Røverdatteren *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jun. 2012
  • Status: Færdig
Vi befinder os i 2020. Ronja lever blandt tyve og røvere, og hendes far af leder af en af de største tyvebander i London. Ronja er hans eneste datter og derfor bestemt til at lede efter ham. Men da hun møder den velhavende William, ændre hendes verden sig. For ud over at være rig og venlig, så gemmer William på en stor hemmelighed, som Ronja for alt i verden gerne vil kende. Hun sætter hele sit liv over styr. I sin søgen får hun kendskab til en dyb hemmelighed, som regeringen og NCE gemmer på. Denne historie er en moderne version af Ronja Røverdatter.

67Likes
99Kommentarer
4531Visninger
AA

9. Christina T. Lightwood

Døren åbnede af sig selv og Ronja trådte ind. Det var en pæn lejlighed med hvide vægge.

”Jeg er i køkkenet.” Lød en stemme og Ronja fandt hurtigt køkkenet. Det var ikke så stort som hos William, men det var lille og hyggeligt. Der var ikke rodet og der var heller ikke støvet.

En pige vendte sig mod Ronja. Pigen lignede næsten pigen på billedet, bortset fra at pigen foran hende have fået lavet krøller. Men Ronja kunne genkende hende. Christina T. Lightwood. Christina var omkring de 20 år, klædt i stramme bukser som fremhævede hende tynde ben og hofter. Hendes bluse var løs og med mønstre. Ingen tvivl om at hun var køn, en smule tynd, men ellers køn.

”Når, du havde et brev til mig?”

”Du er Christina?”

”Ja, hvor er det brev.” Hun lød irriteret og hendes øjne flakkede en smule.

”Jeg har ikke noget brev, jeg fandt et brev og nu vil jeg have noget information.” Sagde Ronja selvsikkert. Hun havde afpresset folk før.

Christina rynkede brynene. ”Hvem er du?”

”Louise.” Løj Ronja, Christina skulle ikke kende hendes rigtige navn.

”Okay, jeg ved ikke hvilke informationer du vil have, men forsvind ud af min lejlighed!” Hun trådte vredt frem, men Ronja kunne se nervøsiteten i hendes øjne.

”Nej, en fra regeringen skrev et brev hvor han ville have nogen til at opsøge dig. Jeg vil vide hvad NCE og regeringen vil dig. Jeg vil vide hvad de pønser på.”

Christinas blik flakkede og hun var blevet ligbleg. ”FORSVIND!”

Men Ronja havde ikke toldmodighed til det. Hun bed vredt tænderne. Fint, hvis det skulle være på den måde. Ronja lod sin hånd glide ind under sin kjole. Hun trak hurtigt en kniv frem, og trådte frem mod den skræmte Christina.

”Fortæl mig hvad jeg vil vide, og så smutter sig igen.”

Christina trak sig forskrækket tilbage og trykkede sig op mod væggen. ”Hvem har sendt dig?!”

Ronja fløj nærmest frem, og pressede sin kniv mod Christinas strube. ”Fortæl mig hvad jeg vil vide!” Snerrede hun.

Hun var ikke i humør til det her. Hun ville bare vide hvad NCE og regeringen pønsede på. Hun ville ikke gøre Christina noget, hun ville bare have svar. Afpresning satte altid folks hjerner i gang, især hvis de havde en kniv mod struben. Christina så skræmt på kniven og sank.

”Okay, okay… du må ikke gøre mig noget. Jeg fortæller dig hvad du vil vide.” Hendes hænder rystede og hun så på Ronja.

”De opsøgte mig for cirka et år siden. Det var en rar og fin herre. Han sagde at han arbejde i NCE og gerne ville snakke forretning med mig. Det lød spændende. En praktikantplads hos NCE eller i banken ville være ret godt.”

Hun bed sig en smule i læben, men tog sig sammen. Ronjas kniv motiverede hende til at snakke. ”Vi drak kaffe sammen, og han spurgte meget ind til mit liv og min hverdag. Til interesser og sådan nogle ting. Han kom igen en sen aften, han sagde det var vigtigt og jeg lukkede ham ind. Jeg vende mig et øjeblik også… så mærkede jeg et stik og alt blev stort.”

