Plan: At redde verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2012
  • Opdateret: 19 nov. 2012
  • Status: Igang
På sin 14-års fødselsdag får Sheila en dagbog. Hun er ikke helt sikker på hvad hun skal bruge den til, men den 10. december får hun et opkald fra sin far. Et opkald, der ændrer alt. Pludselig skal de flytte, og ikke bare til den anden ende af byen, men til et andet kontinent!
Det her er dagbogen af en dansk pige i Afrika...

5Likes
7Kommentarer
1143Visninger
AA

2. Jeg vil hellere stige ombord på Titanic, end det fly!

Mandag, 14. december, 11:42, min seng...

Rigtig god timing! Jeg har 2 måneder og 17 dage, til at være sammen med mine venner, (og det ved jeg, fordi jeg talte hver firkant på kalenderen 3 gange, bare for at være sikker), og så bliver jeg syg! Det betyder, at jeg spilder i hvert fald 2 dage her hjemme! Det har jeg ved gud ikke tid til.

Jeg må se at blive rask!
Er der ikke noget med, at citron er godt når man er syg?...

11:47, køkkenet...

Uuuuh!!! Det var en forstørret lime! Mit ansigt er i en krampetrækning uden lige!

13:12

Okay, jeg er kommet mig...

16:31

Jeg gik på nettet for at søge på Uganda. Det viser sig, at de har haft en sindssyg diktator, som slog masser af folk ihjel, og han havde så meget pip i kasketten, at han kaldte sig: "Lord of all the beasts of the Earth and fishes of the sea"!
(Læg mærke til den engelske grammatik.)

16:45

Og så er der ham der Kony, som tager børn til fange og tvinger dem til at slå deres søskende og andre mennesker ihjel, på de mest forærdelige måder!!

16:58

Og sidste år blev Uganda bombet af en terrororganisation! 74 døde!!!

17:04

Er de fuldstændig sindssyge?


Tirsdag, 15. december, 7:02, min seng...

Vågnede klokken 5 fordi jeg drømte, at Kony ville voldtage mig... Han lignede bare på ingen måde en afrikaner, men vores scooterkørende postmand.

8:30

Åh gud, åh gud! Vores postmand er på vej op af indkørslen! Gemmer mig i skabet!

8:35

Puuha.. Han kørte igen.

17:30

M kom tidligt hjem, og sagde at F kommer hjem i aften. Han vil forhåbenligt fortælle os, hvad vi skal i den tredje verden...

20:46

F kom ind ad døren, og gik lige ovenpå! Ikke engang et: "Nå, det havde i ikke lige regnet med, hva?".. M siger vi snakker om det over aftensmaden.
Forresten, skal jeg heller ikke i skole imorgen, fordi jeg har 38,1 i "feber". Har det ellers fint.

22:13

Okay så, F skal være det der communication advisor i det der hedder ActionAid, afdeling Uganda, men da jeg spurgte ham, hvad han så skulle, sagde han at det havde han ingen ide om. Skide godt.. Han søgte jobbet for tre uger siden, og M vidste det godt! Tak fordi i fortalte mig det!
I virkeligheden fik han ikke jobbet, men da han var blandt de to sidste ansøgere de havde valgt, og ham de valgtes mor var blevet syg så han ikke ville afsted, fik F det. Ham den anden havde været i Uganda før.

Her er planen så:

-28. februar: Afgang til KBH
-1. marts: Afgang med KLM til Holland, derefter Uganda.
-1. til ca. 14. marts: Bo på hvilket som helst hotel ActionAid vælger og find et hus de har råd til at leje.
-14. marts til december 2013 bo i Uganda!

Vi skal kigge på nogle skoler jeg kan gå på over nettet. Jeg spurgte ellers, om jeg så skulle lære ugandisk og gå på sådan en skole med lærere der slår, men der er åbenbart op til flere internationale skoler i Kampala.
Så bliver jeg i det mindste god til engelsk... Bare surt, hvis jeg ikke når at sige noget, fordi Kony slår mig ihjel, eller jeg dør af malaria!

23:00

Ej, hvor jeg kommer til at savne Ive!!!
Jeg er nødt til at putte noget Wham på, hvis jeg skal blive opmuntret..



Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...