sovet godt?' skrev han.

'Godmorgen<3 Har ikke sovet specielt godt, hvad med dig?' skrev jeg tilbage.

'Jeg har ikke sovet så meget, har tænkt på dig<3 Hvordan har du det?'

"Aww," sagde jeg for mig selv. Det var sødt, det han havde skrevet.

'Jeg har det fint, skat<3 Er bare træt:) Savner dig allerede<3'

'Savner også dig<3 Skal på arbejde nu, så kan ikke skrive mere:( Vi ses:)'

'Vi ses<3' Jeg trådte langsomt ned på gulvet og gik ud for at børste tænder.

 

De næste par dage gik jeg bare på hovedet i seng efter arbejde. Jeg snakkede med Zayn over telefon, i mens han var på arbejde. Stephanie var kommet over en af dagene, da jeg havde fortalt hende om episoden med mig, Joe og Zayn. Hun blev helt bekymret.

Om fem minutter ville Zayn komme og hente mig. Jeg glædede mig helt vildt. Jeg havde ikke set ham i tre dage, og jeg savnede ham sådan. Vi ville tage på en hyggelig café og snakke.

Jeg kunne ikke vente mere, så jeg gik ud af min lejlighed, og udenfor. Jeg fik øje på Zayns bil, og han åbnede sin dør, og gik ud af den. Jeg smiler stort og løber hen til ham. Han får øje på mig og lyser op i et smil. Han står med en buket roser i den ene hånd. Han åbner sine arme, og jeg løber ind i hans favn. Han lægger sin arme om mig, og jeg kan dufte roserne.

"Hey, babe," siger han glad og kysser mig. Han tager sin frie hånd omkring min hofte, og trækker mig tættere ind til sig. Jeg fniser kort og kysser ham igen. Han presser mig tættere ind til sig, så han kan helt sikkert mærke mit hurtigtbankende hjerte. Jeg lægger hænderne om hans nakke, og kysser ham igen.

"Jeg savnet dig," siger han og kysser mig kort, inden han rækker roserne frem mod mig.

"Er de til mig?" spørger jeg og smiler stort. Det var et dumt spørgsmål, hvem skulle de ellers være til?

"Selvfølgelig, skat," siger han og jeg tager imod roserne.

"Mange tak, skat, hvor er du sød," siger jeg og kysser ham. Jeg kunne seriøst ikke få nok af hans kys. De gav mig sommerfugle i maven.

"Alt for dig," sagde han og sendte mig et charmerende smil, der gjorde mig blød i knæene. Jeg rødmede, hvilket fik ham til at grine.

"Jeg elsker når du rødmer," sagde han og kyssede mig på munden.

"Jeg elsker når du kysser mig," sagde jeg, og så kyssede han mig igen. "Jeg løber lige op i lejligheden med blomsterne." Han nikkede og jeg vendte mig om. Jeg løb, og kunne mærke nogle kolde regndråber ramme min kind. Jeg gik op i lejligheden, og satte de smukke roser i vand. Da jeg gik ud af lejligheden igen, var det begyndte at regne endnu mere. Zayn stod lænet op af sin bil, og jeg løb hen til ham, mens jeg dækkede mit hoved med mine hænder. Da jeg kom hen til Zayn, tog han fat i min arm, og trak mig ind til sig. Vi stod så tæt, at jeg kunne mærke hans varme ånde, mod mit kolde, våde ansigt. Han lagde sine arme om mit liv og kyssede mig. Jeg var fuldstændigt ligeglad med regnen, lige nu var det kun mig og ham.

"Jeg håber ikke, du bliver syg," hviskede Zayn.

"Jeg er ligeglad," sagde jeg og kyssede ham igen. Jeg kunne mærke hvordan jeg blev, men det betød ikke så meget. Det var som et filmkys. To mennesker som kyssede hinanden i regnen, det var så romantisk.

"Vi må nok hellere køre," sagde han og jeg nikkede, selvom jeg hellere ville stå og kysse ham. Han kørte hen til den nærmeste Starbucks, og vi gik ind i varmen. Zayn bestilte noget varmt kakao, og så satte vi os ned ved et bord. Vi snakkede som vi altid havde gjort, for vi kunne jo ikke sidde og kysse på en kaffe.

"Hey, Angie?" spurgte Zayn pludselig, og jeg nikkede. "Er vi kærester?" Hans spørgsmål kom lidt bag på mig. Vi havde kysset, så jeg gik da ud fra, at vi var kærester.

