Østen for Solen og Vesten for månen

Ida og hendes storesøster Signe bliver efterladt ude på isen. De finder frem til et gammelt, men ikke forladt forskningsbase ved navn 'Østen for solen' og opdager at forskningsholdet, en gruppe intelligente unge, har været ofre for deres undersøgelse og at den skyldige stadig ligger på lur, mens deres leder kæmper en desperat kamp med at finde en kur i deres andet forskningsbase 'Vesten for månen'.
Ida og Signe kigger også selv i forskningen og opdager at en blandt de unge ikke er hvad de ser ud til at være.
Ida er bekymret, for Signe er blevet alvorligt syg og måske dør hun.

3Likes
2Kommentarer
1612Visninger
AA

3. De syv ulve

Det lykkedes mig at få døren op. Den var faktisk ikke lukket i, men håndtaget var så vanskelig for en på tolv år til at trække op. Men det var dog sværere at lukke i.

 Jeg famlede efter lyskontaken og fik tændt nogle lysrør, der sad oppe i loften.

 Da jeg først faldt til ro ovenpå ulvejagten, så jeg mig lidt omkring. Det lignede en af den slags forskningsbaser, man så på film, men der så ikke ud til at være nogen her.

 "Hallo," kaldte jeg, men ingen svarede. Havde den her været forladt? Nysgerrig gik jeg hen til et bord, hvor der stadig stod rester efter at nogen havde spist. Der var dækket op til otte mand og på tallerkerne lå der madrester efter pizza og brød af den slags, man kunne købe færdiglavet.

 Men det underlige var at der ikke lå noget støv her. Det så ud som om, at der lige havde været aftensmad her.

 Boede der stadig nogen her?

 Jeg udforskede videre og fandt et rum, der tydeligvis ikke havde været i brug efter støvmægden at dømme. I rummet stod der en tandlægelægestol, eller en stol, der lignede en, og et skrivebord med computer.

 Jeg fik pludselig et chok. Noget eller nogen var kommet indenfor. Forsigtig listede jeg hen til døren og kiggede ud gennem åbning. Hvad jeg så var fem ulve og to mennesker, en ung dreng og en ung pige, som begge var halvnøgen.

 "Hun må være herinde. Vi så jo hende komme ind," sagde drengen og samlede en trøje op fra gulvet for at tage den på. Han kiggede så irriteret på ulvene og sagde: "Skift nu."

 Idet han havde sagt det, så skete der noget, der fik mit hår til at rejse sig. Ulvene væltede om på gulvet og vred og vendte sig som om de var i smerte og... ændrede form.

 De blev til mennesker.

 Jeg skreg og besvimede lige bagefter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...