Røverdatteren *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jun. 2012
  • Status: Færdig
Vi befinder os i 2020. Ronja lever blandt tyve og røvere, og hendes far af leder af en af de største tyvebander i London. Ronja er hans eneste datter og derfor bestemt til at lede efter ham. Men da hun møder den velhavende William, ændre hendes verden sig. For ud over at være rig og venlig, så gemmer William på en stor hemmelighed, som Ronja for alt i verden gerne vil kende. Hun sætter hele sit liv over styr. I sin søgen får hun kendskab til en dyb hemmelighed, som regeringen og NCE gemmer på. Denne historie er en moderne version af Ronja Røverdatter.

67Likes
99Kommentarer
4420Visninger
AA

3. Muligheden

Ronja så sig omkring på gaden, mens hun gik. Biler kørte rundt og larmede slet ikke eller osede. Disse biler udstødte ikke CO2 de kørte på vedvarende energi. Ronja havde aldrig kørt i en bil. Hun havde taget toget en masse gange. I de sidste par år var alt blevet bedre og mere sikret. Det var ikke så nemt at snige sig ind i tog uden at have betalt. Hvis man havde betalt fik man et kort med en chip, der blev registret når man gik hen til tog dørene. Hvis man ikke havde det kort, så gad dørene simpelthen ikke åbne. Der var videokameraer der registrerede hvor mange der gik ind, og samtidig blev der registreret hvor mange der havde et kort.

Snyderi var ikke nemt mere. Desuden kørte togene hurtigere end nogensinde før. Hvis du havde penge så var livet bare nemt. Men Ronja var god til at stjæle, så hun fik tit stjålet et par kort. Ulempen var bare at det var svært ikke at blive opdaget. Der var videokameraer overalt. På gaden. I skoler. På arbejde. I butikker. Og det værste var at man ikke kunne se kameraerne.

Ronja stoppede op da hun nåede den store bank. Banken hed i virkeligheden National Bank England, men alle kaldte den NCE. Fordi det var det store firma NCE, som ejede banken og havde fået den stablet på benene. De styrede ikke så meget i banken. Men den var kæmpe stor. En stor flot bygning, hvor der var mindst 50 trin op til selve hovedindgangen.  Et øjeblik blev hun slået ud, men så tog hun sig sammen. Hun var en røvers datter. En født leder. Hun var født som tyv og røver. Dette var det eneste hun kendte til.

Hun tog sig sammen og begav sig op ad trappetrinene. Hendes løse kjole blafrede omkring hende i den stille brise. Hun hadede kjoler, men hun skulle se anstændig ud, når hun skulle ind i den fineste bank. Banken tårnende sig op i London og mange turister kiggede på denne bank.

Der var utrolig mange mennesker, som gik ud og ind af den latterlige bank. For Ronja mente at banken var latterlig og skulle jævnes med jorden. Hvor tit hørte man ikke om NCE i nyheder, på gaderne og i højtalerne der sad rundt omkring i byen, for at komme med nyheder. I London var det sjældent man så en avis. Nyhederne blev bragt til hvert et hus, og man behøvede simpelthen ikke aviser for at få nyheder.

I sine egne tanker gik Sonja lige ind i en. Hun var nær faldet på næsen, men hun undgik det med nød og næppe.

”Idiot!” Råbte hun vredt. Hun blinkede og så vredt på en mand, som ikke så ud til at være meget ældre end Ronja. Han så overrasket på hende, som han aldrig havde hørt ordet ”Idiot” før. Han var faktisk ret køn, tænkte Ronja.

Hans hår var mørkebrunt og han havde et par cowboybukser på, men ikke sådan nogle slidte nogen, som hun så tit så. Han havde en skjorte på og en jakke ud over. Han lignede faktisk ikke en åndsvag duksedreng. Selvom han havde mellem fint tøj på.

”Undskyld mig?” Sagde han og løftede et øjenbryn.

”Vel vil jeg ej! Undskyld dig selv og se dig for!” Snerrede hun vred og ville være gået forbi ham, hvis han ikke havde grebet fat i hendes arm.

”Giv slip!” Snerrede hun vred.

”Jeg ville bare advare dig. Det ser ud som om vagterne tror der er problemer.” Hviskede han.

Ronja vendte hovedet og rigtig nok. Vagterne var på vej hen mod dem.

”Pis!” Sagde hun. Vagterne var altid på udkig efter banditter. Når de først så nogle der kunne skaber problemer, tog de dem i tredjegradsforhør.

”Bare følg mig.” Han tog Ronja i hånden og vendte sig smilende mod vagterne, som var kommet hen til dem.

”Nogle problemer?”  Spurgte den ene vagt.

”Nej, vi er lige kommet fra banken af. Jeg skulle snakke med min far.” Sagde drengen. Ronja holdte bare sin kæft og sørgede for at se uskyldig ud.

”Og hvem er den far, om jeg må spørge?” Spurgte vagten mistroisk.

”Min far? Jamen det er da bare Simon Corny.” Sagde drengen roligt, men vagten blev ligbleg, hvilket Ronja ikke forstod.

”Undskyld jeg tvivlede på dem Hr. Corny, de må hilse deres far mange gange.” Sagde vagten og skyndte sig væk.

Ronja rev sin hånd til sig og så nysgerrigt på drengen. Efternavnet Corny, sagde hende et eller andet.

”Hvem er du? Og hvem er din far?” Spurgte hun og drengen så overrasket på hende.

”Ikke en gang et tak for hjælpen?”

”Tak.” Snerrede hun vredt. ”Og besvar så mit spørgsmål.”

”Min far er medejer af NCE, jeg er hans søn William Corny. Det betyder også at han er medejer af denne bank.” Ronja stirrede på ham. Medejer. Hun snakkede med en medejers søn. I det samme så hun det som en mulighed.

”Jeg tænkte nok jeg havde hørt det navn før. Jeg hedder Ronja. Tak fordi du hjalp mig. Vil du vise mig rundt i banken?” Spurgte hun sød. William smilede.

”Med glæde, kom.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...