Mit smil blev større, og jeg nikkede.

"Altså hvis du vil.."

"Selvfølgelig!" sagde han, og klemte min hånd under bordet.

"OMG, det er Zayn Malik," hørte vi pludselig nogle piger sige. De gik fnisende og hvinende hen til mig og Zayns bord.

"Må vi få din autograf og et billede?" spurgte de ivrigt.

"Selvfølgelig," sagde han smilende og kiggede undskyldende på mig. Jeg nikkede og smilede. Zayn fik givet pigerne en autograf, og fik taget billede med dem.

"I er så søde sammen!" sagde en af pigerne ivrigt.

"Mange tak!" sagde jeg overrasket. Sidst jeg snakkede med en fan, nedgjorde hun mig. Det var dejligt, at noget støttede mig og Zayn.

"Undskyld for det," sagde Zayn, da pigerne var gået.

"Det er okay, de er jo dine fans," sagde jeg og smilede. Jeg skulle til at sige noget, da Zayns mobil ringede. Han kiggede undskyldende på mig, og tog den så.

"Hej!.. Skal det være nu?" sagde han ind i telefonen og sukkede. "Okay, jeg kommer." Han lagde på, og kiggede igen undskyldende på mig.

"Jeg er desværre nødt til at gå, søde. Det er arbejdet.." sagde han og jeg sukkede.

"Okay," sagde jeg og prøvede at skjule, at jeg var skuffet. Jeg troede lige jeg skulle have en hyggelig dag med Zayn. Ikke en hyggelig halv time.

"Hey.." sagde han og tog min hånd, og klemte den. "Hvad med at vi spiser middag sammen i aften?" Jeg lyste op i et smil og nikkede.

"Kommer du så hen til mig klokken syv?" sagde han, og jeg nikkede. Vi tog vores jakker på og gik ud af caféen, og Zayn kørte mig hjem.

"Undskyld, skat, jeg ved du er skuffet," sagde han, da vi stod uden for min lejlighed. Jeg smilede svagt og trak på skulderne.

"Vi skal jo være sammen i aften," sagde jeg, og Zayn tog min hånd.

"Ved du godt hvor smuk du er?" spurgte han. Jeg smilede stort og kyssede ham. Han kunne altid få mig i godt humør, ved at give mig komplimenter.

"Vi ses, skat," sagde jeg og krammede ham.

"Ses, babe," sagde han og gik.

 

Den var ti minutter i syv, og jeg gik ned til min bil på høje stilletter. Jeg havde taget hvide bukser, en sort blazer, og en glimmer top på. Jeg satte mig ind i bilen og kørte hen til Zayn. Jeg bankede på hans dør, men der kom ikke nogen. Jeg bankede endnu gang på, men stadig intet svar. Måske var han bare lidt forsinket, så jeg besluttede mig for at vente her.

Der var gået en time, og han var stadigvæk ikke dukket op. Jeg havde ringet til ham mindst fem gang, men han havde ikke svaret. Det irriterede mig, at han slet ikke svaret, og ikke var dukket op, så jeg kørte bare hjem. Jeg prøvede endnu en gang at ringe, men han svarede stadigvæk ikke.

Klokken var ni, da han langt om længe ringede.

"Hvorfor ringer du først nu?" spurgte jeg irriteret.

"Fordi jeg.."

"Fordi hvad?!" afbrød jeg ham vredt. "Jeg ventede uden for din dør i en time på dig!"

"Undskyld, jeg havde det så sjovt med drengene, at jeg glemte dig.. Ups, jeg.."

"Det mener du ikke!" afbrød jeg irriteret. "Du brændte mig af, fordi du havde det sjovt!" Jeg lagde på og kastede irriteret min mobil ned i sofaen.  Jeg var så forelsket i ham, og siger han, at han ikke kom, fordi han havde det sjovt! Det her beviste bare hvor meget, han holdte af mig. Det vil sige, ikke særligt meget. Jeg var slet ikke vigtig for ham..

Min mave rumlede, så jeg gik ud i køkkenet, for at få noget mad. Mit blik faldt på roserne der stod på køkkenet. Jeg tog irriteret en af dem, og rev den i stykker. Tidligere i dag gjorde han mig så lykkelig, nu gjorde han mig bare vred.

Undskyld for det kedelige kapitel:-)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...