Røverdatteren *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jun. 2012
  • Status: Færdig
Vi befinder os i 2020. Ronja lever blandt tyve og røvere, og hendes far af leder af en af de største tyvebander i London. Ronja er hans eneste datter og derfor bestemt til at lede efter ham. Men da hun møder den velhavende William, ændre hendes verden sig. For ud over at være rig og venlig, så gemmer William på en stor hemmelighed, som Ronja for alt i verden gerne vil kende. Hun sætter hele sit liv over styr. I sin søgen får hun kendskab til en dyb hemmelighed, som regeringen og NCE gemmer på. Denne historie er en moderne version af Ronja Røverdatter.

67Likes
99Kommentarer
4550Visninger
AA

13. Energi

Ronja fløj op. ”Du skør!” Hun trak sig væk fra Simon, som rejste sig gik frem mod hende.

”Vi befinder os i 2020, folk eksperimentere med alt muligt. Tidsrejser, evig ungdom, verdens fred og noget der kan hjælpe verden i fremtiden. Der er sket så meget udvikling den seneste tid. Hvis du bare vidste hvad videnskabsfolk har opnået...” Han rystede på hovedet.

”Hvorfor tror du ikke på det umulige? For det umulige er efterhånden muligt. Magien har altid været hos mennesker, selvom jeg fortrækker det at kald det energi. For det er hvad ”magi” er. Det er energi som ophober sig og som gør at man kan manipulere med det fysiske.”

Ronjas rystede bare på hovedet og bakkede baglæns. Hun forstod knap nok hvad Simon sagde. ”Du lyver! I udføre bare eksperimenter på folk, det er hvad i laver her!”

”Nej Ronja. Vi hjælper tværtimod folk. Magien viser sig på et tidspunkt. Det kan være når man er 5, 10, 13, 16, 25 eller måske når du er 65. Men den er der og man kan fremprovokere den, før den selv viser sig. Nogen har mere energi end andre. Pigen, Christina, havde ikke så meget energi og derfor hjalp det ikke, at prøve at fremprovokere den.”

Han så rolig ud. Fattet. Ronja kunne ikke forstå det. Det gav ingen mening. Det gik imod alt hvad hun troede på. Magi?! Det var latterligt. Der fandtes ikke magi!

”Energien eller magien, om du vil, nedarves. Hos folk med stærk energi, kan man fremprovokere den, hvis den ikke har vist sig. Så kan man øve sig i at kontroller den. Der er ikke som på film. Deres findes ikke varulve, vampyrer, feer og så videre. Denne form for energi er naturlig. Den er givet fra naturens hånd.”

Han gik frem mod hende med et mildt ansigt. ”Du har nedarvet din magi fra din mor. Jeg har tjekkede optegnelser og fandt frem til din mor. Hun besad denne energi.”

”Jeg tror dig ikke! Du lyver!” Tårerne var tæt på at løbe ned af hendes kinder. Hun kunne ikke klare at han snakkede om hendes mor.

”Det sandt Ronja. Denne energi giver os evner og skærper vores sanser. Den er inden i dig.” Ronja rystede stædigt på hovedet.

”Nej, du lyver.” Hun gentog det igen og igen.

Simon sukkede og stod og tænkte. ”Så må jeg bevise det.”

Han lukkede øjnene og Ronja mærkede straks en forandring i rummet. Det var som om luften var elektrisk ladet. Det var som om luften summede. Hun kiggede op da lysene i loftet begyndte at blinke voldsomt. De blinkede og blinke også… BANG! Ronja skreg og kastede sig ned på gulvet.

Hun dækkede hovedet med hænderne da pærerne i lamperne sprang. Gnister fløj ned mod gulvet. Ronja lukkede bange øjnene. Det var bare en drøm. Bare en drøm. Bare en drøm.

Der var stille. Hun åbnede øjnene og kiggede tøvende op. Hun måbede. Der var igen lys i lamperne og pærerne fungerede som de skulle.    

”Der kan du se.” Lød det fra Simon. ”Jeg taler sandt.”

Gulvet gyngede som om hun var på et dæk, på et skib. Væggene sejlede og kom i mod hende. Mørket kom krybende og denne gang tog hun roligt imod det. De sidste hun så var Simon der greb hende, inden hun mistede bevidstheden for anden gang i dag.

 

Det Glemte. Det hele gav mening. Bogen handlede om magi, eller menneskets naturlige energi, som Simon kaldte det. Magien havde været glemt så længe. I mange år var mennesker blev dræbt, fordi man beskyldte dem for at være hekse og troldmænd. Hvem skulle tro at dem i middelalderen havde været så tæt på sandheden? For man kunne jo godt kalde en som Simon for en troldmand.

Det var han i mine øjne. Men hvad var jeg så? En heks? Simon sagde at alt det overnaturlige var noget vås, men at nogle mennesker bare havde en særlig form for energi i kroppen. Måske var det sandt? Jeg havde ikke lyst til at være en heks.

Senere når folk sagde at de var clairvoyanter og kunne magi, havde man sagt at de var småtossede eller skøre. Hvis man var dum nok til at plapre op om det, røg man ind i en gummicelle. Fedt. Der ville jeg ende mine dage. En gummicelle.

For jeg var sikker på jeg var skør. Det gav ingen mening. Mit hoved værkede og jeg kunne ikke tænke. Simons ord kørte stadig rundt i mit hoved. Fuck jeg var dødsens. Jeg besad en eller anden form for speciel energi, der gjorde at jeg kunne skubbe energien ud fra mig, og derved manipulere med det fysiske.

Det lød skørt. Vanvittigt. Mit live havde taget en drastisk ændring. Hvordan mon mit liv havde set ud, hvis jeg ikke havde tilbudt at undersøge mulighederne for et røveri i banken? Jeg gik fra at være røverkongens datter til… tja at være et eller andet mennesker med underlige evner. Skørt.

Jeg var skørt. Jeg havde så mange hemmeligheder for min far nu. Hvad ville han ikke sige? Eller værre, hvad ville han ikke gøre?

 

Tankerne blev for meget for Ronja, og hun lod sig selv synke ned i det bundløse mørke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...