Kontrolleret

Sybil er i store og hele træk som alle andre. Men det fleste ting der sker omkring hende, kan hun ikke forklare. Hvad er det der sker spørger hun sig selv, men ingen er i stand til at forklare det. Er hun bare sindsyg?................
Eller er hun ikke selv herre over sit eget liv?

1Likes
2Kommentarer
944Visninger
AA

4. Ulykkelig

"Skat fald nu ned" sagde mor. Hun gik hen til Sybil og strøg hende i håret. "Gå væk fra mig" mumlede Sybil, og skubbede hende væk. "Vi gør det jo for dit eget bedste" sagde moren undskyldende. "Spar mig..... Elvira" sagde Sybil skarpt. Moren så oprigtigt ramt ud. "Hun hedder mor, Sybil" sagde far, og kiggede strengt på hende. Sybil trak vejret dybt. Så sagde hun " Ikke mere, John" . Hun gik ind på sit værelse og smækkede døren i. Her satte hun sig ind, og begyndte at terrorisere det hele. Alle hendes Prince plakater, alt blev revet i stykker. Bogen lå stadig på gulvet. Sybil gik langsomt hen til den. Hun tog den op. Og skimtede lige kapitel 18, og hun var lige ved, at få et hjertestop. Hun måtte ikke skrige. I bogen var der beskrevet hvordan pigens forældre ikke kunne klare hende mere, hvordan de hele tiden følte, at de skulle tage nogle bestemte beslutninger. De ville sende pigen, så hun kunne komme lidt væk, på Edwald kostskole.  

Hvordan føles det at besvime, det vidste Sybil ikke før nu. Hun var dejset om, men det ville alle jo gøre, hvis de læste deres liv i en bog. Sybil lå i sin seng. På hendes pande var en kold og våd klud. Der løb små dråber vand ned forbi øret, og det fortsatte ud i håret. Hun åbnede øjnene halvt og hun kunne høre Elvira, som hun stadigvæk ikke ville kalde mor's stemme. "Føler du dig svimmel" spurgte hun irriterende sukkersødt. "Nej" hvæsede Sybil, og rullede om på siden, med hovedet vendt mod væggen. Hun lå sådan indtil hun kunne høre hendes mor gå. Så vendte hun sig igen, og begyndte at græde. Hendes liv var en stor bog! Hun var bange for hvad der skulle ske. Indtil hun kom til at tænke på, at der jo stadig var omkring 200 sider tilbage i bogen. Mon hun kunne læse det, og se hvad der skete? Det var enormt fristende, men tanken var også lidt skræmmende. Hvad hvis der nu stod noget hun ikke ville vide? Hvad nu hvis den fortalte hendes fødselsdags gaver? Nej hun måtte hellere lade være.

Sybil gik ud i stuen hvor hendes far sad og så tv-avisen. Hun satte sig ved siden af ham i den flaskegrønne sofa. En lille tyk mand sad og læste nyheder op. Der var noget om et jordskæl i Kina, og en finanskrise. Det var utrolig kedeligt, og hun sad bare og kiggede på hendes fingre. Men pludselig fangede hun nogen nogle ord: Vanvid.......... Howkins. Hun sad i sin egen boble, men den blev hurtigt brudt."Bogen Vanvid skrevet af Mary Lea Howkins sælger stort. Oplyser nye tal. Den stigene popularitet omkring bogen om teenager pigen Sabel, der oplever lidt af hvert, overrasker ikke bibliotekarene verden over. Bibliotekaren i Edinburgh udtaler følgene............". Hun var lige ved at få sin tunge galt i halsen. What!! det vaar ikke specielt fantastisk måtte hun indrømme. Alle ville nu kende hendes liv. Det var bare slet slet slet ikke godt.

Sybil rejste sig hastigt op fra sofaen. Hun skyndte sig ind på sit værelse. Hendes far kiggede uforstående på hende, så rystede han på hovedet, og rettede igen sin opmærksomhed på tv'et. Sybil smed sig på sengen. Nu måtte det her stoppe. Hun åbnede bogen og begyndte at læse. Nu skulle hun finde ud af hvad hun skule vente sig. Kapitel 19 handlede om, at Sabel kom i tv-avisen. - ligsom Sybil lige var, dog uden folk vidste det var hende..... Sybil fik det lidt dårligt... Var hun en omvandrende tegneseriefigur? Nej! Hun var stadig sig selv. Hun skulle nok få stoppet den bog fra, at styre hendes liv. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...