Stol på mig - one shot

Et gammelt one shot til, som var konkurrence bidrag. Omhandler krig og kærlighed.

26Likes
81Kommentarer
1942Visninger

1. Stol på mig

 

”Kom hjem. Du bliver nødt til at komme hjem igen. Jeg har brug for dig. Jeg kan ikke uden dig” hendes stemme og hendes hulken er i mine tanker. Min hånd stryger hende over håret, og forsikrer hende om at jeg kommer hjem. Hjem til hende. I sikkerhed. Hendes hulken bliver mere voldsom og intens, og jeg lægger armene om hende, og vugger hende frem og tilbage. Mine læber rammer hendes tinding, og jeg hvisker ordene om og om igen.

 

”Stol på mig.”

 

Jeg lukker øjnene, og prøver at mærke øjeblikket. Lader det komme tilbage til mig. Mærker varmen fra hendes krop, der omslutter mig. Jeg begynder at kunne se hende for mig, da en bombe springer et par hundrede meter foran mig. I en strøm af varm luft, bliver jeg trukket tilbage. Jeg kan mærke, at jeg svæver et par sekunder. Ser den blå himmel og de store hvide skyer, men der går ikke lang tid, før at jeg lander på jorden. Hårdt. Jeg mærker en varme strømme ned ad min tinding, men det er ikke den velkendte varme. Det er ikke hendes kys.

Jeg lader min hånd finde vejen op til tindingen, og mærker noget vådt og klistret stads. Blod. Jeg tørrer det forsigtigt af, og prøver at orientere mig, men det er som at se igennem vand. Der er nogle pletter her og der, men intet tydeligt billede, og jeg ved ikke hvor jeg er endt.

 

”John, kom op derfra. De kommer.” hører jeg en medsoldat sige, og jeg kravler efter stemmen. Jeg ved at det er James, og jeg stoler blindt på ham. Inden at jeg når at gøre så meget, så mærker jeg et tag i min venstre arm, og en bidende smerte jager igennem mig. Et skrig spiller på mine læber, men jeg presser dem hårdt sammen. Jeg kan mærke, at han slæber af sted med mig. Det er sådan set også det eneste, jeg mærker. Jeg kan ikke mærke mine ben. Jeg kan ikke mærke min krop. Kun en varm og klistret følelse. Det er der, det går op for mig, at jeg er skadet. Hårdt ramt. Jeg kan intet se selv. Jeg kan ikke gå selv. Jeg kan intet. Tårerne falder og blander sig med blodet.

 

”James, hvor slemt er det?” Jeg bider tænderne sammen, og venter. Jeg kender svaret, men jeg har brug for at få det bekræftet. Han svarer ikke, og jeg kigger derhen, hvor jeg tror at han er. ”James, svar mig.” Jeg bliver i den rolige tone, men jeg kan høre, at min stemme er hård og kold. Han bliver nødt til at svare, for jeg begynder at mærke kulden.

”Det betyder ikke meget, John. Der er nogle skrammer, og dine ben har taget skade, men jeg kan sagtens bære dig.” jeg kan høre bomberne, som begynder at komme nærmere. Jeg sænker ham.  Jeg kigger ned af mig selv, og kan se rødt. Min ene frie hånd bliver langsomt ført ned til mine ben. Som ikke er der. Jeg får en klump i halsen, men jeg ved hvad jeg er nødt til at gøre. Min pligt.

 

”Læg mig bag noget, så de ikke finder mig. Du er nødt til at slippe mig,” James begynder at modsige mig, men jeg holder fast, ”James, slip mig. Gør dette for mig.” Jeg kan mærke på ham, at ordene er sunket ind, og jeg kan heller ikke snakke meget mere. Hans hulken er svag. Han prøver at skjule den.

”James, du må love mig noget. Hører du?” jeg hører knap hans ja, før jeg fortsætter: ”Du bliver nødt til at sige til Jen, at jeg elsker hende. Jeg havde ikke planlagt dette. Jeg ønskede at dele resten af mit liv med hende. Sig til hende at hun må komme videre. Vi mødtes i vores egen himmel, vi levede i himlen, og vi vil mødes i himlen igen.” Jeg mærker trætheden ramme mig hårdt som sten. Jeg mærker den som et slag, og jeg kan mærke at taget på mig bliver sluppet. James hvisker nogle ord til mig, om at jeg kæmpede, men mine tanker er fløjet.

 

”Kom hjem. Du bliver nødt til at komme hjem igen. Jeg har brug for dig. Jeg kan ikke uden dig” hendes stemme og hendes hulken er i mine tanker. Min hånd som stryger hende over håret, og forsikrer hende om at jeg kommer hjem. Hjem til hende. I sikkerhed. Hendes hulken bliver mere voldsom og intens, og jeg lægger armene om hende, og vugger hende frem og tilbage. Mine læber rammer hendes tinding, og jeg hvisker ordene om og om igen.

”Stol på mig.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...