Plan: At redde verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2012
  • Opdateret: 19 nov. 2012
  • Status: Igang
På sin 14-års fødselsdag får Sheila en dagbog. Hun er ikke helt sikker på hvad hun skal bruge den til, men den 10. december får hun et opkald fra sin far. Et opkald, der ændrer alt. Pludselig skal de flytte, og ikke bare til den anden ende af byen, men til et andet kontinent!
Det her er dagbogen af en dansk pige i Afrika...

5Likes
7Kommentarer
1120Visninger
AA

1. "Vi skal til Uganda!"

Torsdag 10. december 2011, 16:15, Stuen, regnvejr..

Okay, så måske har jeg gået rundt og sagt, at mit liv var en cirkel og at jeg havde brug for at der skete noget, og bla, bla, bla, men jeg regnede ikke ligefrem med, at det ville blive taget så seriøst!

En halv time siden ringede far.. 'Nå okay,' tænkte jeg. 'Det er der vel ikke noget nyt i, bare sørg for, at du ikke behøves at tale med ham! Løb, løb, ovenpå! NU!'.. Måske ikke så pænt af mig, men det er ligesom blevet til en rutine. Han ringer hver tredje dag fra arbejdet i KBH, og vores samtaler går nogenlunde sådan her:

Far: "Hej skat, hvordan går det?"

Mig: "Fint.. Jeg skal til fodbold om lidt."

Far: "Okay, kan jeg tale med mor?"

Nå, men på en måde var den her samtale liiidt anderledes! Jeg var på vej ovenpå, da mor pludselig udbrød nogle meget underlige lyde. 'Shit, hvem er død!', tænkte jeg, for sådan her plejede hun at lyde, når sådan noget skete. Jeg fik et sug i maven, og jeg besluttede mig for, at det nok var bedst og finde ud af hvem der havde taget billetten. Da jeg kom ned havde hun et ordenligt smil klistret på ansigtet. Derfor virkede det lidt unaturligt, hvis nogen havde været ude for et uheld. Medmindre hun selvfølgelig ikke kunne lide personen. Men nej, ingen havde stillet træskoene..

"Vi skal til Uganda!", nærmest skreg hun.

 

Stadig torsdag, stadig regnvejr, 16:30  

Så vi rejser altså den 1. marts! Vi har ikke engang 3 måneder til at pakke vores ting, leje vores hus ud, finde ud af hvad vi egentlig skal i Uganda og sige farvel til alle mine venner...

På en måde har jeg virkelig lyst til at tage af sted, men hvad så med mine venner? Jeg forstår ikke engang hvad vi skal der, og så regner M og F bare med, at jeg smider alt hvad jeg har i hænderne og siger 'lad os så komme af sted!'. M sagde at F skulle noget med "communication advising" eller noget, men det kan jo betyde mange ting!

Jeg kan virkelig ikke fatte det! Tænk bare at forlade Danmark og alle mine venner, til fordel for et land hvor den gennemsnitlige levetid er 35 år! Hvordan har de ikke fortalt mig at han søgte sådan et job, bare så jeg lige kunne forberede alle jeg kender, OG mig selv?! Vor herre bevares..

Nå, jeg må prøve at fordøje det til badminton.. Har overhovedet ikke lyst til at slå til en bold lavet af nogle stakkels høns lige nu..

 

20:05

Jeg fortalte Adam og Maria at jeg skulle af sted. Maria blev mega ked af det, og Adam troede jeg jokede, så han sagde bare: "Okay"

 

 

Fredag 11. december, 15:10, Mit værelse

 

De må alle sammen virkelig elske mig henne i skolen! Jeg kom til at fortælle Nana jeg skulle flytte, og hun brød ud i gråd, midt i matematik-timen! Vores meget frustrerede lærer, Lars, kom hen for at se hvad i al verden der skete, men jeg gav ham bare et bedrevidende ryst på hovedet, for at fortælle ham, at han skulle lade hende være.

I løbet af det første frikvarter, vidste alle pigerne i klassen jeg skulle rejse, og de kom ALLE SAMMEN grædende ind i rummet, hvor mig og min bedste ven, Ive, sad. Og så begyndte hun selvfølgelig også... Jeg var faktisk den eneste der ikke græd. Hvad er der galt med mig? Uuuh, don't go there.

Okay, så nu vil jeg bare ikke afsted! Måske kan jeg bo hos min mormor?

 

15:15

Jeg spurgte min mor, men hun lod som om hun ikke hørte mig..

 

21:30

Hvad nu hvis jeg dør af en tropisk sygdom?

 

22:01

Åh gud, jeg har slet ikke tænkt på skolen! Skal jeg til at lære ugandisk?!

 

22:04

Og hvad med Linus?! Han elsker mig jo, og han er da heller ikke værst... Altså måske bortset fra, at han er vegetar, hvilket jeg ALDRIG kan blive, og at han godt kan lide at lege han er forelsket i Simon. Men han har da noget særligt.. Det må du altså ikke sige til nogen, dagbog!

"Nej nej, Sheila, det skal jeg nok!"

Tak dagbog... Jeg vidste jeg kunne regne med dig!

 

00:12

Sov nu!!!!!!!

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...