Den grimme

"Når du vågner er du smuk. drøm sødt" Hun er grim. Hæslig. Hun er den grimme ælling.

5Likes
4Kommentarer
867Visninger

1. Grim

 

Jeg lå helt stille. De stod og kiggede vurderende på mig. Hviskede noget til hinanden. kikkede igen. Jeg havde lyst til at gemme mig. Få dem til at kikke væk. Jeg lukkede øjnene. Hele mit liv havde jeg prøvet at være usynlig for andre. Jeg ville ikke se afskyen i deres øjne. Der var dem der råbte efter mig, skubbede og grinede. De fleste prøvede bare at undgå at se på mig. Jeg var grim. Hæslig.

 

Jeg kiggede langsomt op. Der var ikke nogen væmmelse at se i deres blikke. Mere eftertænksomhed. Damen gik over til mig, smilede. Hun havde store røde læber. Hun så meget ung ud. Hun lagde sin hånd på mit hår, og nikkede over til de andre. De vaskede og friserede mit vilde hår. Nogen ordnede mine negle. Jeg lå helt stille. Jeg huskede på damens smil. Hende kunne jeg stole på. De ville mig det godt. Det to lang tid. Der var ingen der sagde noget. Alle arbejdede koncentreret, og jeg lå helt hjælpeløs. Ønskede at der havde været et spejl. 

 

Pludselig stoppede alle. Jeg troede de var færdige. Nogen gik ud af de lille rum. Damen med de røde læber blev. Hun lænede sig ind over mig ”Når du vågner er du smuk, drøm sødt” Det var det første nogen havde sagt til mig. Jeg åbnede munden. Hvad mente hun med det? Jeg nåede kun at gispe. Hun lagde noget over min mund. Jeg kunne ikke se klart. Mine øjne faldt i. Prøvede at holde mig vågen. Drømmende vivlede rund. Der var ingen sammenhæng. ”Når du vågner er du smuk” Jeg kunne ikke tænke på andet. Jeg havde ondt. Kvalme. Der var hvidt. Næsten hele min krop var bundet ind i hvide bandager. Jeg tog mig til hoved. Min hånd blev straks fjernet. Det hele var tåget, og jeg faldt stille tilbage i en drømmeløs søvn.

 

Jeg vågnede brat op. Smerten og kvalmen var væk. Jeg lå i en seng, og havde ingen anelse om hvor lang tid jeg havde sovet. Jeg kunne ikke huske noget, men jeg kunne mærke at der var sket noget. Jeg var anderledes. I hjørnet stod der et spejl. Mit ansigt var dækket. Jeg stirrede ind i spejllet. Min hånd rystede. Bandagerne faldt ned på gulvet. Smuk.

 

Jeg fik et chok. Kunne ikke tro mine egne øjne. Jeg turde ikke bevæge mig. Det her var en drøm. Jeg ville ikke vågne. Langsomt løftede jeg min hånd. Rørte forsigtigt mit nye ansigt. Jeg kunne ikke kende mig selv. Pigen i spejlet var fremmed. Hun var smuk. Jeg væltede ud af sengen. ”Når du vågner er du smuk” Blændende smuk. Jeg var blevet genfødt. Forvandlet. Fortryllet. Jeg var vågnet op til et nyt liv.

Jeg trak gardinerne fra. Sollyset væltede ind. Uden for mit vindue var en stor sø.

En svane lettede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...