Østen for Solen og Vesten for månen

Ida og hendes storesøster Signe bliver efterladt ude på isen. De finder frem til et gammelt, men ikke forladt forskningsbase ved navn 'Østen for solen' og opdager at forskningsholdet, en gruppe intelligente unge, har været ofre for deres undersøgelse og at den skyldige stadig ligger på lur, mens deres leder kæmper en desperat kamp med at finde en kur i deres andet forskningsbase 'Vesten for månen'.
Ida og Signe kigger også selv i forskningen og opdager at en blandt de unge ikke er hvad de ser ud til at være.
Ida er bekymret, for Signe er blevet alvorligt syg og måske dør hun.

3Likes
2Kommentarer
1583Visninger
AA

5. Pandoras virus

"Hent varmt vand NU," brølede manden, som jeg antog for at være Ivar, og bar Signe hen til en sofa. "Pigen er syg."

 "Signe," kaldte jeg og løb hen til hende, men manden stoppede mig.

 "Hold dig på stadig," sagde han alvorligt. "Hun kan smitte dig. Hvem er du forøvrigt?"

 "En pige, vi fandt udenfor," svarede Felicia, da hun kom med et rent håndklæde. "Er det din søster?"

 Jeg nikkede uden at tage øjnene fra hende. Signe lå bare der og hev efter vejret som en drukne. Jeg kunne se at hun var rød i hovedet og at sveden løb ned ad hendes ansigt. Hun holdt med sin ene hånd mod den modsatte albue i et krampeagtigt greb. Hvad var der sket med hende?

 Hun vendte ansigtet i retning mod mig med et feberlignede glans i øjnene. "I... Ida?"

 Hun gav slip på sin albue og rakte sin hånd hen imod mig. Jeg tog imod den. "Du... du er her. Hvor er jeg glad?"

 "Hvor fandt du hende, Ivar?" spurgte Daniel, da han var kommet med vandet.

 "Ude i sneen. Noget havde angrebet hende og efterladt derude til at dø. Jeg gad godt få fingrene i den skyldige," snerrede Ivar koldt. Så kiggede han hen mod mig. "Er der nogen, der kunne tage det barn et andet sted hen? Jeg har ikke lyst til at hun skal se på, mens vi prøver at rense såret."

 Monica mumlede at hun nok skulle tage sig af mig og tog mig hen til et andet rum. Jeg flugtet bare automatisk med. Alt hvad jeg tænkte på var Signe.

 "Får hun det bedre?" spurgte jeg tøvende. En del af mig havde ikke lyst til at høre svaret.

 "Tag det med ro," sagde hun med falsk munterhed. "Ivar har før renset værrere sår. Du skal se hun bliver snart så god som ny."

 Jeg prøvede at bakke mig selv op. Signe skulle nok blive okay, men der var stadig en smule tvivl i mig. Og der var også noget andet. Inden Monica og jeg fik lukket døren til vores rum, så havde jeg hørt Ivar nævnt noget, der lød frygteligt.

 Pandoras virus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...