Kontrolleret

Sybil er i store og hele træk som alle andre. Men det fleste ting der sker omkring hende, kan hun ikke forklare. Hvad er det der sker spørger hun sig selv, men ingen er i stand til at forklare det. Er hun bare sindsyg?................
Eller er hun ikke selv herre over sit eget liv?

1Likes
2Kommentarer
946Visninger
AA

3. Angst

Sybil var ubeskriveligt bange. Bogen lå på gulvet. Hun kiggede ned på den, som om hun troede, at den ville hoppe op og kvæle hende. Hvordan kunne det lade sig gøre, spurgte hun sig selv. Hendes hjerne snurrede rundt. Hun var så forvirret. Var det svaret på hendes underlige adfærd? Bogen vanvid beskriv hendes liv, de seneste mange dage. Det var næsten umuligt, at det bare var en tilfældighed. Var bogen de usynlige snore, der næsen konstant trak i hende? Var det den der styrede hendes liv?... Nej selvfølgelig var det ikke det. Nu måtte hun styre sig. Sybil lo svagt af hendes dumhed, men tanken blev ved med at komme tilbage til hende. Men det kunne da ikke passe... Klokken var mange og hun lagde sig til at sove, for hun skulle i skole imorgen.

"Sybil du skal op" hendes far ruskede kærligt i hende. "Bare 5 minutter" stønnede Sybil. Hun var helt forfærdeligt træt. hendes drømme havde gjort hende urolig. "2 minutter så" sagde faren, og gik ud af værelset. Sybil besluttede sig for, at det ikke ville være klogt, at falde i søvn igen. Hun rejste sig op fra sengen, og gik hen for at finde noget tøj. Hun havde fundet en sort top, med et sommerfugle print, og et par mørke jeans frem, da hun pludselig blev hevet tilbage til skabet. Hendes arme blev trukket ind i skabet og ud kom de med en gul kjole og en sort blazer. Sybil stirrede på hendes arme, som automatisk begyndte at tage tøjet på. Hun havde aldrig rigtigt set den gule kjole før, men det tænkte hun ikke videre over. Da hun kiggede sig i spejlet så det faktisk ret godt ud, så det var vel fint. Men hun syntes stadig at det var skræmmende! Sybil gik ud i køkkenet. "Det var du lang tid om" sagde hendes far omme bag fra avisen. "Jaja" svarede hun, og satte sig ned på en stol. Der duftede dejligt af æg og bacon i deres køkken. Lugten gjorde hende sulten. "Er maden snart færdig mor?" spurgte Sybil. "Ja du er godt nok ikke for hurtig her til morgen, Elvira" tilføjede hendes far, og lagde avisen fra sig. Moren sendte dem begge et blik der betød: Hold mund! "Den er her nu" snerrede hun, og bankede hårdt panden med maden i bordet. Sybil var sent på den, så hun skyndte sig at spise. Hun sagde tak for mad, og gik ud for at tage sine sko på. Hun kunne høre sine forældre hviske lavmælt ude i køkkenet. Hun smækkede døren, så de troede hun var gået. De satte lydniveauet op, og hun lyttede til deres samtale. "....vi siger det når hun kommer....." ".... fortæller man sit barn hun skal.....". Sybil kunne ikke forstå det. Hvad skulle hun?. Hun trådte ind i køkkenet og sagde "Hvad skal jeg?". De holdt omgående op med at snakke, og kiggede på hinanden. Faren nikkede. "Øhh hør her skat" begyndte mor, og så nervøs ud. "Far og jeg har snakket om, at det måske ville være bedst at du kom lidt væk. Du ved. Fra dit liv her i London." Mor kiggede ned i jorden. Far åbnede munden "Kort sagt" sagde han "Du skal på kostskole". Sybil tog nogle dybe vejrtrækninger, så begyndte hun at råbe! Hun skulle fandme ikke på kostskole!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...