Røverdatteren *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jun. 2012
  • Status: Færdig
Vi befinder os i 2020. Ronja lever blandt tyve og røvere, og hendes far af leder af en af de største tyvebander i London. Ronja er hans eneste datter og derfor bestemt til at lede efter ham. Men da hun møder den velhavende William, ændre hendes verden sig. For ud over at være rig og venlig, så gemmer William på en stor hemmelighed, som Ronja for alt i verden gerne vil kende. Hun sætter hele sit liv over styr. I sin søgen får hun kendskab til en dyb hemmelighed, som regeringen og NCE gemmer på. Denne historie er en moderne version af Ronja Røverdatter.

67Likes
99Kommentarer
4421Visninger
AA

8. Info

Ronja havde spist en bolle og var derefter gået. Hun ville finde Christina Lightwood. Måske gik denne Christina stadig på University of London, så derfor ville Ronja tage der hen. Desuden havde hun aldrig været på en skole før. Hun var opstemt og gik ned ad gaderne. Bilerne kørte forbi og folk gik rundt på gaderne, mens de snakkede i telefoner. Deres telefoner var koblet til en lille øresnegl og telefonerne var stemmestyret, ligesom så meget anden teknologi.

Universitet var ikke svært at finde. Det var stort og der stod med store bogstaver: UNIVERSITY OF LONDON. Hun gik ind af de store dobbeltdøre og befandt sig på en kæmpe indgangs hall. Der var trapper der førte ovenpå og lange gange. Hun begav sig ned ad en af gangene.

Den var bred og der var vinduer og nogle døre på hver side af hende. Gangen delte sig i flere gange. Der var også skabe, skilte, plakater osv. Der var stille på gangene. Der var sikkert undervisning. Ronja var imponeret. Hun havde aldrig selv gået i skolen. Hun havde set børn gå i skole hver morgen. Hun havde set både piger og drenge gå til skolefester. Hun havde stirret på dem med misundelse. Da hun var mindre ville hun så gerne gå i skole. Men hendes far havde sagt at skole var spild af tid.

Endelig fandt hun det hun ledte efter. Kontoret. Der var en stor glasdør og bag døren var der en skrank, en dame som snakkede i telefon, nogle reoler og masser af skuffer og skabe. Der var en dør som sikkert førte ind til rektorens kontor.

Ronja åbnede forsigtigt døren og gik ind. Damen der snakkede i telefon var omkring de fyrre. Hun havde krøllet rødt hår, der var sat op i en uglet knold og hun var iført et par bukser og en skjorte. Hun så op på Ronja og holdte to fingre op i luften, som tegn på at Ronja lige skulle vente to sekunder.

Ronja stod og ventede mens hun så sig omkring. Der var fint og rent. Hun var sikker på at der også var et par videokameraer herinde. Derfor havde hun sit hår løst, og havde taget en lille fin gul kjole på. Adr. Kjolen var alt for fint og hun lignede en lille pige, der altid gjorde om der blev sagt.

Damen lagde på og så smilende på Ronja. ”Hvad kan jeg hjælpe dig med?”

Ronja havde øvet sig på hvad hun skulle sige. ”Hej, jeg hedder Louise Johnson, jeg leder efter min kusine, og hun skulle gerne gå her. Kan De fortælle mig hvilken klasse hun går i?” Spurgte hun med et sukkersødt smil.

Damen smilede venligt og satte sig behageligt i sin stol. Derefter vendte hun sig om mod sin computer der også var stemme styret. Computeren var bare en meget fald skærm. Der var også et tyndt tastatur som sjældent blev brugt.

”Selvfølgelig søde, kan du sige mig hendes navn?”

”Hun hedder Christina Lightwood.”

Damen gentog navnet for computeren, og bad den søge i databasen for nuværende elever.

”Hmm… kan du fortælle mig mere, for jeg kan ikke lige se nogen Christina Lightwood… Men hvis vi søger på elever fra sidste år… her står der en Christina T. Lightwood.”

Pis. Der havde ikke stået noget mellemnavn i brevet. ”Jeg er kender ikke hendes mellemnavn, hun bruger det ikke rigtig.”

”Altså Christina T. Lightwood startede for lidt over to år siden, men.. mærkeligt hun var sygemeldt det meste af sidste år, og hun stoppede her for omkring en måned siden. Jeg kan se at hendes personlige papirer er blevet overført, men jeg kan ikke se hvor de er blevet overført t…”

”Mange tak," afbrød Ronja "kan de give mig hendes adresse?”

Men nu rynkede damen på panden. ”Var du ikke hendes kusine?”

Pis, nu gik rod i planen. Før damen kunne nå at gøre noget, skyndte Ronja sig væk. Hendes instinkter skreg: Afsløret! Hun løb ud ad gangen og ud af skolen. Da hun var nået lidt væk fra universitet satte hun farten ned. Christina T. Lightwood. Det lød som den person premierministeren havde omtalt i sit brev.

Hun måtte finde hende. Hun kunne sikkert finde noget på nettet, hun skulle bare hen til biblioteket og låne en computer.

 

Hun sad stille på biblioteket og sad foran computeren. Her var det gratis at bruge en computer. Hvor ville hun ønske at hun var en bedre hacker. Det var ikke nemt at finde den person hun ledte efter. Hun søgte på sider hvor man kunne finde firmaer, adresser og butikker. Hun prøvede at søge London og Christina T. Lightwood. Til sidste søgte hun på siden, Cross, og fandt endelig den adresse hun ledte efter.

Christina boede i en lejlighed i London. Super, så skulle Ronja bare derhen. Og til Ronjas held fandt hun også et billede af Christina. Hun var omkring de 20 og havde kort brunt hår med striber. Nu begyndte det at køre for hende. Hun rejste sig med et stort smil. Da hun smuttede ud af det store bibliotek fik hun en rigtig god ide. Senere ville hun komme tilbage med den bog hun havde fundet hos William, og så kunne bibliotekaren måske fortælle hvad sprog det var på. Eller hun kunne bruge nogle af søgemaskinerne, til at matche bogstaverne med registeret med sprog.

Hun løb lidt af vejen og satte så farten ned. Hun nærmede sig kvarteret med boliger. Der var mange lejligheder og Ronja skulle bare finde den rigtige lejlighed. Det tog hende et stykke tid, men endelig fandt hun den. Hun gik hen til opgangs døren og trykkede på en knap. Der var en lille højtaler og et kamera.

”Hvem ønsker de at besøge?” Lød en kvinde stemme.

”Jeg ønsker at besøge Christina T. Lightwood.” Skyndte Ronja sig at sige.

”Lige et øjeblik.” Lød stemmen. Der gik ikke lang tid, så lød der en ny stemme.

”Hvem er du?”

Ronja valgte at bruge sit falske navn igen. ”Jeg hedder Louise, jeg har et brev til dig."

”Smid det i postkassen eller send det på mail.” Lød svaret.

Ronja blev en smule irriteret. ”Nej for det er vigtigt.” Stilhed. ”Kom ind.” Døren åbnede ad sig selv, og Ronja skyndte sig ind. Hun løb op ad trappen til hun fandt nummer 45.

Hun bankede på og ventede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...