Love hurts (One direction)

Hvad gør du når du bliver nødt til at forlade den du elsker? Og når det er for familiens skyld? Hvem vælger du? Familien eller ham?

6Likes
2Kommentarer
1370Visninger
AA

9. Gotta move on

HARRYS P.O.V.

Drengene sidder og snakker, mens de spiser morgenmad. Da jeg kommer ned bliver der helt stille. Jeg mumler et godmorgen, og går hen mod køleskabet. Da jeg har taget noget mad, sætter jeg mig ned mellem Louis og Liam. De kigger alle forsigtigt på mig, som om at jeg springer i luften eller sådan noget. De begynder først at snakke videre da jeg kigger op fra bordet, og over på dem. Da de har snakket i lidt tid, spørger dig mig om noget.

"Harry er du med til at vi laver en hygge-dag bare os?"

De kigger alle afventende på mig.

"Øhmm....jo"

Selvom jeg ikke har lyst, så gør jeg det for deres skyld. Jeg vil ikke ødelægge deres gode humør igen. Efter drengene havde spist rejste vi os. Jeg fik lige lov til at skifte, jeg gik rundt i boxershorts. Jeg skiftede til et par grå hængerøvsbukser og en hvid t-shirt og en grå cardigan. Det er ret varmt idag. Jeg gik ud til de andre drenge. De så alle sammen lidt på mig så, smilte de til mig. Jeg smilte bare et halvhjertet smil tilbage. Vi gik alle sammen d af døren, og lige da den tanke at jeg var sulten strejfede mig, holdte vi foran Nando´s. Jeg smilte lidt det var sikkert Niall der havde valgt at vi skulle spise her.

" HAN SMILER!"

råbte Niall ligepludselig, og der lagde jeg selv mærke til at jeg faktisk smilede rigtigt siden det skete. Det fik os alle sammen til at grine MEGET! Vi gik alle ud af bilen. Da vi kom der ind kom vores, eller Nialls specielle tjener. Det plejer altid at være hende der servere for os. Hun smiler et sødt og kærligt smil til os. Vi smilte alle sammen tilbage. Hun viste vores sædvanlige bord, helt ude i hjørnet hvor vi ikke kan blive forstyrret. Vi satte os alle sammen ned. Vi behøvede ikke rigtig at bestille vores mad, for vi kommer her ret tit. Så hun viste godt hvad vi alle ville bestille. Vi sad og snakkede lystigt, eller de snakkede lystigt. Jeg forholdte mig tavs, engang imellem kom jeg med nogle små kommentar. Da vores mad kom, sad vi og spiste. Jeg spiste ikke det hele, da jeg ikke rigtig havde nogen appetit.

"Harry skal du ikke spise mere?"

spurgte Niall med lidt håb i stemmen om at jeg vil sig nej. Jeg smilte til ham og svarede ved at ryste på hovedet. Han lyste op i et kæmpe smil. Jeg skubbede min tallerken hen til ham. Han snuppede den hurtigt. Jeg fniste lidt af ham. De andre drenge kiggede bare forsigtigt på mig, som om jeg er en lille dreng på 5 år. Jeg smilte bare til dem. Da Niall var færdig med at spise min tallerken smuttede vi hjem. Vi var alle ret trætte. Vi hoppede ind i bilen. Jeg fik lov til at sidde forrest den her gang. Det er jeg så også ret glad for, nu behøver jeg heller ikke høre Zayn og Niall diskutere. Drengene pjattede hele vejen hen til døren. Jeg åbnede døren. Jeg skulle lige til at gå videre, da jeg så noget hvidt. Jeg kiggede ned og så et brev hvor der stod Harry på. Før de andre drenge nåede at se det, tog jeg brevet og gik op på mit værelse. Jeg låste døren og satte mig på sengen. Jeg åbnede brevet. Det var Christinas håndskrift!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...