Stemmer fra fortiden

Sara på tretten finder en dag en dagbog på det gamle loft i hendes oldemors hus, det viser sig at dagbogen engang tilhørte den unge prinsesse fra Frankrig, en hidtil ukendt prinsesse der blev sendt til Danmark, hendes navn var Celine.
Sara begiver sig ud på en rejse igennem tiden på siderne i den unge prinsesses dagbog, men hvad sker der når det der skete for trehundrede år siden gentager sig i nutiden? Og det sker for Saras familie?

- Dette er mit bidrag til konkurrencen 'Tidens Stemmer'

7Likes
2Kommentarer
1097Visninger

2. Opdagelse

Jeg smilte til min oldemor, det gjorde jeg altid i hendes nærvær. Det var egentlig det det hele gik ud på når vi besøgte hende, bare smile og se nuttet ud. Så min oldemor ikke fik mistanke til at vores side af familien slet ikke holdte os til tradtionerne, faktisk var vi slet ikke kristne. Vi var alle ateister, med undtagelse af mig der måske fandt den græske mytologi ligeså fachinerende som min oldemor fandt kristendommen. Min oldemor var en bestemt dame, en dame der ikke tolererede at nogen veg fra de reglerne. Og det gjorde min familie, uden at hun vidste det heldigvis."Ja, har I tænkt på en ægtemand til pigen?" Spurgte min oldemor og tog endnu en slurk te. Jeg spærrede øjnene op og hævede øjenbrynene, en ægtemand? Vi var i det 21. århundrede, sådan noget gjorde man jo ikke mere. Min mor flyttede lidt uroligt på sig og min far rømmede sig og sagde:"Mormor, det er flere år siden man stoppede med det. Så nej." Min oldemor satte et overrasket og forskrækket og hidsigt ansigt op og min mor kiggede på mig. Hun mimede ordene 'gå-du-bare' og jeg rejste mig og gik. Min oldemor var rig, det kunne man se allerede da man ankom til hendes hus. Hus, det var ikke et ord der kunne beskrive det sted hun boede. Det var nærmest et slot. Og jeg elskede simpelthen at gå på opdagelse i det, lege at jeg var en prinsesse i mine fine kjoler og med tjenestefolk omkring mig."Ja, hvad skulle det være, prinsesse Sara?" Sagde jeg og imiterede en ikke-eksisterende tjenestepige. Jeg løftede op i en usynlig kjole og sagde:"Ikke noget, bare vis mig loftet." Jeg smilte og gik op ad trappen til loftet. 'Loftet' var et kæmpe rum, hvor der stod gamle, smukke og meget værdifulde ting gemt. Mit blik gled hen over de mange vaser, bøger og møbler. Mit blik stoppede ved én bestemt bog, en bog med gyldne slyngbogstaver der lyste svagt op i lyset fra den gamle elpære. Jeg gik to skridt og stod nu lige foran den, den så gammel ud og jeg samlede den forsgigtigt op. Jeg førte en hånd over dens forside og pustede det værste støv væk. Med de samme gyldne slyngbogstaver stod der 'Dagbog for Prinsesse Celine'. En prinsesse! Men Celine... det var da ikke et normalt dansk navn? Var det? Jeg trak på skuldrene og tog bogen under armen, mens jeg gik ned i stuen igen. Jeg satte mig i min stol og lukkede min oldemors og fars begyndende skænderi ude. Første side...

Kære dagbog, søndag 9. april 1712

Dagbog! Min højtærede far vil sende mig væk, væk fra skønne Éstampe, hvor jeg lever med min højtærede mor. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil ikke til hans Danmark, de siger der næsten altid er koldt. Og han, min højtærede far, ved hvor kuldeskær jeg er. Og hvad gode skulle der komme af at sende mig til Danmark? Er det fordi jeg et såkaldt uægte barn? At jeg ikke er god nok? Er det fordi jeg ikke har lært manerenes dans endnu? Fordi jeg ikke er så god til prinsesselivet som min højtærede søskende? Er det derfor? Han, min højtærede far, nævnte en prins. Prins Peder hed han. Peder... Er det et navn? Jeg nægter på det høfligste at gifte mig med en prins, hvis navn ikke kan siges ordentligt. Dagbog, De er den eneste jeg kan stole på, De ville aldrig give mine tanker videre. De ville holde dem skjult på disse sider, ville de ikke? Sig at De vil holde mine hemmelighede hemmelige, nu og forevigt.

~ Deres Prinsesse Celine Ćelia

Celine Ćelia, okay, det var langt fra et dansk navn. Hvilket land kom hun fra? Og hvor lå Éstampe? Jeg kiggede på min oldemor, hun måtte vide det. Hun vidste alt."Oldemor?" Hun kiggede på mig og smilte så tandløst:"Ja, min sukkermus?" Sukkemus... Bare udtalelsen gav mig myrekryb, hendes tilstedeværelse gav mig myrekryb."Ved du hvor Éstampe ligger?" Hun satte sig ned og tog endnu en slurk af hendes alt for søde te, med fem skefulde sukker med top i."Ja, min skat, det gør jeg. Det ligger i Frankrig, hvorfor?" Frankrig... Så var det derfor hun hed noget så udansk som Celine og Ćelia."Det var bare noget jeg skulle bruge til en geografiopgave, højtærede oldemor." Højtærede... Tja, det måtte jo både vise ære og respekt, ellers ville en prinsesse vel ikke bruge ordet? Vel? Og det virkede da efter hensigten, min oldemor så først overrumplet og overrasket ud, ligesom mine forældre, og derefter smilte hun og kiggede stolt på mig. Ja, så kunne jeg da endelig imponere hende. Efter tretten år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...