Mobning gør ondt..

Den 13-årige Jessica bliver mobbet. Læs den x3

3Likes
10Kommentarer
1162Visninger
AA

2. Kapitel to

Da jeg vågnede tidligt om morgen, tog jeg tøjet på og spiste noget morgenmad. Det regnede udenfor, hvilket jeg elskede. Jeg havde selvtilliden iorden og var klar på de irriterende mobbende piger. "Hvorfor er du så glad?" spurgte min mor og kiggede forundrende på mig. "Ikke for noget" svarede jeg og tog min taske og løb ud til bussen i regn vejr. Jeg vidste at pigerne ikke tog bussen om morgen, for de havde nemlig en privat bil der kørte dem i skole. Hvilket irriterede mig lidt. De fik alt serveret på et sølvfad og jeg fik intet ! Jeg skulle kæmpe for at få de ting jeg ville ikke bare sidde på min flade ligesom dem. Bussen kom senere end den plejede at gøre. Jeg steg ind i bussen mens jeg var plask våd og satte mig ned på det første sæde. Efter ti minutter var jeg ankommet på skolen og satte mig ned på min plads, selvom vi først havde time om fyrre minutter, så havde jeg ikke lyst til at være udenfor, da det regnede meget og så ville jeg bare være inde og slappe af. Der gik ikke lang tid før pigerne kom. De kiggede nedladende på mig. "Nå! Kan man ikke vente til at se os eller hvad?" sagde en af pigerne og kiggede på mit våde hår. "Jeg nyder ikke ligefrem at se på jer" svarede jeg koldt og fjernede lidt af mit hår fra mine øjne. Jeg var ligeglad med hvad de gjorde ved mig, jeg ville bare slutte det de havde startet. Selvom jeg var meget usikker. "Siger du, har du lige set dig selv? Du er ligner noget man skulle tro var løgn! Du bliver aldrig til noget eller får nogle børn!" råbte en af de andre piger og skubbede til mig, så jeg faldt ned på gulvet. Jeg var målløs, hvad ville de have jeg skulle svare? Alt det kom ud af hendes mund bare fordi jeg sagde jeg ikke nød at se dem. Jeg løb ud på toilettet med min mobil i hånden. Det måtte der være et eller andet at gøre... Men hvad? Jeg kedede mig, så jeg læste mine sms'er igennem inden klokkken ringede ind. Altså jeg havde jo ikke andet at lave nu når de var efter mig. Jeg fandt min bedste veninde Annas sms fra igår. Jeg læste den lavt for mig selv, så kun jeg kunne høre den: "Godnat søde. Kæmp mod dem ellers stopper de aldrig" I starten vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle gøre eller hvad det betød, men jeg var sikker på at jeg ikke bare skulle gemme mig inde på toilettet resten af mit liv. Jeg rev døren op og gik lige imod pigerne. De kiggede undrende på mig og sagde: "Er du færdig med at græde nu?" Jeg ignorerede og undlod at svare på deres spørgsmål og råbte i stedet lige ind i deres åbne fjæs: "Tror I selv på det er sjovt?"  De måbede. "Det ændrer ikke noget at du ikke synes det er sjovt, for det synes vi" svarede de. "Jeg gider det ikke mere, alt jeres mobning og lort jeg får af vide hverdag. Stop det!" råbte jeg og skubbede dem. Resten af dagen holdt de sig langt væk fra mig...... og jeg kunne gå i seng uden at græde over dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...