Kontrolleret

Sybil er i store og hele træk som alle andre. Men det fleste ting der sker omkring hende, kan hun ikke forklare. Hvad er det der sker spørger hun sig selv, men ingen er i stand til at forklare det. Er hun bare sindsyg?................
Eller er hun ikke selv herre over sit eget liv?

1Likes
2Kommentarer
945Visninger
AA

2. Bogen

Sybil slog øjnene op. Hun kiggede rundt på sit værelse. Der var ikke noget nyt. Reolen stod hvor den plejede, og skrivebordet var ligeså rodet som da hun faldt i søvn. På gulvet lå stadigvæk brevet, det var fra hendes beundrer. Han hed Carl, og var en meget stille type. Sybil havde aldrig troet, at han kunne være vild med hende. Hun var bare en underlig en. De andre på skolen havde forlængst droppet hende. Den skøre blev hun kaldt, for der skete altid noget mærkværdigt når hun var til stede. Engang til en fest, var der pludselig blevet vildt blæsende - inde i huset! Alle skyldte skylden på hende, men hun havde virkelig ingen idé om hvordan det var gået til! Hun var ked af sit liv, men ville samtidig ikke væk fra det. Hun elskede sine forældre så højt, at det ikke kunne beskrives. Men de var også begyndt at glide fra hende, på grund af alle disse mærkelige ting. Der måtte være en forklaring på hvorfor hun var så underlig! Hun ville finde den. Sybil rejste sig for sengen og tog tøj på...

"G' morgen" gabte Sybil og gned sig i øjet. " God morgen skat" svarede hendes mor smilende. Sybil satte sig ned ved spisebordet. Moren serverede noget toast med syltetøj. Sybil skyndte sig at spise, hendes mor satte sig ned ved siden af hende. Sybil ville for alt i verden helst undgå denne samtale, men moren åbnede munden og begyndte at snakke. " Vi bliver nød til at tale om igår" sagde hun stille. "mmm" svarede Sybil med munden fuld af toast. Sybil var mere koncentreret om det afskallende tapet. Hun syntes deres lejlighed var lidt for lille og lurvet. Bare hun boede på en rigtig villavej. "Sybil " sagde moren bestemt. Hun sendte et surt blik i Sybils retning. "Jeg ved ikke hvad der skete mor! Jeg ved det ikke! Jeg ved det aldrig!" Sybil rejste dig for bordet, og skyndte sig væk. Moren råbte efter hende " Hvordan får det mig til at fremstå, når du sådan lige pludselig stormer ud fra mormors fødselsdag?"  Sybil smækkede med døren, og løb ud i regnen. Hun løb og løb gennem Londons gader. Igår havde de været på landet, for at besøge Sybils mormor Diana, da hun havde 70 års fødselsdag. Midt i festen havde Sybil mærket nogle usynlige snore ligsom trække i hende. Hun blev bare nødt til at følge med. Hun var løbet langs en landevej, og var endt ude på en majs mark. Her havde hun ligget og set meget underlige skyformationer. Hun lå der i en halv time, for de usynlige snøre havde givet hende lov til at vende hjem. Sybil tænkte på de underlige skyer, mens hun løb på fortorvet nær en kirke. Skyerne havde form som ord hun ikke kunne tyde. Hvad det betød vidste hun ikke.

Sybil endte ved biblioteket. Hun var glad for at hun idag selv løb og ikke blev trukket. Hun gik lidt rundt omkring. Hun kiggede på de forskellige bøger. Der var noget om hvaler og om hajer, der var noget om Skotland og noget om fodbold. En lille bibliotekar med briller kom hen til hende. "Kan jeg hjælpe dig med noget" spurgte hun. Sybil tænkte sig om så svarede hun "Jeg vil gerne læse en god og spændende bog. Den skal helst handle om en pige på min alder". Bibliotekaren gik væk og forsvandt mellem nogle hylder. Nogle minutter senere kom hun tilbage med 3 bøger. Hun fortalte lidt om hver af dem. Da hun kom til den sidste bog rømmede hun sig, og sagde så "Denne her er meget god! Den er ved at bliver yderst populær! Den hedder Vanvid, og er skrevet af: Mary L. Howkins. Hun er en helt fantastisk forfatter. Hendes sprog er helt vildt godt.". Sybil kiggede på den. Specielt forsiden fangede hendes blik. Der var en pige på, og hun lignede meget Sybil! Hendes mørkebrune lange hår, og de hav blå øjne. Munden der var meget kantet. Det måtte være et tilfælde! "Er det noget?" spurgte bibliotekaren smilende. "Ja tak" svarede Sybil, og gik hen for at låne den.

Da Sybil kom hjem igen gik hun direkte ind på sit værelse. Hun havde helt glemt, at hun var irriteret på sin mor. Hun satte sig i sin bløde seng, og begyndte at læse. Hun læste og syntes, at alt virkede bekendt. Hun læste og læste indtil hun kom til kapitel 17. Der udstødte hun et skrig, der fik hendes mor til at fare ind på værelset. Der fandt hun sin datter rystende, og en bog slået op. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...