Ronja lyttede nysgerrigt og så på Christina. Hun var så nysgerrig efter at finde ud af hvad NCE ville med Christina. Hun ville så gerne vide hvad de havde gang i.

”Og? Hvad skete der så?” Spurgte hun ivrigt.

”Jeg vågnede op et mørkt sted. Jeg vidste ikke hvor jeg var, kun at jeg var blevet bedøvet. De sagde at jeg ikke skulle være bange. De fortalte mig at jeg var en af dem. De viste mig ting…”

”Hvilke ting?”

Christina bed sig i tungen og klemte øjnene i. Hun kæmpede tydeligvis en indre kamp. ”Det kan jeg ikke sige… jeg ville gerne men… de gjorde så jeg ikke kunne sige det. De sagde at det var af yderst vigtigt at jeg ikke fortalte det videre.” Ronja blev en smule irriteret.

”Kan du slet ikke fortælle det? Kan du ikke fortælle hvad de gjorde eller hvad de har gang i?!” Snerre Ronja vredt. Christina rystede på hovedet med tårer i øjnene.

Ronja sukkede. Fedt. Blindgyde. Christina kunne af en eller anden grund ikke fortælle hende, hvad NCE havde gang i og hvorfor de havde taget hende. Hvad fanden skulle hun nu gøre? Hun lukkede øjnene og fjernede kniven fra Christinas hals. Ronja anede ikke hvad hun skulle stille op. Det var så typisk. Hun var så vred. Hun havde lyst til at sparke til noget, eller slå noget i stykker. Men Christina begyndte at snakke igen.

”Jeg kan ikke fortælle dig meget men… de har gang i noget… stort… en evolution. Regeringen støtter op om deres projekt.”

Ronja åbnede øjnene og så på Christina. ”Kan du ikke fortælle mig noget mere? Noget jeg kan bruge? Jeg har virkelig brug for at finde ud af det her.”

Christina tøvede. ”Jeg… jeg ønsker faktisk at nogen får det af vide. Det… det er skræmmende. Jeg vil bare være normal så hvis du kan stoppe det…” Hun tøvede igen. ”Jeg ved hvor jeg var henne, jeg ved hvad manden hed.”

Et håb ramte Ronja. ”Hvem var det?”

”Hans navn er Simon, Simon Corny. Han er medejer af NCE.”

Ronja stivnede og stirrede bare på Christina. Williams far havde bortført Christina! Hvad fanden gik det hele ud på?!

Christina forsatte med at snakke. ”Jeg gik igennem lange gange, da de lod mig gå. Da jeg kom ud af den lange gang, befandt jeg mig i en kælder. Det var kælderen i hans hus.”

Ronja stod nærmest i chok. Fuck! Pis! Lort! Hun kunne ikke bryde ind i banken, men hun kunne sku da heller ikke bryde ind i Williams hus. Hun så på Christina, som så afventende på hende. Ronja havde brug for at tænke, men hvad skulle hun gøre med Christina. Hvad hvis nogen fra regeringen eller NCE kom for at udspørge hende? Hendes far ville sikkert have slået Christina ihjel, men det havde Ronja ikke lyst til. Så Ronja besluttede sig på et kort øjeblik. Hun tog sin kniv, trådte frem mod Christina og slog knivens skæfte i hovedet på Christina.

Christian gav en underlig lyd fra sig, stod og glippede med øjnene et kort øjeblik, så faldt hun om på gulvet. Det blødte en smule, men det var ikke slemt. Ronja stak kniven tilbage i skeden, og skyndte sig ud af lejligheden. Hun måtte tænke over hvordan hun skulle gribe tingene an. Williams far, Simon, havde gang i noget sammen med NCE og regering, det betød at de bortførte folk og ikke bare tilfældige folk. De gjorde noget, så de folk de havde bortført, ikke kunne snakke om bortførelsen.

Der var noget helt galt, og Ronja ville finde ud af hvad det var. Desværre måtte hun indse, at hun enten skulle bryde ind i Williams hus eller i Banken. Ronja bandede af sig selv. Hun ville aldrig kunne bryde ind i banken, så hun måtte finde en måde at komme ned i Williams kælder på.        

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...