Dance is my life ★ one direction ★

Danser er den endes Jennifer nogle sind har drømt om at blive. Efter hun mistede sin mor får et år siden flyttede hun ind hos sin mors bedste veninde, Maja. Hun pjækker fra skole, laver ikke sin lektie, men danse med hende dance crew i stedet. en dag siger Maja stop, hun kan ikke klare at passe på hende længere. Så hun sender hende til hendes fætter i England. Hendes liv bliver vendte op og ned, nyt hus, ny skole og nye venner.


33Likes
64Kommentarer
6864Visninger
AA

8. NEJ, HAN ER FUCKING EJ.

Hvad skulle jeg svare?? At vi snakkede om hvor perverse deres sange er, nej det tror jeg ikke. Jeg blev dog redet af min mobil der ringede igen det var Lucia igen, hun havde meget at sige i dag.

”Jen, hav lige hørt up...” mere nåede hun ikke sig før jeg afbrød hende.

”lille skat, nærmest alle deres sang kan misforstås eller er perverse” sagde jeg højt, måske lidt for højt. Det blev helt stille i mobilen.

”hyggeligt at snakke med dig igen, jeg lå løbe, hejhej” sagde hun, og lagde på. Hun er virkelig sær.

”hvad kan misforstås og er pervers?” spurgte Zayn nysgerrigt.

”ikke nogle” sagde jeg hurtigt ”skriver i selv jeres sang?” det var nu jeg kun få svar på om de virkelig var så perverse som Lucia sagde.

”får det meste, hvorfor?” Harry så bare ind i mine øjne, og smilede. Så de var virkelig som Lucia sagde. Jeg gættede på at Niall, var den mindst perverse, han så for sød ud.

 

 

***

 

 

Jeg stirrede ud ad vinduet, det regnede ret meget. Jeg havde nok side der i en time efter den mærkelig samtal med Lucia, og drengen. Det var ikke fordi jeg var ked af det eller noget, det var bare rat at se på regnen. Det bankede på døren, og den blev åbnede. Liam kom ind.

”jeg vil gerne have du stopper med at se ham Nick” jeg var på vej til at ved mig om, men da bølgen af ord ramte mig, lod jeg vær. Hvad bildte han sig ind, at sige sådan noget, det svin. Vandt løb ned af vinduet, ligesom min tåre løb ned af kinderne. Nick var måske ikke den bedste at hægge ud med, men han var så sød mod mig.

”nej” orden kom meget koldere ud ad min mund en jeg regnede med.  Han så lidt skæmt på mig, han havde nok ikke forvredet det.

”han er dårlige for dig” det kunne han ikke mene. han var faktisk god for mig, han fik mig til at smile, det da godt.

”NEJ, HAN ER FUCKING EJ” råbte jeg, ret højt. Jeg havde aldrig rigtig råbt af ham, men i dag fortjente han det.

Jeg løb hurtigt forbi ham, og løb ind på hans værelse, det lyder måske mærkeligt, men han havde lås på døren, og jeg skulle se om han havde nogle så penge. Penge har man altid brug for. Jeg lyste hurtigt døren og løb hen til hans kommode. Jeg kunne høre Liam banke på døren, og råbe af mig, men jeg lod bare som ingen tig. Da vi var små gemte han altid sin penge i hans kommode. Jeg åbnede en øverste skuffe, det lå trøjer. Jeg rudede rund, det var ikke noget. Jeg gik, vider til den anden skuffe. Det var bukser i. Alder nederst i skuffen lå en lille stak billeder.

Jeg tog den op, og satte mig på sengen. Liam var holdt op med at bank, og råbe, så kunne jeg nyde stil heden. Der var nok 10 billeder, af to små børn. En lille pige langt lyst hår, der smilede der vær eneste billede. Den lille dreng havde ok mørkt hår, men stadig lidt lyst. De to små børn smilede på vær eneste billede. Tåren trillede ned ad mine kinder. jeg låste døren op, og gik hen mod stuen. Jeg kunne høre dem grine, fedt nu kom jeg med tåre trillen kinderne. Jeg gik med lydløse skidt ind mod stuen. Jeg stillede mig foran Liam. Han smilede, men da han så mig ændrede, smilede sig til et ret bekymrende blik.

”tænk at du gemte dem” sagde jeg lavt, han rejste sig op, og trak mig ind i et kram. 

”jeg ville aldrig smide dem ud” han stemme var rolig og blød.

Jeg trak mig ud ad krammede, og tørrede glædes tårerne væk. Selv om jeg nok var 6 da billederne blev taget kunne jeg huske det ret tydeligt. Liam, og Jeg gyngede frem, og tilbage ud i deres have. Solen skinnede, fuglene sang, og min dejlige mor smilede. Hun havde det smukkeste smil når hun var glad, det hvad jeg helt klart ikke arvede fra hende.

”jeg kan huske det så tydeligt” min stemme var blevet lidt højere, det smil brede sig på hans læber.

 

 

***

 

 

Liam, og jeg havde siddet, og grinede af ting fra da vi var små, der var mange ting at grine af. Klokken var ca. 23 eller sådan noget. Drengen skulle sove hos Liam, så jeg kom nok ikke til at sov meget. Jeg sad i sofaen, sammen med de andre. Der var ret koldt, ind i den stue, lidt for koldt.

”Niall, kan du lige kaste tæppede” spurgte jeg, og gabte lidt uheldigvis højt nok til de kunne høre det.

”der er vist en der er lidt træt” sagde Liam, og grinede ”Kommer om lidt skal lige ring” han gik ud ad stuen, og ind i på hans værelse.

Jeg lagde tæppede om mig, jeg rykkede lidt tætter på Zayn, og puttede mig ind ham. Han blev nok lidt overraskede, men han var tætteste på, og så havde han en stor blød trøje på. Jeg gabte lidt, og lukkede øjnene. Det virkede ikke som om han havde noget imod det. Jeg kunne høre drengen snakke.

”sover hun?” spurgte den stemme, jeg tror det var Harry, men jeg var ikke sikker.

”det tror jeg” Zayn hviskede, lavt tilbage. Han var nok ikke sikker på jeg sov.

”hun ser sød ud når hun sover” det var tydeligt at hør at det var Niall.

”tænk hun er i familie med Liam, hun er så meget lækre end ham” det var sjovt at hør dem sige noget uden at kun se dem, for man kunne jo ikke se deres ansigter, men man kun tydeligt høre hvem der var hvem, og det var tydeligt at det var Harry der snakkede. Lidt efter flækkede Niall.

”Zayn du sagde altså hun var lækker tidligere” åhh nu blev det interessant.

”jeg ved det” HA, han indrømmede det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...