I've been waiting

Så det her er mit bidrag til "the lucky one" konkurrencen, håber i gider at læse og kommentere!
på forhånd tak!
- K. Christiansen :D

4Likes
12Kommentarer
1253Visninger
AA

1. Begyndelsen på slutningen.

      Dengang lød sirenerne, sirenerne der advarslede om død og masse ødelæggelse, krigen var for længst gået igang, men i dette lille land hylede sirenerne stadig. Som et dejavu skulle verden igen mødes i krig, i en krig der afspejlede et had som verden aldrig før havde oplevet. For ser du, denne krig skulle vise sig at udslette det meste af den verden vi kender idag. Dog er det ikke det min historie handler om, min historie handler om kærlighed, kærlighed i sin enkelt- og uskyldighed.  

 

       Hvert øjeblik var en bekræftelse af liv, men hvilket liv? Et liv fyldt med frygt og gråd, hvor lang tid ville dette "liv" mon fortsætte? Jeg kiggede ned på min udbulede mave, derinde lå noget så livsbekræftende, noget så kærligt, et mirakelt, derinde lå min lille baby pige.

       En hånd blev lagt på min mave, en finger strøg over min kind, og jeg  kiggede ind i min elskedes øjne, vi var her sammen. Jeg knugede mig ind til ham, tænkte tilbage på vores første møde, allerede fra første gang vores øjne havde mødtes, var der noget. Jeg husker hvordan hans brune øjne havde sat sig fast i min nethinde, og hans stemme i min sjæl, vi var skabt for hinanden og selvom vores forældre dengang ikke accepterede det, var vi blevet sammen.

        Han var sanger og langt under hvad mine forældre mente var min standart, men jeg elskede ham, måden han kunne lyse den mørkeste dag op, måden hvorpå at når hans omfavenlse ikke længere var at mærke, kunne jeg stå og sitre længe efter, mærke hvordan min krop længtes efter hans, jeg elskede måden hvorpå vi passede sammen, som var vi to brikker i et puslespil, jeg elskede følelsen af at være hel, når jeg var sammen med ham. Så dengang mine forældre fandt ud af at jeg var gravid og stillede mig ulitimatumet: "få en abort eller bliv væk!" Var jeg ikke et sekundt i tvivl, fordi jeg vidste inderst inde at sammen skulle vi skabe en familie, mig og ham, sammen skulle vi blive lykkelige.

      Han lagde sig ned og trak mig med sig, jeg kunne mærke varmen fra hans krop, jeg kunne mærke hans hjerte slå hurtigt, og det var som, at alle mine sanser vibrerede, og jeg tænkte at hvis jeg skulle dø nu, så ville jeg i det mindste have oplevet den søde og salte forelskelse, jeg kiggede ind i hans øjne, og i det øjeblik var det som om vi sammen hurtigt blev ældre. Jeg så ud i fremtiden, vi ville sidde sammen ude på verandaen, meget cliché agtigt, med børnebørn rendende rundt i haven, MEN verden ville være anderledes, der var ikke længere noget kaldet had, himlen var mere blå, og kærligheden var det eneste i verden der forevigt ville gro.

       I selvsamme øjeblik brasede min verden sammen, sådan bogstavligtalt, huset vi var i blev bombet, og lidt efter var vi mast sammen under kolosale mursten. Det gjorde ondt i hele min krop, og det eneste jeg kunne tænke på var min baby min dejlige, lille baby, hånden der havde for et kort øjeblik siden havde presset solidt mod min mave, gav ligesom lidt efter lidt slip. Jeg møvede mig overmod min elskede og hviskede: " Du giver ikke slip nu! Efter alt hvad vi har været igennem sammen, hvad har det hele været vær hvis du forlader mig og din lille pige nu!" Jeg græd, og kunne mærke han snart ikke kunne længere, han ville langsomt give op nu, og jeg ville være efterladt tilbage, min lille pige ville måske ingen far have, min lille pige ville måske selv dø. Så jeg bad, jeg bad til den gud jeg aldrig havde troet på, jeg bad og håbede på at mine elskede ville blive ved med at trække vejret, jeg følte hans svage åndedrag da han med besvær begyndte at synge med en meget hæs og lille stemme i mit øre, han sang for mig og vores lille pige:

  So long, I've been looking to hard I've been waiting too long.

Sometimes I don't know what I will find.

I only know it's a matter of time.

When you love someone.

  When you love someone.

It feels so right so warm and true.

I need to know if you feel it too?

I've been waiting for a girl like you.

To come into my life.

I've been waiting for a girl like you.

in love that will survive.

  Og med det døde hans stemme langsomt ud, intil det til sidst kun var en sørgelig rallen, han tog den dag sit sidste åndedrag, hvornår jeg tog mit, husker jeg ikke, men en ting kan jeg sige.

- Vi mødtes igen i himlen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...